Landet rundt
Da den unge Ebba Sørensen på befrielsesaftenen 4. maj 1945 susede ud af biografen i Randers, jublede hun på hele Danmarks vegne. Fem års besættelse af Danmark var forbi. En hel verdenskrig var næsten forbi.
Den 18-årige Ebba jublede også på sin sabotagegruppes vegne, A/S Gruppen. Med krigens slutning var hendes tid som kurér for gruppen forbi.
Ebba havde danset med sabotørerne én efter én for at hviske dem besked om, hvornår de skulle på aktion. Alt sammen i dybeste illegalitet og med livet som indsats.
Vi var almindelige mennesker, der ofrede liv og frihed for det Danmark, der er i dag. Jeg er taknemmelig for at have været med i frihedskampen.
Ebba Hjortshøj Rasmussen
Derfor kunne titlen En dans for livet ikke være bedre valgt til den portrætfilm, der nu er lavet om Ebba Hjortshøj Rasmussen, som hun hedder i dag.
Et stort valg i livet
Trods sine 95 år har Ebba Hjortshøj Rasmussen insisteret på at være til stede ved filmpremieren i Nordisk Films biograf i Randers. I dag er det hende og filmen, der bliver jublet over – af næsten 250 biografgæster. Både familien i fire generationer, filmholdet, venner, presse og inviterede gæster er mødt frem.
Det valg, den unge Ebba tog for 75 år siden, fik betydning for hele hendes liv, og det er netop, hvad Sofie og Jonas Markussen, to unge filmfolk, har villet skildre med filmen En dans for livet.
Ud af ni timers optagelser i Ebba Hjortshøj Rasmussens stue, kan man nu se en fortættet sammenklipning på en halv time, hvor den tidligere modstandskvinde fortæller om barndom, ungdom og overvejelser over sin egen rolle i modstandsarbejdet og dets betydning i historisk sammenhæng.
Hyldest til de unge kvinder
Autentiske filmklip fra sprængningen af ”Tandhjulsfabrikken” i Randers 1944 og andre af besættelsestidens begivenheder skifter med rekonstruktioner. Vi ser øjeblikke fra Ebbas hjem, hvor gruppen samler sprængstof og våben på moderens køkkenbord, og øjeblikke, hvor Ebba er til bal og danser med gruppens mænd på skift, mens hun hvisker dem ordrer.
Disse øjeblikke er spillet af et hold unge skuespillere med Laura Kjær som den unge Ebba. Laura Kjær er kendt for rollen som stuepigen Nanna i TV2’s serie Badehotellet.
Som skuespiller har Laura Kjær stor sans for roller uden mange replikker, men lige her kunne man ønske, at hun havde fået mulighed for at sige noget. Især da Ebba Hjortshøj Rasmussen i portrætfilmen ikke lægger skjul på, at hun var en frimodig pige, der spurgte ud, også om ting, der lå ud over datidens moralske grænser.
Filmens styrke er først og fremmest, at Ebba Hjortshøj Rasmussen fortæller som en af de få nulevende, der selv var aktiv i modstandsarbejdet.
Lige så vigtigt er det at høre om hendes egen indsats som ung kvinde. På den måde bliver filmen en hyldest til de mange kvinder, der bidrog med at skaffe informationer, logi og mad, stjæle dokumenter på tyske kontorer, transportere våben i barnevogne og meget andet.
Gennem broderen Aksel Sørensen, som var leder af gruppen, fik Ebba opgaven som kurér. Brødre, svogre og arbejdskammerater blev aktive i gruppen.
Kommunist fra fattigkvarter
Den unge Ebba var ikke i tvivl om, at hun ville være med. Hun voksede op i et fattigkvarter i Randers. Alligevel var familien parat til at hjælpe tyske jøder og kommunister på flugt fra nazisternes styre i Tyskland. Flygtningene fik af den sparsomme mad og overnattede hos familien.
– Vi var jo kommunister, siger Ebba Hjortshøj Rasmussen i filmen. Faderen sejlede som søfyrbøder. Moderen var hjemmegående. Hele familien var aktive kommunister.
Læs også
Kommunister og konservative i Danmark var gået sammen i modstandsarbejdet for at få landet ud af nazismens klør. Ebba Hjortshøj Rasmussen fortæller da også i filmen, at hun mistede familie og kammerater fra begge sider af det politiske liv.
Man skulle ikke prale
Det var lige før, filmen ikke var blevet til noget, fortæller Ebba Hjortshøj Rasmussen til Arbejderen. Hendes opvækst i Randers’ fattigkvarter i Nygade var præget af, at man ikke skulle frem i rampelyset. Moderen sagde altid, at man skulle lade være med at prale.
Alligevel er Ebba Hjortshøj Rasmussen meget glad for filmen.
– Det er den skinbarlige sandhed, jeg fortæller. Der er ikke pyntet på noget, siger hun og tager de mange klapsalver som udtryk for, at publikum har godkendt filmen.
For hende var det at deltage i modstandskampen noget, der ikke kunne diskuteres, men bare måtte gøres. For hende gjaldt det Danmark, fædrelandet, som de skulle efterlade til næste generation.
Filmens stærkeste replik fra Ebba Hjortshøj Rasmussen er da også:
– Vi var almindelige mennesker, der ofrede liv og frihed for det Danmark, der er i dag. Jeg er taknemmelig for at have været med i frihedskampen.
Indsigt i modstandsbevægelsen
For instruktørerne, de to søskende Sofie og Jonas Markussen, der står bag filmen og er vokset op i Randers, er det vigtigste, at Ebba Hjortshøj Rasmussen har godkendt deres film. De kunne ønske sig at lave en film om hele Ebbas modstandsgruppe, men – som de siger – det vil kræve et helt andet budget.
Læs også
Filmen vil være velegnet for skoleklasser til at give indsigt i modstandsbevægelsen og dens betydning dengang og nu. I mange år har Ebba Hjortshøj Rasmussen selv fortalt på skoler og i foreninger.
Producenterne vil prøve at få filmen solgt til forskellige streamingtjenester. Der vil være mulighed for at se En dans for livet på kulturhuset Underværket i Randers den 8. december.
En dans for livet. Film om modstandskampen i Randers under den tyske besættelse 1940-45. Dokumentar med rekonstruktioner. Produceret af Sofie Rødtnes Markussen og Jonas Rødtnes Markussen. Premiere 30. oktober. Forevises på Underværket i Randers den 8. december.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
