Midt i juli blev Tyskland ramt af gigastore oversvømmelser. På to timer steg vandstanden i floderne med helt op til seks-syv meter. Langt over 100 mennesker blev dræbt, og ødelæggelserne var og er enorme.
Hvis du bekymret har tænkt over, hvordan det kunne ske, bør du læse Nils Bubandts nye bog Antropocæn: Historien om verden af i morgen.
Ganske vist giver han ikke svaret på præcis denne oversvømmelse – bogen er også udkommet i maj måned – men han giver os værktøjer til at forstå, hvad vi mennesker har gjort ved vores alle sammens klode de sidste 70-80 år.
Og nok så vigtigt, han sætter tanker i gang om, hvad vi kan og skal gøre for at undgå katastrofen. Hvis vi kan undgå den.
Den nye tid
Måske har du lært i skolen, at vi lever i den holocæne epoke, perioden som startede ved sidste istids afslutning for 11.700 år siden.
Den holocæne epoke har været karakteriseret af et relativt stabilt klima, der gjorde opfindelsen og udbredelsen af landbrug muligt. Der voksede komplekse landbrugssamfund og bystater frem, som stort set overalt på jordkloden har fortrængt jæger-samler-samfund.
Men står det til en række forskere, er vi nu ude af den periode og befinder os i den antropocæne epoke – menneskets nye tid.
Siden 2009 har en arbejdsgruppe under Den Internationale Sammenslutning af Geologiske Videnskaber indsamlet argumenter og videnskabelige beviser for og imod officielt at benævne klodens nuværende epoke Antropocæn. Og i maj 2019 vedtog arbejdsgruppen at anbefale, at Antropocæn formelt skulle anerkendes som klodens nuværende epoke.
Så selv om ordet Antropocæn er nyt – og også lidt svært at udtale – så lad jer ikke skræmme. Det er en vigtig fortælling til alle, som bekymrer sig om klodens fremtid.
Alt tyder på, at den internationale sammenslutning inden længe vil endeligt godkende Antropocæn som den officielle geologiske betegnelse for vor tid og dens kriser. Sker det, så er vi officielt ude af den holocæne epoke.
Og hvis du tror, at det spørgsmål kun er interessant for geologer, tager du helt fejl.
Mennesket har forandret alt på kloden
Begrebet Antropocæn beskriver vores nutid, den periode hvor menneskelig aktivitet på afgørende vis har ændret klodens naturlige dynamikker og processer.
Antropocæn handler om meget mere end klimaforandringer og biodiversitetskrise. Antropocæn er et “paradigmeskifte” i selve den måde, vi forstår de systemiske sammenhænge mellem livet, mennesker og Jorden.
Antropocæn er nemlig historien om, hvordan det menneskelige samfund har destabiliseret klodens geologi. Det er ikke længere astronomiske og geologiske forhold, der sætter dagsordenen for forandringerne i klodens klima, landskaber og artssammensætning. Det er derimod menneskelig aktivitet.
Denne aktivitet forringer levevilkårene for ikke-menneskelige arter i et sådant omfang, at vi nu taber arter med en hastighed, der er tusind gange højere end på noget andet tidspunkt i de sidste mange millioner år.
Og det skræmmende er, at denne tid ikke startede for flere hundrede år siden, men for omkring 70 år siden – mener Den antropocæne arbejdsgruppe under Den Internationale Stratigrafiske Kommission.
Stigningen i menneskets påvirkning af sine omgivelser siden 1950 er ikke bare store. De er enorme. Og de er kendetegnet ved, at de vokser eksponentielt.
Det gælder stigningen af CO2 i atmosfæren, indholdet af metan i atmosfæren, men det gælder også en række sociale forhold: voksende befolkning, øget urbanisering, øget økonomisk vækst, øget vandforbrug og så videre.
Starttidspunktet
Hvornår den antropocæne epoke startede er ikke ligegyldigt, påpeger Nils Bubandt, som også omfattende refererer den debat, der har været blandt forskere om netop dette tidspunkt.
Begyndelsestidspunktet siger nemlig noget om, hvor akut krisen er, og hvem der bærer det største ansvar. Og hvor lang tid vi har til at løse kriserne.
Videre påpeger Bubandt også, at Antropocæn er navnet på en tid, hvor de historiske uligheder, der skabte den moderne verden, vil udspille sig på nye og uforudsigelige måder i fremtidens kriser, som vi ikke kan kontrollere.
Og han påpeger, at en række forskere sætter fokus på det kapitalistiske projekts begrænsninger, mens andre drømmer om muligheden for, at den moderne kapitalisme kan genopfinde sig selv i en grøn version.
Alt skal genovervejes
Det er spændende og skræmmende læsning. Og Bubandt kommer ikke med færdige opskrifter på, hvad vi skal gøre. Først og fremmest er det en fortælling om at forstå, hvad vi står midt i. Og en invitation til at genoverveje alt det, vi tror, vi forstår.
Nils Bubandt er professor i antropologi ved Aarhus Universitet og har i en årrække forsket i forholdet mellem mennesker, dyr og andre væsener i en tid med miljømæssige forandringer.
Han har også rejst rundt i verden og forsket – og han bruger gerne sine egne erfaringer i sine maleriske beskrivelser af en tid i forandringer. Ligesom han også bruger mange forskellige typer af illustrationer for at få os til at forstå, hvad der er på spil.
Så selv om ordet Antropocæn er nyt – og også lidt svært at udtale – så lad jer ikke skræmme. Det er ikke først og fremmest en bog for forskere. Det er en vigtig fortælling til alle, som bekymrer sig om klodens fremtid, og bogen kan varmt anbefales.
Antropocæn: Historien om verden af i morgen. Af Nils Bubandt. 294 sider. 350 kroner. Djøf Forlag.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
