Høring på Arbejdermuseet 6. august
Påpegningen af “unionens egen dynamik” lyder meget spændende ….
Log ind for at svareMorten Jarlbæk Pedersen har skrevet en lille bog med titlen “Vejen til et borgerligt Europa”. Den bygger til dels på hans tidligere artikler i Årsskriftet Critique, der er et tidsskrift for borgerlig idé- og kulturpolitik. Trods dette udgangspunkt så er bogen velegnet til at anmelde i et kommunistisk medie, og den bør læses af alle, der er kritiske over for udviklingen i EU.
Morten Jarlbæk Pedersen opdeler bogen i to hovedafsnit. Det første afsnit er en grundlæggende analyse af EU i dag, hvordan det er kommet hertil, og hvordan det ser ud i fremtiden. Det andet hovedafsnit har emnet “Et borgerligt Europa” med en analyse af, hvordan borgerlige tænkende mennesker bør forholde sig til EU, og hvilken politik som de bør udvikle.
I hans grundlæggende analyse af den stadig fremadskridende EU-integration siger han, at denne proces drives frem i et samspil mellem jura og politik.
EU’s politiske integration sker altså på baggrund af Unionens egen dynamik. Og det uden egentlig inddragelse af medlemslandene.
I denne proces er de tre institutioner Kommissionen, Parlamentet og Domstolen afgørende elementer. Dog særlig Kommissionen og Domstolen. Kommissionen presser i sin natur på mere integration, og for at der flyttes flere beslutninger fra nationalstaterne til EU. Domstolen er afgørende i integrationsprocessen. Gennem dens afgørelser flyttes flere beslutninger fra de enkelte lande over til EU.
Parlamentet er også med på integrationen. Det beskrives som mere integrationsvillig end de befolkninger, som har valgt det. Det skyldes ifølge Morten Jarlbæk Pedersen, at Parlamentet består af to store grupper. Den ene er politikere, som de nationale partier ikke ønsker skal blande sig i den nationale politik og derfor sendes til EU. Og der er ikke mindst en stor gruppe, som er supereuropæere og ønsker udvikling af EU væsentlig hurtigere end deres vælgere.
Hans antagelse om integrationsprocessen underbygges med en del konkrete eksempler. Et er, hvordan arbejdstagerbegrebet og retten til sociale ydelser har ændret sig over tid gennem blandt andet Domstolens afgørelser.
Tilbage fra Kul- og Stålunionen i 1951 blev arbejderbegrebet defineret som en person, som havde fuldtidsarbejde eller mere konkret en “anerkennter Kohl- und Stahlfacharbeier”. Med Romtraktaten fra 1958 blev begrebet udvidet til fuldtidsbeskæftigede inden for den private sektor. I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 70’erne blev det slået fast, at arbejdstagere også havde adgang til sociale ydelser i andre EU-lande.
Med afgørelser fra Domstolen op gennem 80’erne blev begrebet udvidet til også at omfatte deltidsansatte. I dag har Domstolen slået fast, at selv unge med korte tidsbegrænsede kontrakter betegnes som arbejdstagere og dermed har adgang til sociale ydelser i andre EU-lande. Denne praksis betyder, at unge fra andre EU-lande kan få dansk SU, hvis de bare har eller har haft få timers lønarbejde her i landet.
Morten Jarlbæk Pedersen beskriver, hvordan denne udvikling er sket ubemærket og uden en egentlig offentlig diskussion.
EU’s politiske integration sker altså på baggrund af Unionens egen dynamik. Og det uden egentlig inddragelse af medlemslandene.
I andet afsnit i bogen om det borgerlige Europa og udviklingen af en borgerlig EU-politik er hovedpointen, at de borgerlige må holde fast i nærhedsprincippet, forstået på den måde, at flere beslutninger flyttes fra EU til de nationale parlamenter. Morten Jarlbæk Pedersen diskuterer også muligheden for et EU i flere hastigheder. I denne anmeldelse er det ikke min opgave at vurdere, om det er realistisk, men det vil være interessant, hvis de borgerlige rejser denne debat i vores lokale EU-debat.
Morten Jarlbæk Pedersen: Vejen til et borgerligt Europa
Munch & Lorenzen, 2024
150 sider.
Pris: 249,95 kr.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
