Et år senere
Statens Museum for Kunst (SMK) kunne for nylig meddele, at besøgstallet i 2022 havde været 492.000, det højeste antal nogensinde.
Det skyldtes ikke mindst matisseudstillingen “Det røde atelier”, som museet har skabt i samarbejde med Museum of Modern Art, New York (MOMA).
Den franske maler Henri Matisse (1869 – 1954) har været en flittig udstiller på SMK. I 1999, da den nye tilbygning blev indviet, vistes udstillingen “Matisse: De fire store samlere”, hvor man blandt andet havde lånt værker fra russiske museer.
Den blev fulgt op af udstillingen “Matisse – fordobling og variation” i 2012. Det er ikke tilfældigt, at SMK flere gange har vist matisseudstillinger, for museet har en af de fineste samlinger i verden takket være Rump, som skænkede det 22 matissemalerier i 1928.
Havde museet været på mærkerne, kunne der have været endnu flere, da kunstsamleren Tetzen-Lund i begyndelsen af 1920’erne tilbød det en række malerier af blandt andre Matisse, men tilbuddet blev aldrig fulgt op.
Denne gang er det en noget andeledes udstilling, for udgangspunktet er et enkelt maleri, “Det røde atalier” fra 1911, som i dag anses for et af Matisses hovedværker, men sådan blev det ikke betragtet, da han malede det.
Han havde sendt en skitse til den russiske samler Sergej Sjtjukin, som i forvejen havde købt mange arbejder af ham til sit hjem i Moskva, men denne syntes ikke, at det passede ind i det rum, hvor han ville ophænge flere matissebilleder.
At Sjtjukin var en kritisk samler fremgår af den sovjetiske forfatter Ilja Ehrenburgs erindringer, hvori han skriver, at “Matisse har fortalt mig, at når Sjtjukin kom ind i atelieret, udså han sig straks de bedste værker. Matisse prøvede at pådutte ham noget mindre vellykket, mens han om de ting, han ikke ville af med, sagde: ‘Det har jeg ikke været heldig med … det er noget fusk …’ Nummeret lykkedes aldrig, det endte altid med, at Sjtjukin valgte ‘det mislykkede fusk’.”
Matisse prøvede at få maleriet afsat til anden side, men det lykkedes først i 1927, da ejeren af natklubben Gargoyle Club i Soho i London meldte sig som køber. Her kom det til at hænge som bagtæppe i et lokale med røg og dans indtil 1948, da Museum of Modern Art købte det.
Matsisse malede “Det røde atelier” i sit nye atelier og har her gengivet 11 værker, malerier og keramik fra perioden 1898 til 1911, som befandt sig i atelieret. Det er komponeret som en atelierudstilling, og han har valgt at male både gulv og loft rød, en farve hans ofte brugte som baggrund.
Gennem et stort detektivarbejde er det lykkedes MOMA og SMK at finde de ti af værkerne. Det 11. var efter Matisses ønske blevet destrueret efter hans død.
Når SMK er gået i samarbejde med MOMA og dermed har fået mulighed for at vise udstillingen, skyldes det, at tre af de seks malerier tilhører SMK, de to fra Rump-samlingen og et som SMK købte i 2018, der tidligere havde været i Tetzen-Lunds samling.
“Det røde atelier”, der er 180 cm højt og 220 cm bredt, er anbragt i midten af et af SMK’s store udstillingslokaler, og ved siden af er anbragt de afbilledede værker. Hermed er disse for første gang samlet igen.
Der er god plads, så man kan nyde de enkelte værker, og det er også lykkedes at finde en række skitser, som har relation til maleriet.
I et rum får man fortalt historien om opbygningen af Matisses atelier, blandt andet gennem korrespondancen med håndværkerne og tegninger og fotos fra atelieret.
I et andet rum fortælles om den russiske rigmand og kunstsamler Sergej Sjtjukins køb af matissebilleder, og der vises fotos fra hans store palæ i Moskva.
Takket være ham og en anden storesamler, Morosov, findes der i dag på russiske museer 55 matissemalerier, som blev nationaliseret i 1918.
Statens Museum for Kunst. Matisse: Det røde atelier. Slutter 26. februar.
© Succession H. Matisse/VISDA 2023 Photo: Image © The Metropolitan Museum of Art/ Source: Art Resource
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
