Klar politik og stærk musik
I 2016 kunne den tyske skole Sankt Petri fejre, at det var 400 år siden, at Chr. IV blåstemplede skolen og udnævnte en patron som kongens repræsentant. I den forbindelse bragte Weekendavisen en artikel om dens historie, der byggede på de oplysninger, som stammede fra skolens jubilæumsskrifter. Blandt andet blev det påstået, at hvis der var foregået en nazificering fra 1930-45, så skyldtes det tvang fra tysk side under besættelsen. Ugen efter kunne historikeren Ole Brandenborg Jensen afvise påstanden, blandt andet ved at påvise at 27 af skolens tyske lærere havde været medlemmer af det tyske naziparti (NSDAP). Det kom han også ind på i sin bog fra 2017 om NSDAP’s afdeling i Danmark, hvor han skrev, at Sankt Petris egne skriverier om skolens historie ganske enkelt var historieforfalskning, når de fortalte om dens forhold til nazismen.
I undervisningen kom man blandt andet ind på den nazistiske racelære. Man markerede nazistiske mærkedage, og eleverne blev kaldt sammen for at høre taler af Hitler.
Den hidtidige historieskrivning byggede på en bog fra 1975 skrevet af P.W. Prætorius, der var ansat på skolen fra 1935-75 og medlem af nazipartiet fra 1934, og af to andre lærere der også var medlemmer. Bogen var fyldt med usandheder og fortielser om de nazistiske aktiviteter på skolen, som de selv var dybt involverede i.
På baggrund af avisskriverier og oplysninger i Ole Brandenborg Jensens bog besluttede skolen i 2018 at nedsætte en forskerkommission, der skulle finde en historiker, der kunne skrive om, hvad der virkeligt var foregået på skolen. Det blev Jacob Halvor Bjerre, der fik opgaven, og nu foreligger bogen “Den tyske skole og besættelsen”, som bygger på et stort forskningsarbejde, hvor han haft adgang til både danske og tyske arkiver.
Nazificeringen begyndte allerede i 1933, og fra 1935 var det nazipartiet, det tyske gesandtskab og det tyske udenrigsministerium (AA), der fastsatte, hvordan udviklingen skulle ske på skolen, og det blev efterhånden AA der bestemte, hvem der kunne blive ansat som lærere på skolen. Flere gange truede AA med at standse sin økonomiske støtte til skolen, hvis de ikke fik deres vilje. Fra 1937 var fire ud af fem medlemmer af skolekommissionen medlemmer af nazipartiet. I undervisningen brugte man bøger, der kom fra Tyskland, og som blandt andet kom ind på den nazistiske racelære. Man markerede nazistiske mærkedage, og eleverne blev kaldt sammen for at høre taler af Hitler.
Man tillod, at Hitlerjugend hvervede medlemmer på skolen og også fik mulighed for at holde arrangementer på den. I 1938 indviedes en lejrskole, der fik penge doneret af Hitler, hvor der foregik en nazificering, og den blev også brugt af Hitlerjugend. Fra 1943 skulle alle tyske elever gøre Hitler-hilsen ved timernes start.
Bogens forfatter skriver, at “overordnet betragtet var skoleledelsen i hele perioden medvirkende til at udbrede nazismen og dens ideologi på stort set alle områder af skolens virke.”
Man kan undre sig over, at vores undervisningsministerium, som ydede statsstøtte til skolen, ligesom til andre privatskoler, ikke var lige så emsige med at holde sig underrettet om, hvad der skete på skolen, som man i dag er over for muslimske skoler. Det skyldtes uden tvivl, at man ikke ville lægge sig ud med Nazityskland, som vi også oplevede det på andre områder. At man var uvidende om det kom til udtryk i en udtalelse fra den socialdemokratiske undervisningsminister Hartvig Frisch, som i 1949 sagde, at “vi kunne have lukket skolen, men det havde været en skam, da skolen har været loyal over for Danmark gennem hele krigen.”
Hvis de oplysninger, som nu er kommet frem, havde været kendt i 1945, så er der ingen tvivl om, at skolen var blevet lukket og beslaglagt, ligesom det skete med alle tyske skoler i udlandet. Det skete derimod i Sønderjylland, hvor tyske privatskoler blev beslaglagt og først genåbnet i 1949, efter at de var blevet tilbagekøbt.
Jacob Halvas Bjerre: Den tyske skole og besættelsen.
Gads forlag. 382 sider. 300 kr.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
