Boykot Israel forbudt
Sumak er de tørrede frø fra hjortetakstræet – træerne med de lodne, røde blomsterfakler står i mange haver. Der stod også et hjortetakstræ i min barndoms have. Jeg har altid kendt dets navn. Sumak derimod er først flyttet ind i mit køkken inden for det seneste år. Nu har jeg svært ved at forstå, at jeg er vokset op med et af de allermest populære mellemøstlige krydderier lige uden for vinduet uden at ane, at blomsterne havde en anvendelse. De, der importerede træerne, forsømte at få den kulturelle kontekst med.
Det er desværre tilfældet med meget af det, vi har fået fra Mellemøsten. Der opstilles hele tiden et modsætningsforhold imellem “os” og “dem”, konkurrerende kulturer, der ikke kan sameksistere, og som truer vores værdier og hele vores eksistens. Vi skal helst frygte alt, der kommer derfra. Vi har stadig folkevalgte, der forsøger at normalisere og udbrede frygt og had til mennesker og kultur fra Mellemøsten. Jo mindre vi kender til dem, jo bedre.
Det er ikke folkene, der ikke kan leve sammen. Vores egne politikere bør se deres eget ansvar i øjnene, og på hvordan de selv kan bidrage til fred og sameksistens frem for til mere krig og konflikt.
I virkeligheden har kulturerne sameksisteret i århundreder, særligt i Palæstina. Konflikterne er altid opstået på politisk niveau som nu med Israels overtagelse af hele landet og fordrivelsen af det palæstinensiske folk. Det er ikke folkene, der ikke kan leve sammen. Vores egne politikere bør se deres eget ansvar i øjnene, og på hvordan de selv kan bidrage til fred og sameksistens, frem for til mere krig og konflikt.
I mellemtiden kan vi andre holde døren åben for de mange indtryk og oplysninger, der burde have været barndomsviden. Som at palæstinensere selvfølgelig elsker deres børn lige så højt som alle andre, og at sumak er en syrlig smagsgiver, der i blandt andet Palæstina bruges til mange ting fra Zaatar til Musakhan og også kan blive til en frisk sommerdrik.
Sumak på begge sider af Atlanten
Da jeg lavede drikken første gang, lagde jeg, som jeg altid gør, når jeg har lavet en palæstinensisk opskrift, billeder af den i den store facebookgruppe Mama’s Palestinian Kitchen. Gruppen er et fantastisk fællesskab, der fejrer og vedligeholder palæstinensisk kultur ved at dele opskrifter og billeder af palæstinensisk mad.
Jeg forestillede mig, at billederne ville vække genkendelse, og at andre ville supplere med deres egne. I stedet skete der det, at flertallet gav udtryk for aldrig at have hørt om den før. De allerfleste, der genkendte drikken, var fra Nordamerika. Blandt andet en kvinde, der fortalte, at hun var halvt Apache, og at hun laver isterninger med sumaksaft og bruger dem i sort te, sødet med honning.
Hjortetakstræet gror også vildt dér, og de oprindelige folk i Nordamerika har brugt sumak formentlig lige så længe som palæstinenserne. Selvom den ikke umiddelbart vakte genkendelse i gruppen for palæstinensisk mad, er sumak som en sødet drik ikke en ny idé i Palæstina, den hører måske mere en ældre generation til. Dima Al Sharif, forfatter til kogebogen “Plated Heirlooms”, refererer til den her som en oldgammel citronerstatning, der også har været anvendt som drik. Der er en vis historisk poesi i, at krydderiet sumak deles af og har stor kulturel betydning for to koloniserede folk på hver sin side af kloden.
Sommersaft med sumak
Der er flere måder at lave sumaksaft på. I nogle opskrifter koger man en sirup ind af sukker og sumak, som du så kan opbevare på køl og fortynde med vand eller danskvand, efterhånden som du vil lave saft. Siruppen laves på samme vis som sukkersiruppen, der bruges til knafeh her. På billedet er der i glasset til højre en neutral sirup, hvor sumakken er tilsat efter nedkøling og siet fra igen, efter den har trukket. I glasset til venstre er siruppen kogt med sumak og siet. Den kogte udgave har formentlig længere holdbarhed – og den smager af lidt mere.
Den opskrift, du får her, kræver dog ikke nogen langsom indkogning i en gryde, det er bare et ufortyndet overnatsudtræk i vand, som giver rigtigt knald på farven.
Du skal bruge
1 l vand
4 spsk stødt sumak, fås i alle bazarer og hos mange grønthandlere.
Sukker, efter smag
Evt. agavesirup, vindruesirup eller en anden mild smagsgiver.
Isterninger
Sådan gør du
Hæld sumak i vandet og sæt det på køl natten over.
Filtrér det. Jeg brugte et kaffefilter, men det går nok hurtigere med et saftklæde.
Tilsæt sirup og den ønskede mængde sukker. Smag det til undervejs – nogle elsker det sure gys, andre foretrækker sukker på sodavandsniveau. Rør rundt, til sukkeret er opløst.
Server det i en klar kande med isterninger, så kommer den flotte røde farve til sin ret, og du er klar til en tur ud i solen.
Når du sidder godt, kan du jo eventuelt skrive til ATP, hvad du mener om deres investering i våbenfabrikken Terma, der sælger flydele til Israel. Link til blanket.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
