Ny retning i Vestafrika
Dansk landbrugs intense produktion af svin risikerer at gøre Danmark til epicenter for den næste pandemi. Sådan lyder advarslen fra tre eksperter i Ugeskrift for Læger.
– Vi har et rekordstort antal produktionsdyr i forhold til landets areal og befolkningens størrelse. Det rummer nogle alvorlige udfordringer i forhold til zoonoser, siger professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos i Ugeskrift for Læger.
Zoonoser er sygdomme, som overføres fra dyr til mennesker. Og de første mennesker – herunder også danskere – er allerede blevet smittet med svineinfluenza. Det skyldes især, at der bliver produceret 32 millioner svin i Danmark hvert eneste år. Dermed er Danmark det land i verden, der producerer flest svin per indbygger.
Inden for ti års tid er der sket en opbygning af influenzastammer i store danske svinebesætninger, som har det potentiale, at de kan overføres til mennesker og gøre os syge.
Hans Jørn Kolmos, professor
Virus forandrer sig hele tiden, og menneskers omgang med produktionsdyr kan have afgørende betydning for, om der kommer nye epidemier eller pandemier. Det var eksempelvis årsagen til, at tusindvis af mink blev aflivet herhjemme, af frygt for at de skulle udvikle en ny mutation af corona.
I 2009 opstod der en dødelig svineinfluenzapandemi (også kendt som Influenza A eller H1N1) i Mexico, som spredte sig til det meste af verden.
Ifølge et studie udgivet i det anerkendte lægefaglige tidsskrift The Lancet Infectious Diseases, førte svineinfluenzaen til mindst 284.500 døde.
Den næste pandemi kan opstå i en dansk svinestald, advarer Hans Jørn Kolmos.
– Inden for ti års tid er der sket en opbygning af influenzastammer i store danske svinebesætninger, som har det potentiale, at de kan overføres til mennesker og gøre os syge. Det, der rummer det helt store smittepotentiale, er koncentrationen af mange svin på meget lidt plads, og vi har allerede set de første danskere, som er blevet alvorligt syge efter smitte med svineinfluenza, uddyber Hans Jørn Kolmos.
Optimale forhold for virus og pandemier
Den intensive danske svineproduktion skaber gode forhold for, at svineinfluenza hele tiden kan udvikle sig og potentielt kan springe fra dyr til mennesker. Det forklarer ph.d. og post.doc. på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet Pia Ryt-Hansen.
– Der er risiko for, at den næste pandemi kan opstå i Danmark, vurderer Pia Ryt-Hansen.
Hun undersøger influenza hos produktionsdyr – især svin. Hun tager blodprøver fra svin for at finde svin smittet med svineinfluenza og kortlægge, hvordan virussen udvikler sig.
Hun er netop nu i gang med et forskningsprojekt, der skal opspore svineinfluenza og kortlægge, hvordan den spreder sig fra svin til mennesker.
Herudover er hun en del af forskerholdet i den nationale svineinfluenzaovervågning i samarbejde med Statens Serum Institut (SSI).
Svineinfluenzaen er en anden type influenza end den, vi mennesker er vant til. Det betyder, at vi risikerer ikke at være beskyttet, hvis vi bliver smittet med influenza fra svin.
Pia Ryt-Hansen, forsker
– De seneste 15 år har der været en øget risiko for udviklingen af en pandemi med udgangspunkt i svineinfluenza, fordi svineproduktionen er blevet langt mere intensiv og koncentreret med færre svinebesætninger med flere svin. siger Pia Ryt-Hansen til Arbejderen.
Hun er blandt de forskere Københavns Universitet, DTU og Statens Serum Institut, der siden 2011 har overvåget omfanget af svineinfluenza i danske svin.
Den intensive produktion i de danske svinestalde betyder, at en so i gennemsnit føder 20 smågrise per kuld. Det er næsten næsten dobbelt så mange, som soen selv kan brystføde.
Derfor flytter landmændene pattegrisene til andre søer, så de kan få mælk og vokse og blive klar til slagtning. Det betyder, at grise fra forskellige kuld bliver blandet sammen. Det giver gode vilkår for, at virus kan blive spredt i besætningerne.
- Virus fra vilde dyr, produktionsdyr og kæledyr kan overføres til mennesker. Det kaldes zoonose.
- Svineinfluenza, fugleinfluenza og Covid-19 er eksempler på at virus er blevet overført fra dyr til mennesker.
- Forskere vurderer, at 60 procent af alle nye sygdomstrusler stammer fra zoonoser.
- Zoonotisk smitteoverførsel kan ske via forskellige typer af mikroorganismer, som findes på dyrene eller i deres omgivelser – eksempelvis bakterier, virus eller parasitter. Virus transporteres rundt i verden af både dyr og mennesker.
– Det betyder, at svineinfluenzaen hele tiden bliver holdt i gang i svinestaldene. Og så kan den konstant mutere og udvikle nye typer af svineinfluenza, forklarer Pia Ryt-Hansen.
Hun fortsætter:
– Svineinfluenzaen er en anden type influenza end den, vi mennesker er vant til. Det betyder, at vi risikerer ikke at være beskyttet, hvis vi bliver smittet med influenza fra svin. Svineinfluenzaen er muteret i en helt anden retning, end den sæsoninfluenza vi er vant til. Derfor er der stor risiko for, at de antistoffer, vi har opbygget mod den almindelige, menneskelige sæsoninfluenza ikke virker, hvis vi bliver smittet med svineinfluenza.
Det betyder blandt andet, at svineinfluenzaen kan smitte meget hurtigt og dermed kan udvikle sig til en pandemi, fordi den kan inficere mange tusinde mennesker, fordi vores antistoffer ikke længere beskytter os, advarer Pia Ryt-Hansen.
Hvis der blev gjort noget ved de intensive produktionsforhold, så kan det lade sig gøre at mindske risikoen for smitte, vurderer forskeren:
– Der er ingen tvivl om, at hvis produktionsforholdene ikke var så intensive, og der var mere plads i svinestaldene og færre smågrise per so, så vil det betydeligt nedsætte risikoen for smittespredning og en pandemi med svineinfluenza.
I november blev en dansk slagteriarbejder alvorligt syg efter at være blevet smittet med svineinfluenza. Det oplyste Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse. Seruminstituttet er i gang med at indsamle yderligere oplysninger, der skal klarlægge forløbet, og har orienteret FN’s Verdenssundhedsorganisation (WHO) og de europæiske sundhedsmyndigheder om dette tilfælde af svineinfluenza.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
