På min filmrejse ved Berlinalen har filmen ARCHITECTON gjort et særligt indtryk:
Denne film af Victor Kassakovsky er et monumentalt ”film digt”, og hvis man syntes om nærbilleder og film, der er optaget med drone, er billedsiden sammen med musikken og montagen et ekvilibristisk værk og en helt særlig sjælden filmoplevelse.
Selvom instruktøren Victor Kassakovsky har mange ord og statements til pressekonferencen efter filmen, er ord i filmen ikke nødvendige. Billeder og lyd taler for sig selv, og ordene er få og knappe. Det er stenen, der taler, og forskellene imellem de betonbygninger, vi har nu, og de templer, der blev bygget tusinder af år tilbage, giver sig selv.
Billeder og lyd taler for sig selv, og ordene er få og knappe. Det er stenen, der taler.
Rejsen starter rigtig flot og gribende med en lang prolog; i en billede- og lydsymfoni med en droneflyvning over en række bombede betonhøjhuse i Ukraine; vi ser ind i hjem, hvor fjernsynet, stuen eller køkkenet stadig står intakt, mens resten af husets vægge i alle etager er væk….. videre til et bjerg hvor nærbilleder af sten lader tilskueren se stenens og bjergets smukke struktur, langsomt bygges musik og billede op – pludselig – en sprængning; mennesket sprænger bjerget i stykker, stenen flyder ned som vand ned i dalen …. Klip: Vi er ved en urgammel sten; en del af et tempel bygget for mange, mange år siden. Vi aner ikke, hvordan de gjorde.
Overfor infrarøde droneoptagelser af steder med fantastiske antikke bygningsværker står optagelser af nutidens betonbyggerier, der ikke ”lever” længe (det er kun omkring 40 år for et betonbyggeri), men som bliver ødelagt af jordskælv, krig eller tiden.
Det hele flettes sammen over en enkel historie om den italienske arkitekt Michele De Lucchi, der bygger en kreds af sten i sin have, og som besøger de antikke bygningsværker.
En vanvittig rejse, der lidt minder mig lidt om filmen KOYAANISQATSI fra 1982 af Godfrey Reggio, om menneskets vanvittige færd her på jorden.
Næst efter vand er beton det mest brugte materiale på jorden. Hver dag tilintetgøres syv bjerge for at skabe grus til al den beton, vi bruger. Med verdens nuværende befolkningseksplosion er vi nødt til at finde en bæredygtig måde at bygge på.
Filmmager Victor Kassakovsky stammer fra Leningrad, og hans arbejde sender tanker tilbage til Eisenstein. I dag bor Victor Kassakovsky i Berlin og har siden 1999 haft flere film med på Berlinalen, altid med en egen og utraditionel tilgang. Det er første gang en af hans film er med i konkurrencen om bjørnen.
Det ekvilibristisk kamera står tyskeren Ben Bernhard for, og den minimalistiske og flotte musik, der er nerven i filmen sammen med lydmixet af Alexander Dudarev, skrev Evgueni Galperine, der oprindeligt også stammer fra Leningrad men nu bor i Paris.
Den 74. årlige Berlin International Film Festival, normalt kaldet Berlinale, foregår den 15. og 25. februar 2024 i Berlin, Tyskland.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.