Høring på Arbejdermuseet 6. august
“Den censurerede udstilling om censur” kalder Museet Storm sin aktuelle særudstilling, som viser godt 60 satiriske værker fra 1800-tallet og frem til i dag. Heraf fremgår det, at selv om vi med Grundloven af 1849 fik indført trykke- og ytringsfrihed, så eksisterer der stadig censur, undertiden som selvcensur, både her og hisset, især hvad satire angår.
Udstillingens fokus er at illustrere, at godt nok kan censur være en spændetrøje for satiren, men den kan også bidrage til at udvikle den, ved at den finder smuthuller eller vender den mod selve censuren. Det er der flere eksempler på, symboliseret med sakse eller hængelåse, eller som i en side af Heinrich Heines bog “Rejsebilleder” fra 1827, hvor han har udstreget alle ord undtagen fire, hvor der står: “De tyske censorer… er idioter”. I den litterære afdeling er der også en forside fra det tyske satireblad “Simplicissimus” fra 1903, hvor man ser Goethes genfærd bøje sig ned mod en censor og bede ham om at forbyde et af sine værker, så han kan blive mere populær.
Aktører på de sociale medier tvinger med trusler andre til selvcensur, og krænkelseshysteriet har ramt noget så uskyldigt som Elefantens Vuggevise og Halfdan Rasmussens børnerim.
Herfra begiver vi os ind i nutiden, hvor den censurerede udstilling afholder sig fra at vise Muhammed-tegninger. Det nærmeste, man kommer, er det rivejern, kunstneren Firoozeh Bazrafkan brugte til at rive en koran i stykker med, og en tegning af Roald Als, hvor Naser Khader er anbragt i samme båd som Pia Kjærsgaard. Og vi kommer heller ikke uden om tegninger, der refererer til terrorangrebet på det franske satireblad Charlie Hebdo, der i 2015 kostede 12 mennesker livet.
En form for censur, der især er blevet udbredt i USA, er den fra tidligere tider kendte med at fjerne og brænde bøger. Nu er det skolebøger, det gælder, og det illustreres med en tegning af et bogbål og teksten: Billigt brændsel! Texas’ varmeplan.
Men der skal ikke gå politik i det hele, for der er også andet, der kan krænke, for eksempel nøgenhed. Derfor har Instagram og Facebook bandlyst Courbets berømte maleri “L’Origine du Monde”, der måske også går lidt tæt på en vis kvindelig legemsdel. Mere uforståeligt er det, at vores uskyldige Lille Havfrue har lidt samme skæbne. Kvindelige brystvorter er heller ikke velsete, men det problem har en kunstner i 2014 løst ved at lave en skabelon af en mandlig brystvorte, man kan klippe ud og klistre over den kvindelige ditto. I litteraturens verden er man også blevet nervøse for at støde an, og der er forlag, der bruger “følsomhedslæsere” for at undgå at krænke kommende læsere. Det illustreres med en tegning af en soldat, der går hen over en opslået bog med en minesøger.
Sigmund Freud sagde engang, at hvis han havde levet i middelalderen, var han blevet brændt. Nu var det kun hans bøger, der blev brændt. Det kan jo kaldes et fremskridt, men ikke desto mindre lever censur stadig i bedste velgående. Udøverne og formen har blot ændret sig. Aktører på de sociale medier tvinger med trusler andre til selvcensur, og krænkelseshysteriet har ramt noget så uskyldigt som Elefantens Vuggevise og Halfdan Rasmussens børnerim.
Det er en spændende og varieret udstilling, men noget kompakt med de mange illustrationer, oplysende tekster og lyttestationer i de tre små rum, og det ville have været en støtte for fordøjelsen af de mange indtryk, hvis museet havde ofret at lave en folder, der gav en sammenfatning af udstillingen.
Storm Museet, Frederiksberg Runddel, 2000 Frederiksberg
Den censurerede udstilling om censur. Indtil 20. oktober 2024
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
