I aften kan du se dokumentarfilmen “Til kamp mod spekulanterne” på DR.
Dokumentaren følger beboerne i Den Sønderjyske By i Frederiksberg- et ejendomskompleks med 308 lejligheder med små haver, hvor man kan bo billigt til leje.
Her bor pædagoger, enlige forsørgere, pensionister, kunstnere og småbørnsfamilier i skøn forening.
– Det er enormt blandet. Her er folk, der har boet her i fire generationer. Her er alkoholikere, invalidepensionister. Det er et sted, hvor man kan bo, hvis man ikke har så mange penge, fortæller en af beboene, gymnasilæreren Veronika.
Men i november 2018 modtager beboerformanden Søren en mail fra Frederiksberg Boligfond.
“Vi skal hermed meddele, at Frederiksberg Boligfond sælger Den Sønderjyske By”, læser beboerformanden op foran sin computer.
Frederiksberg Boligfond har solgt Den Sønderjyske By til verdens største kapitalfond, Blackstone, for 538 millioner kroner.
Fremover skal beboerne ikke længere være lejere hos Frederiksberg Boligfond, men hos den amerikanske kapitalfond, der er kendt for at sætte huslejen i vejret.
Til kamp mod Blackstone
Beboerne er rystede.
– Det er da fuldstændig utilstedeligt. Det kan man da ikke… Hvad bilder de sig ind?, lyder reaktionen fra en af beboerne.
– Jeg har boet her i 40 år. Jeg har ingen ide om, hvad der vil overgå mig, siger pensionister Karin.
Men der går ikke længe før chokket har lagt sig, og beboerne blæser til kamp mod den amerikanske kapitalfond, der vil købe deres hjem.
– Jeg ved ikke, om vi kan stoppe salget – men vi bliver nødt til at råbe op, erklærer en tredje beboer.
Lejerne, med vælger at tage kampen op mod Blackstone og laver både store og små demonstrationer.
Og så maler beboerne ellers “Fis af Blackstone” bannere og tager gule veste på og demonstrerer foran Frederiksberg Rådhus.
– Ligesom der findes Frederiksberg-konservatisme, så er der også Frederiksberg-aktivisme, udbryder en nydelig ældre herre, der står med et banner foran Frederiksberg Rådhus.
Dokumentarfilmen fra klipper fra de aktivistiske beboere til formanden for Frederiksberg Boligfond, Flemming Brank.
– Jeg er ikke i tvivl om at Blackstone vil gøre hvad de kan for at vise at de ikke er så slemme, som nogen beboere har gjort dem til – så skulle de virkelig også være nogle slemme drenge, fortæller Flemming Brank, da han underskriver salgskontrakten med Blackstone.
Den påstand er beboerne ikke enige i.
– Ingen andre vil give 538 millioner for Den Sønderjyske By. Kun hvis du kan agere så koldt og nøgterne som de gør, at du ha en chance for at forrente 538 millioner kroner. Det kan du ikke føre, hvis du er en pæn udlejer.
– Vi er bare nogle små lejere. Så kommer der et multnationalt amerikansk firma og vil hive vres små penge ud af vores lommer.
Skøde fra 1932 sætter kæp i Blackstones hjul
Lejerne får for alvor vind i sejlene, da en beboer finder ejendommens gamle skøde fra 1932. Det betyder, at det ikke er Blackstone – men beboerne – der har førsteret til at købe lejlighederne.
Skødet slår fast, at hvis ejendommen skal sælges, skal lejerne først tilbydes hele ejendommen med de 308 lejligheder for den pris, de blev solgt til i 1932 – nemlig 2,8 millioner kroner.
Beboerne hyrer advokaten Lars Langkjær, som er en af Danmarks bedste boligadvokater til at føre retssagen. En retssag, der på sigt kan gøre samtlige beboere til boligmillionærer.
Fundet af skødet betyder, at Blackstone dropper købet af Den Sønderjyske By.
Men dokumentaren slutter ikke her. Filmens instruktør Christoffer Dreyer fortsætter med at følge beboerne, der nu skal tage stilling til, om de skal forsøge at gøre brug af den mulighed, som det gamle skøde åbner op for: Nemlig at købe alle lejlighederne for 2,8 millioner kroner. Dermed kan beboerne købe deres egen lejlighed for ca. 18.000 kroner – som de sandsynligvis kan sælge igen for mindst et par millioner.
Det er – ifølge instruktrøren – filmens moralske dilemma.
Og det afføder da også intern splid i ejendommen, om beboerne skal forsøge at købe de billige lejeboliger og dermed omdanne dem til ejerboliger.
Se med i aften og se, hvordan det ender…
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.