Lige før julen 2023 udkom Sine Plambech med sin bog ‘GLOBAL SEX – Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme’ og fik med god grund megen opmærksomhed over hele mediefladen. Selv stiftede jeg bekendtskab med hende og bogen via DR2 Deadline og DR P1 og som tilhører til en forfattersamtale med digteren Claus Nivaa på hans Cafe Ordgeist i Aalborg. Dette gjorde mig spændt på at læse bogen.
Bogen er resultatet af et etnografisk forskningsprojekt, og udgivelsen er støttet af Danmarks Frie Forskningsråd og Carlsbergfondet og er fagfællebedømt. Vi har altså at gøre med en anerkendt akademisk tekst – et stykke faglitteratur, men Sine Plambech formår at gøre teksten almen tilgængelig og spændende ved at anvende en fortællestil, vi kender fra skønlitteraturen. I en stor del af bogen anvendes “direkte samtale” mellem Sine Plambech og bogens fire hovedpersoner Sommai, Becky, Vivian og Lom tilføjet de nødvendige tid-og-sted-bemærkninger i en kronologisk fremadskridende fortælling, som begynder i 2003. Som bagsideteksten beretter:
“I bogen væves fem kvinders personlige, kraftfulde og intime historier sammen til en analyse af større globale strukturer, migration og køn. Med stor empati fortæller Sine Plambech om sexarbejdernes handlekraft, viljestyrke og længsler efter det gode liv, og modigt indskriver hun sin egen livshistorie i ønsket om at bryde med forestillingen om et “os” og et “dem”.”
Man kan ikke andet end få respekt for den kærlighed, trofasthed og forbundethed kvinderne har til deres børn og forældre, og den personlige styrke, det kræver at vælge sexarbejde som levevej.
Som bevis for, at personerne ikke er fiktive, og møderne mellem Sine Plambech og kvinderne faktisk har fundet sted, indgår en lang række fotos, som hun har taget under sine feltarbejder: Antropologi handler om menneskers sociale liv og om kulturer og samfund overalt i verden. Hvad tænker folk, og hvorfor handler de, som de gør? Og feltarbejde med deltagerobservation og -samtale, udarbejdelse af feltnoter og analyse af empirien er vigtige elementer i den etnografiske metode, hvilket bogen er et fremragende eksempel på. Sine Plambech er opmærksom på den iboende fare i metoden: at objektgøre personerne.
“Der er bytteforhold i vores relation. De svarer på spørgsmål, tager mig med rundt i miljøer, jeg ellers ikke kan få adgang til, og jeg kompenserer dem for deres tid. Tid, viden og adgang er dyrebar. Jeg bygger min forskning, min karriere, på viden, jeg har opnået ved at samarbejde med kvinderne. For mig ville det være absurd, hvis ikke jeg også bidrog den anden vej. Jeg har ikke midler til at ændre deres livsform fundamentalt, men jeg kan hjælpe dem i nød, når det gælder.” (s. 52)
Sine Plambechs bedrift er, at hun formår at få “løsladt” sexarbejdere generelt fra den almene forestilling om dem som ufrie, viljeløse objekter. Specielt migrant/sexarbejderne ses som handlede ofre i hænderne på brutale menneskesmuglere og mafiosos, og sådanne tilfælde findes også, men bogens Sommai, Becky, Vivian og Lom er alle handlende subjekter, der har valgt at “følge pengenes vej” i slipstrømmen af den globale kapitalisme.
“”Jeg har også set alle de skilte, der hænger rundtom i Benin City, der advarer kvinder mod at rejse til Europa, fordi de kan blive ofre for trafficking. Hvad synes du om dem?” spørger jeg Becky.
“Dem har jeg set, selvfølgelig, alle ved, hvad kvinderne laver i Italien. Den madam, der kan hjælpe mig til Italien, har fortalt mig, at hun ikke har noget rigtigt job til mig eller til os, kun prostitution, og at jeg skal gå på gaden og gøre det hver dag. Jeg ved, at hvis jeg ikke vil være prostitueret, så er der ingen grund til at tage til Europa. Der er ingen, der sætter os en pistol for panden og tvinger os til Europa. Så jeg tror ikke på trafficking, det er et ord, de hvide har opfundet. At rejse til Europa er en aftale mellem parterne: kvinden, hendes familie, hendes madam. Vi forhandler os til en aftale, som alle parter accepterer… De der skilte, de virker overhovedet ikke.”” (s. 90).
På trods af forskellige personlige og sociale udgangspunkter er fællestrækket hos de fire kvinder, at deres erhvervsvalg efter grundige overvejelser har det samme formål at tjene så mange penge, at det ikke blot forandrer deres egne liv, men også deres børn og familiers liv.
“Inden jeg tog til Thy første gang, læste jeg i en rapport fra Landsforeningen af Danske Kvindekrisecentre, at der ikke var viden om, hvorfor thailandske kvinder “brændte alle broer bag sig i Thailand” og tog til Danmark. I det hele taget var der mange forestillinger om, at kvinderne var passive, købte og udnyttede kvinder, der servicerede sexfikserede danske mænd. Men her i mit første projekt måtte jeg konkludere, at jeg ikke havde mødt thailandske kvinder i Thy, der havde brændt broerne bag sig. Jeg mødte kvinder, der havde alle mulige gode grunde til at være i Danmark – nogle havde gode liv, andre virkeligt svære liv, også med vold. Men ingen af dem rejste for at brænde broer eller bryde med deres familier i Thailand, tværtimod rejste de for at holde sammen på familien og forsørge deres børn, som de tit havde været nødt til at efterlade hos deres familie i Thailand. Nogle giftede sig, nogle solgte sex. Men alle de kvinder, jeg har mødt og møder i Thy, sender penge hjem – sexarbejderne sender flest.” (s. 34).
I bogens eneste ‘teoriafsnit’ Følg pengene (s. 14-16) skitserer Sine Plambech (med henvisning til anden litteratur) udviklingen af sexsalgets globale markedsplads, som hun ser som en afspejling af den stigende globale ulighed og udbytningen af det globale syd, der har migrationen fra det globale syd mod nord som sin konsekvens.
Kapitalismekritikken udfoldes dog ikke, hvorfor det ‘frie valg’, som sexarbejderen tilsyneladende foretager, ikke problematiseres. Det, der opfattes som en vej ud af fattigdommen, kunne være betinget af en stum tvang iboende udbytning. Denne manglende teoretiske refleksion, synes jeg, er en af de få svagheder ved bogen.
I andre afsnit inddrager hun sin egen familiehistorie som referenceramme, hvilket fik mig (læseren) til at reflektere over grundbetydningen af ‘migration’. De værdiladninger, der ligger i enten at se migration som udvandring (hendes farmor og farfars historie) eller som indvandring (Sommais historie), får Sine Plambech kun antydet og ikke udfoldet. Det er en skam. For en udvandrer bliver til en indvandrer, ligesom en indvandrer også har været en udvandrer, men værdiladningen defineres af, hvilken vej ruten går: Hvilken race man tilhører eller hvilken etnicitet man udspringer af. Et eksempel på at Sine Plambech kunne give læseren mere indsigt ved en gang imellem at hæve sig lidt op over empirien og risikere nogle konklusioner, der politisk vil kunne udfordre stereotyperne i den danske (europæiske) debat om migration.
Fremstillingen af de fire kvinders historier er fremragende. Man kan ikke andet end få respekt for den kærlighed, trofasthed og forbundethed, kvinderne har til deres børn og forældre, og den personlige styrke, det kræver at vælge sexarbejde som levevej. Med fokus på at sikre sine børn bedre fremtidsmuligheder (for eksempel at få en uddannelse) formår sexarbejderen i denne fortælling at frigøre sig selv fra den samfundsmæssige stigmatisering af prostitution og opfatte sig selv som forretningskvinde. Gennem kvindernes beretninger indvies vi i deres markedsanalyser, overvejelser om vareæstetik, investeringer og udbytte. Det er, hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme.
Bogens styrke er, at den ikke kan undgå at udfordre læserens for-forestilling om sexarbejde og prostitution. I store dele af verden er det en forbudt og stigmatiseret aktivitet, men ikke desto mindre foregår den jo åbenlyst på gaden foran os. I 1999 blev prostitutionslovgivningen i Danmark ændret, og det blev lovligt at tjene penge på seksuelle ydelser. Det betyder, at de prostituerede skal registreres som selvstændigt erhvervsdrivende og indberette moms til staten. Alligevel er sexsalg ikke anerkendt som et legalt erhverv, med hvad det medfører med ret og pligt. Som lønarbejde er det lig med rufferi og dermed kriminaliseret ligesom bagmandsvirksomhed og menneskehandel. Siden 2008 har SIO – Sexarbejdernes Interesse Organisation – forsøgt at ændre disse forhold med parolen “Intet om os – uden os”, men uden held. Måske kan de anvende denne bog i en revitalisering af deres kamp.
Vi andre kan så blive klogere på en niche i den internationale kapitals grænseløse søgen efter områder at udbytte:
“Sexarbejde er (….) et prisme, der reflekterer en verden i forandring og følger den globale kapitalismes ruter. Sex og sexarbejde er et destillat af det globale og lokale på den allermest intime scene – sengekanten.” (s. 16).
Sine Plambech: ‘GLOBAL SEX – Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme’
Hans Reitzels Forlag – 250 sider. 295 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
