Transportforhandlinger sat i gang
Skellet mellem rige og fattige øges
Mens de fleste danskere er blevet hårdt ramt af de seneste års voldsomme inflation, har de rigeste danskere fået mange flere penge mellem hænderne, viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Den ene procent af danskerne med de højeste indkomster havde i 2023 en realindkomstfremgang på 14,8 procent efter skat og inflation.
Modsat oplevede den typiske dansker en tilbagegang i sin realindkomst efter skat på 0,6 procent. Det gælder for den såkaldte mediandansker, som er den person, der står lige præcis i midten, hvis man stiller alle danskere op på en række fordelt efter størrelsen på deres indkomster.
Undersøgelsen er baseret på nye indkomstdata fra Danmarks Statistik.
– Når de rige på den måde er stukket af, skyldes det især, at det var et godt aktieår. Mens inflationen åd sig ind på almindelige danskeres indkomster, var der fest blandt de velhavende på aktiemarkederne, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser også, at siden 2013 er den rigeste procents indkomster steget med knap 60 procent svarende til cirka én million kroner i gennemsnit efter skat.
I samme periode har den typiske dansker, medianen, oplevet en indkomstfremgang på knap ni procent svarende til 23.163 kroner.
Regeringen har hævet grænsen for, hvornår man betaler topskat af sine aktieafkast, ligesom det er aftalt at sænke skatten på overdragelser af familieejede virksomheder, arveafgiften.
– Regeringens skattetiltag er den forkerte vej at gå, hvis den vil bekæmpe ulighed. Politikerne har jo mulighed for at modvirke den stigende ulighed gennem skattepolitikken, men det er den modsatte vej, den har valgt at gå, siger Sune Caspersen.
Han påpeger, at den nye top-topskat ikke omfatter aktie- og kapitalindkomst.
Danmark i top fem med drab og vold mod kvinder
Danmark ligger i top fem blandt EU’s medlemslande, når det gælder drab og vold, der rammer kvinder.
Det viser en opdateret undersøgelse af vold mod kvinder i EU-landene, udgivet af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder.
Da den oprindelige undersøgelse blev lavet for ti år siden, lå Danmark i top fem på de fleste parametre. Det samme er tilfældet i dag. Danmark ligger langt over gennemsnittet i EU.
I Danmark har knap halvdelen af de adspurgte kvinder (47,5 procent) oplevet vold eller seksuelle overgreb. EU-gennemsnittet er 30,5 procent.
Når det gælder partnervold, ligger EU-gennemsnittet på 17,7 procent, mens tallet i Danmark er 25,7 procent. Hvad angår voldtægt, er tallet for Danmark 8,9 procent, og EU-gennemsnittet er 3,8 procent.
For tre år siden blev der offentliggjort tal, som viste, at der årligt er 10-12 drab i nære relationer i Danmark. Drab i nære relationer følger som regel efter lang tids vold.
Det betyder, at Danmark ligger proportionalt dobbelt så højt som Spanien, skriver professor Morten Kjærum i en kommentar i Altinget. Han er jurist, tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder og nuværende direktør for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder.
“Det var tal, som var svære at løbe fra, så den daværende ligestillingsminister, Trine Bramsen (S), udarbejdede en flot handlingsplan, men det blev desværre til mere plan end handling. 10 til 12 drab om året burde kalde på de store overskrifter. Overvej et øjeblik de tusindvis af overskrifter, politiske initiativer og store ord der er brugt om bandekriminalitet. I 2023 kostede bandekriminaliteten fire personers liv i Danmark. Kunne vold mod kvinder bare få en brøkdel af den opmærksomhed og ressourcer, ville danske kvinder stå et meget bedre sted”, skriver Morten Kjærum.
“De seneste undersøgelser bør bruges til at igangsætte offentlige kampagner gerne med statsministeren i spidsen, som vi har set i andre europæiske lande. Kampagner bidrager til at skabe opmærksomhed om problemet og dermed også et sprog. I Sydeuropa kalder man det “femicide”. I Danmark er det stadig en “tragisk familiehændelse”, tilføjer han.
Morten Kjærum afviser, at vold mod kvinder er et særligt indvandrerproblem. Volden går på tværs af samfundet med en lille overhyppighed i de laveste økonomiske klasser.
Danmarks største fagforbund er fyldt 20 år
Den 1. januar var det 20 år siden, at Danmarks største fagforbund 3F blev dannet. Det skete ved en fusion mellem arbejdsmændene i SiD og de kvindelige ufaglærte i KAD.
Blandt 3F’s største fortjenester er kampen for en fair pensionsalder og kampen mod social dumping, mener arbejdsmarkedsekspert og centerleder ved FAOS Søren Kaj Andersen.
I 2017 bragte 3F Dansk Folkepartis daværende formand Kristian Thuelsen Dahl og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen sammen til et stormøde i Cirkusbygningen for at snakke om fair pensionsalder. På det tidspunkt havde 3F gang i en kæmpe underskriftsindsamling og kampagne imod VLAK-regeringens planer om at hæve pensionsalderen.
– Det var et større mediestunt med et kæmpe arrangement, der bragede igennem i alle medier. Det var et eksempel på, at 3F trådte i karakter som den store fagforening, der også kan bringe de politiske aktører i spil. Det var fint håndværk, siger Søren Kaj Andersen til 3F Fagbladet.
3F’s formand Henning Overgaard mener også, at både Arne-pensionen og seniorpensionen kan betragtes som sejre for 3F.
– Det var 3F, der brød gennem lydmuren i forhold til ulighed på pensionsområdet, siger han til 3F Fagbladet.
3F har gennem hele sin levetid været drivende i at sætte debatten om social dumping på den politiske dagsorden, konstaterer Søren Kaj Andersen. Han fremhæver især, da 3F op til kommunalvalget i 2013 bragte emnet ind på den kommunalpolitiske dagsorden.
– Hér øjnede 3F chancen for at gå ind i lokalpolitik – det var godt tænkt, og det lykkedes med stort held – og det gav uden tvivl grå hår hos nogle arbejdsgivere, siger Søren Kaj Andersen.
Der blev lagt pres på kommunerne i forhold at lave arbejdsklausuler som værn mod social dumping. Det var i høj grad 3F’s fortjeneste, påpeger han.
Den største udfordring for 3F er det faldende medlemstal. Ved sin stiftelse havde forbundet næsten 400.000 medlemmer. I dag er det tal nede på godt 250.000. Det er især i hotel-, restaurations- og servicebranchen, at der er store problemer med at organisere de ansatte.
– Vi har en bunden opgave: At gøre alt hvad vi kan for at vende udviklingen til et plus, siger Henning Overgaard.
Han tilføjer, at der også er lyspunkter. For eksempel har 3F det seneste halve år haft fremgang af unge medlemmer under 30 år.
Private bosteder får oftere kritik
Myndighederne finder oftere alvorlige problemer hos private botilbud end hos offentlige. Det gælder både, når det drejer sig om borgernes livskvalitet og patientsikkerhed, viser Fagbladet FOA’s gennemgang af tilsynsdata fra Socialtilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed.
Over en fireårig periode har Socialtilsynet gennemført tilsyn hos 1425 botilbud – 917 private og 508 offentlige. I alt har Socialtilsynet givet 278 sanktioner i form af påbud, skærpet tilsyn eller inddraget godkendelse. 220 af sanktionerne tilfaldt private botilbud. De resterende 58 sanktioner blev givet til offentlige tilbud. Et tilbud kan have modtaget mere end én sanktion.
Kigger man på data fra Styrelsen for Patientsikkerhed, tegner der sig et lignende billede. Styrelsen har over tre år gennemført 509 tilsynsbesøg på bosteder. 229 hos private bosteder og 280 hos offentlige bosteder.
Ved 162 tilsynsbesøg konstaterede Styrelsen for Patientsikkerhed “større” eller “kritiske” problemer med patientsikkerheden. 95 af disse blev konstateret hos et privat bosted og 67 hos et offentligt bosted.
Ifølge Anders Bach-Mortensen, senior post.doc. ved Oxford Universitet og lektor ved Roskilde Universitet, afspejler resultaterne erfaringer fra England, hvor næsten alle sociale omsorgstilbud nu er drevet af private aktører. Her har udviklingen ført til dårligere kvalitet og højere priser.
Han påpeger samtidig, at man bør skelne mellem to typer af private tilbud: De selvejende og de såkaldte profitdrevne som er ejet af et anparts- eller aktieselskab.
– Den internationale forskning viser gennemgående, at de selvejende og offentlige tilbud klarer sig bedre end de profitdrevne, der adskiller sig ved at have en økonomisk gevinst som mål, forklarer Anders Bach-Mortensen til Fagbladet FOA.
Andelen af profitdrevne botilbud i Danmark er steget fra 11 procent i 2015 til 19 procent i 2024 ifølge tal fra Tilbudsportalen.
Ansatte i lufthavn kræver indsats mod forurening
De ansatte i Københavns Lufthavn i Kastrup og deres fagforening 3F Kastrup kræver en øget indsats i forhold til luftforureningen fra flyene.
To undersøgelser fra 2024 har slået fast, at Københavns Lufthavn udleder mange ultrafine partikler, som er sundhedsskadelige. Undersøgelserne viser blandt andet, at der sammenlignet med WHO’s anbefalinger er meget høje niveauer af ultrafine partikler på lufthavnens forplads, skriver DR.
“Det er veldokumenteret, at partikelforurening et skadeligt. Det rammer både de ansatte i lufthavnen, men er også et generelt miljøproblem. Vi har eksempler på medlemmer, der har fået anerkendt blandt andet blærekræft og eksem som arbejdsskade efter at have arbejdet i lufthavnen i en årrække”, oplyser 3F Kastrup på sin hjemmeside.
3F-afdelingen har registreret 11 ansatte, som har fået anerkendt blærekræft som en arbejdsskade fra deres tid i lufthavnen.
Problemerne har nu fået flere grupper af ansatte til at sende en fælles udtalelse til deres arbejdsgiver, Københavns Lufthavn. Her opfordrer de til, at lufthavnen gør mere for at mindske forureningen.
– Jeg kunne godt tænke mig, at der kom handling nu. Der er en masse udfordringer, som lufthavnen godt kan løse nu og ikke vente på, at nogle andre tager stilling til, siger Anna Cecilie Larsen, der er tillidsrepræsentant for rengøringspersonalet i flyene, til DR.
De ansatte har en række konkrete forslag, der vil mindste problemet. De foreslår blandt andet:
- Fly skal køre mindre for egen motor, men i stedet skubbes/trækkes af eldrevne lufthavnskøretøjer. Når flyene kører på egen motor, skal det kun være én motor.
- El skal erstatte diesel og benzin og reducere støj og udledning af skadelige partikler fra lufthavnens mange køretøjer og maskiner.
- Bygninger i lufthavnen skal tillade luftpassage, så renere luft kan komme ind, og forurenet luft kan komme væk.
- Flyets hjælpemotor/APU skal bruges mindre. Reglerne skal skærpes og overholdes.
- Afgifterne skal favorisere de fly, der forurener og støjer mindst.
Ledelsen hos Københavns Lufthavn siger til DR, at man tager problemet alvorligt og er i gang med at mindske forureningen.
Styrelse advarer mod ny motorvej ved Viborg
Politikernes planer om at bygge en helt ny motorvej omkring Viborg vil få konsekvenser for “store og meget væsentlige” natur- og landskabsværdier i området, skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og vandmiljø (SGAV) i et meget kritisk høringssvar til Hærvejsmotorvejens første etape.
Styrelsen råder politikerne til at droppe planerne om et nyt vejanlæg og i stedet udbygge den eksisterende landevej i området, skriver Altinget.
“Anbefalingen gives ikke alene under hensynet til områdernes store og meget væsentlige landskabelige og geologiske værdier, men også ud fra ønsket om at friholde større sammenhængende landskaber, der stadig er uberørte af store tekniske anlæg som motorveje”, står der i høringssvaret.
Motorvejsprojektet var i offentlig høring i efteråret, efter at Vejdirektoratet i september offentliggjorde en ny miljøkonsekvensrapport for projektet.
Vejdirektoratet opstiller tre mulige linjeføringer for motorvejsprojektet, der skal strække sig fra Løvel i nord til Klode Mølle i syd: En vest om Viborg, en øst om Viborg og en udvidelse af den eksisterende rute 13-landevej mellem Tørring og Viborg.
Her er den sidste løsning klart at foretrække, mener Styrelsen for Grøn Arealomlægning.
Transportminister Thomas Danielsen (V) har tidligere over for fagbladet Ingeniøren slået fast, at han vil have motorvejen bygget, også selv om den ikke tegner til at hænge sammen samfundsøkonomisk set.
12 ud af 15 lærlinge er stoppet på milliardbyggeri
Hovedentreprenøren på byggeriet af Storstrømsbroen, SBJV, har forpligtiget sig til at uddanne lærlinge på det fire milliarder kroner dyre byggeri.
Men hele 12 ud af 15 lærlinges aftaler om uddannelse til anlægs- og bygningsstruktør med SBJV på Storstrømsbroen er blevet afbrudt før tid, skriver Fagbladet 3F.
To lærlinge har fuldført deres aftale med SBJV om en kort uddannelse, mens kun en enkelt lærling er blevet udlært og har fået et svendebrev fra sin tid på byggeriet af Danmarks tredjestørste bro. Resten er stoppet, oplyser 3F Byggegruppen.
3F mener, at SBJV har svigtet sin opgave.
– Hovedentreprenøren har ikke løftet sit ansvar. Det er beskæmmende, at unge lærlinge på Storstrømsbroen bliver ramt af det svigt, siger Claus von Elling, formand for 3F Byggegruppen til Fagbladet 3F.
– Hvis alle entreprenører havde samme rate af lærlingefrafald som SBJV, ville vores uddannelser slet ikke hænge sammen, for så ville alt for få ende med et svendebrev. Det er heldigvis langt fra normalt det her, tilføjer han.
Pressetalsmand for SBJV Christian Lemvigh skriver i et skriftligt svar til Fagbladet 3F, at der “ofte er andre faktorer end de faglige, der har indvirkning på, om man gennemfører et helt lærlingeforløb”.
Pressetalsmanden oplyser, at SBJV gennem de seneste seks år kun har tilbudt korte uddannelsesforløb på struktøruddannelsen, da uddannelsen som helhed varer 3,5-4 år og indeholder faglige dele, som selskabet desværre ikke tilbyder på broprojektet.
Claus von Elling mener, at Vejdirektoratet som bygherre på Storstrømsbroen også bærer et ansvar for lærlingesituationen på byggeriet.
Vejdirektoratet afviser kritikken og henviser til, at “det overordnede billede af lærlinge på projektet er, at rigtig mange har gennemført deres uddannelse”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
