Mindretal af modstand
Det var oprindeligt meningen, at Scherfigudstillingen Myter og drømme kun skulle vises på Nivågård og Ribe Kunstmuseum, men da Kunstmuseum Brandts i Odense i efteråret fik ny direktør, Stine Høholt, kom hun på den ide, at den også skulle vises på Brandts.
Da museet råder over et areal på 700 m2, giver det mulighed for at skabe en anderledes og større udstilling suppleret med flere værker, der ikke var med på de tidligere udstillinger. Det gælder blandt andet Kofoeds Skoles fem meter lange maleri med elefanter i junglen, og de to malerier Ostindisk jungle og Afrikansk savanne fra 1949, der hænger på Københavns Universitets afdeling på Amager, men som oprindeligt var et vægmaleri i Carlsberg Bryggeriernes Børnedaghjem (læs boks herunder).
Da Carlsberg lukkede i 2008, blev det besluttet at sælge området og rive en række ikke bevaringsværdige bygninger ned.
En af de bygninger, der skulle rives ned, var Børnedaghjemmet med Scherfigs vægmalerier, Ostindisk jungle og Afrikansk savanne fra 1949
Selvom Carlsberg tjente godt på at sælge fra, ville man ikke bruge penge til at redde malerierne.
Vægmalerierne var i sin tid blevet støttet af Ny Carlsbergfondet, og da det kom frem i pressen, at de ville blive destrueret, udtalte formanden for fondet, Hans Edvard Nørregård Nielsen, at det ”er beskæmmende at Carlsberg overhovet overvejer at destruere den udsmykning… Fondet vil nødig og dog gerne betale for nedtagelsen, så det kan blive anvendt andet steds.”
Det skete ved hjælp af en særlig teknik, hvor malerlaget trækkes af væggen i et stykke, hvorefter det overføres til et nyt underlag og dermed reddes. Derefter blev de restaureret i 2014, og nu kan de for første gang ses på en udstilling.
Børneinstitutionen er nu revet ned, og der er i stedet opført små eksklusive udlejningslejligheder, og bebyggelsen har fået navnet Scherfigs Hus. Scherfig havde nok foretrukket at der var blevet opført boliger, som almindelige arbejdere kunne betale, når det bærer hans navn.
Som noget nyt er der indrettet et særligt afsnit, Børnenes Scherfig, hvor børnene kan boltre sig med at tegne omgivet af blandt andet de to malerier fra Børnedaghjemmet. Her kan man også stifte bekendtskab med en del af de collagebøger, som Scherfig lavede til sine børn og børnebørn gennem årene, herunder originalen til Christines Bog (1947), som i 2018 blev udgivet på forlaget Nemo.
Der er også gjort mere ud af Scherfigs forfatterskab, hvor man kan se flere af hans mange bøger, og der er produceret en film med Arne Hardis, der har skrevet en biografi om Scherfig. Det er også muligt at se Jacob Jørgensens film om Scherfig fra 1978.
Naturinteresse og truede dyr
At Scherfig har malet mange billeder med motiver fra junglen og savannen er ikke tilfældigt. Hele sit liv var han naturinteresseret, og det første år, han gik på universitetet, studerede han zoologi. En af hans først kendte tegninger fra ca. 1914 er af en elefant, og i 1916 skrev han historien To myrer til Børnenes Magasin.
Udstillingen på Brandts fremtræder helt anderledes og luftig, blandt andet på grund af et nyt udstillingsdesign.
Den virkelige jungle har Scherfig aldrig besøgt, og han havde heller ikke lyst til det, for han var bange for at blive stukket af en malariamyg eller en giftig edderkop. Han foretrak en jungle, som var fredelig og ufarlig, nemlig Botanisk Haves palmehus, hvor han i tropisk varme kunne gå rundt mellem lianer og palmer. Det gjorde han ofte som barn på vej hjem fra skole, og han beskriver også palmehuset i ”Det forsømte forår”.
Scherfigs malerier er ikke naturhistoriske tavler, og han ønskede ikke at være specialist i dyremalerier. At male var for ham ikke et arbejde, det var en forlystelse, en leg, noget der morerede ham, har han engang udtalt.
De mange malerier og litografier, overvejende junglebilleder, er det en fryd at gå på opdagelse i, men udstillingens formål er også at gøre opmærksom på, at mange af de dyr, Scherfig har malet, er truede arter, som for eksempel elefanter og næsehorn.
Myter og politisk agitation
Et af temaerne på udstillingen er myter. Det er værker med udgangspunkt i bibelen og den græske mytologi. Scherfig havde, selvom han var ateist, et godt kendskab til bibelen og arbejdede i 1928 på en Billedbibel, men projektet blev aldrig fuldført. Der findes herfra fire tegninger, men de er ikke med på udstillingen. Det er til gengæld maleriet Adam giver dyrene navne (1929) og Uddrivelsen fra paradis (1956), der også viser havens dyr.
Scherfig var ligeledes velbevandret i den græske mytologi, og det ses i flere værker, for eksempel Orfeus der spiller for dyrene (1975), som er et af hans største bestillingsarbejder. Her hersker der som på de fleste junglebilleder idyl, her lever man side om side, rovdyr og antiloper i fred og fordragelighed, her råder jungleloven ikke, sådan som Scherfig oplevede det i det kapitalistiske samfund.
En lille smule politisk agitation kan opleves i to værker. Det ene er en arbejdsretsdommer i skikkelse af en mandril, og i det andet, Danmark i Fællesskabet (1971), befinder en kanin (Danmark) sig midt i billedet, og rundt om står nogle griske dyr, som er klar til at æde den.
Selvom man tidligere har set udstillingen på Nivågård, kan det anbefales at gense den på Brandts, hvor den fremtræder helt anderledes og luftig, blandt andet på grund af et nyt udstillingsdesign, som Stine Friese har stået for. Hun var også arkitekt på Anna Ancherudstillingen på Statens Museum for Kunst.
Kunstmuseet Brandts: Hans Scherfig – Myter og drømme. Slutter 19. september.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
