Kommentar
Pladeselskaber og tech-giganter indgår i stigende grad aftaler om kunstig intelligens bag lukkede døre uden om de udøvende kunstnere. Nu går kunstner- og musikerorganisationer fra hele Norden sammen i en fælles front og kræver kollektive overenskomster på AI-området.
Der tegner sig en voksende ubalance i musikbranchen. Tværs over Europa og i de nordiske lande udtrykker faglige organisationer, der repræsenterer hundredtusindvis af musikere og performere, nu en alvorlig bekymring over kommercielle aftaler mellem pladeselskaber, digitale musikplatforme som Spotify og AI-udviklere.
Musikernes kataloger licenseres til AI-træning og generering af syntetisk indhold (digitalt indhold, der er skabt, ændret eller manipuleret ved hjælp af AI i stedet for at være produceret direkte af mennesker). Dette sker uden reel involvering eller mandat fra de arbejdere, hvis stemmer, identiteter og præstationer skaber selve værdien.
“De eksisterende indspilningsaftaler blev aldrig forhandlet med henblik på forretningsmodeller baseret på generativ AI, og man bør ikke antage, at de giver tilladelse til at anvende udøvende kunstneres værker, fremførelser, stemmer eller identiteter til formål, der vedrører generativ AI”, skriver de ti nordiske kunster- og musikerorganisationer i en fælles udtalelse.
Musik er menneskers arbejde – ikke bare data
Særligt pladeselskabet Universal Music Group (UMG) kritiseres for allerede at have etableret partnerskaber med tech-virksomheder som Udio og Spotify. Samtidig forsøger selskabet efterfølgende at sikre sig nye AI-tilladelser via opdaterede kontraktbestemmelser over for musikerne. Fra faglig side afvises det blankt, at eksisterende kontrakter skulle give selskaberne ret til denne brug.
Musik er ikke data uden kontekst. Det er menneskers arbejde, optrædener og identitet.
Thomas Sandberg, forperson for Dansk Musiker Forbund og næstforperson i Performex
Forbundene påpeger, at de eksisterende recording-aftaler aldrig er forhandlet med generativ AI for øje.
– Vi ser en udvikling, hvor AI-aftaler i stigende grad bliver indgået mellem store kommercielle aktører, mens kunstnerne står uden for døren. Det er ikke acceptabelt. Musikerne oplever, at det er deres labels, der sælger deres værker til AI-træning og indgår aftaler på vegne af dem uden mandat, udtaler Sara Indrio, forperson for fagforeningen Dansk Artist Forbund og forvaltningsorganisationen Performex.
Hendes danske kollega supplerer med skarp kritik af pladeselskabernes dobbeltmoral:
– Vi hyldede alle, da major labels lagde sag an mod store AI-tjenester for at beskytte kunstnernes rettigheder og værker. Nu ser vi forfærdede til, mens major labels gør nøjagtigt det samme, siger Thomas Sandberg, forperson for fagforeningen Dansk Musiker Forbund og næstforperson i Performex.
– Musik er ikke data uden kontekst. Det er menneskers arbejde, optrædener og identitet. Derfor skal kontrollen med brugen af det ligge hos kunstnerne selv gennem deres organisationer, fortsætter han.
Krav om kollektive aftaler
De danske fagforeninger Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund har som konsekvens heraf taget konkret faglig aktion. De har forbeholdt medlemmernes rettigheder i relation til generativ AI over for samtlige pladeselskaber på det danske marked. Det betyder i praksis, at rettigheder til AI-brug fremover absolut skal forhandles kollektivt gennem forbundene.
Budskabet i det åbne brev, som nu sendes til alle labels fra de nordiske lande, er entydigt: Kollektive aftaler er den mest legitime og bæredygtige ramme for at sikre, at tech-udviklingen ikke sker på bekostning af arbejderne, og at de sikres gennemsigtighed, samtykke samt en fair andel af værdien.
Erklæringen er underskrevet af en lang række nordiske kunstner-, musiker- og performerorganisationer – herunder den svenske fagforening Musikerforündet og den finske fagforening Finnish Musicians’ Union – og bakkes op af en bred vifte af øvrige faglige organisationer som blandt andet International Federation of Musicians (FIM), Dansk Skuespillerforbund, Dansk Journalistforbund og it-fagforeningen PROSA.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
