Høring på Arbejdermuseet 6. august
Går det som forventet, så kommer regeringen i dette efterår med et forslag til en ny fattigdomsgrænse og til at få afskaffet børnefattigdommen i Danmark.
Forslag til ny officiel fattigdomsgrænse og til afskaffelse af børnefattigdom er nogle af de punkter, som indgår i det forståelsespapir, som regeringen lavede sammen med støttepartierne Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, inden de påtog sig regeringsmagten i juni 2019.
Regeringen vil gerne lande et bredt forlig hen over midten, men det er spørgsmålet, om de kan klare opgaven på en måde, så de undgår, at nogen af støttepartierne “trykker på valgknappen”. For samtidig med at kontanthjælpssystemet skal lægges om, så har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) flere gange gjort klart, at et nyt system ikke får tilført ekstra penge.
Når man tager noget fra nogle, som har brug for pengene, og giver det til andre, som også har det, så er det som med hunden, der bliver fodret med sin egen hale.
Victoria Velásquez, beskæftigelsesordfører i Enhedslisten
Victoria Velásquez er beskæftigelsesordfører for Enhedslisten. Hun deltager for tiden i forskellige møder i Folketinget om afskaffelse af børnefattigdom.
– Men det er stadigvæk uvist, hvornår forhandlingerne er færdige, og også hvad der vil blive taget med i et endeligt forslag på området, siger hun til Arbejderen.
Ifølge Danmarks Statistik lever 59.700 børn i Danmark i fattigdom. Der er stor uenighed mellem de politiske partier om, hvorvidt tallet er reelt eller sat for højt, og om metoden til at afskaffe børnefattigdom er øget offentlige ydelser til fattige familier eller fratagelse af offentlige ydelser. Det er på den baggrund, at regeringen ønsker at lave et “bredt forlig”.
Ydelseskommissionen
Regeringen nedsatte i december 2019 en Ydelseskommission. Den fik til opgave at udarbejde et forslag til et mere enkelt og gennemskueligt system for de mange forskellige sociale ydelser, der findes, og hvor der især skulle tages hensyn til børnefamiliernes økonomi. Ydelseskommissionens forslag skulle samlet være udgiftsneutralt, fremgik det af kommissoriet.
Ydelseskommissionen kom med sine anbefalinger i september i år, så nu forventes det, at regeringen snart kommer med et udspil til afskaffelse af børnefattigdom.
Læs også
– Ydelseskommissionen er kommet med nogle anbefalinger, som er gode. For eksempel fjernelse af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet, forklarer Victoria Velásquez og fortsætter:
– Men når pengene bare bliver omfordelt, fordi Ydelseskommissionens forslag skulle være “udgiftsneutrale”, bliver det som med hunden, der spiser sin egen hale: Man tager noget fra nogle, som har brug for pengene, og giver det til andre, som også har det.
For Enhedslisten er det et kardinalpunkt, om regeringen kan levere en løsning, som hjælper fattige familier. Partiets politiske ordfører Mai Villadsen udtalte sig således til Berlingske om sagen forud for partiets sommergruppemøde i år:
– Vi risikerer helt sikkert at stille et mistillidsvotum til regeringen, hvis ikke der bliver fundet en ordentlig løsning på det.
Også Radikale Venstres beskæftigelsesordfører Samira Nawa har krævet, at regeringen leverer et udspil, som er spiseligt for støttepartierne på området:
– Regeringen kommer til at leve livet farligt, hvis ikke støttepartierne involveres, sagde hun til TV2 i maj i år.
Hvem er fattig?
Nogle af Folketingets partier mener ikke, der findes fattigdom i Danmark. Både Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har været ude i medierne med den melding.
Samtidigt har regeringspartiet været på slingrekurs, når det gælder om at definere, hvor lille indkomsten skal være, og hvor længe den skal være det, før man kan kaldes fattig.
– Jeg mener, at der lever 65.000 etårsfattige børn i Danmark, sagde den socialdemokratiske socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil i december 2018 til Berlingske.
Hun blev opfølgende spurgt, om der så var tale om deciderede fattige, og hun svarede:
– Ja, det er der – det kan man slet ikke diskutere.
I juni 2019 overtog Mette Frederiksen statsministerstolen, og da hun i november skulle kommentere på antallet af fattige børn, der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var faldet med cirka 5000, lød det imidlertid sådan:
– Hvis man går ned i de 60.000 og begynder at kigge på rådighedsbeløb, så er jeg simpelthen ikke enig i, at der er en fattigdomsproblemstilling i alle familier.
– Er det fattigdom, når man efter skat har mere end 20.000 kroner tilbage? Det mener jeg faktisk ikke, det er.
Statsministeren mener således ikke, at en familie med to år er fattig, hvis de efter skat har en samlet hustandsindkomst på 20.000. Hun har også udtalt, at man skal have levet i fattigdom i mere end et år for at blive betegnet som “fattig”.
Social- og ældreminister Astrid Krag har sidenhen til DR Detektor skabt yderligere tvivl om regeringens holdning til fattigdom, og hvor den økonomsike grænse skal ligge. Astrid Krag udtalte i januar 2020:
– Vi har ikke lagt os fast på, hvor grænsen skal være.
Hun tilføjede, at det er muligt, at nogle familier med en månedlig indkomst på 20.000 kroner alligevel, af regeringen, vil blive opfattet som fattige.
Fattigdomsgrænsen skal afvente ydelsesreformen
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard udtalte i maj måned til Altinget, at regeringen ikke vil “definere” en ny fattigdomsgrænse, før de er kommet igennem i Folketinget med den reform af ydelserne, som Ydelseskommissionens arbejde lægger op til.
I støttepartierne undrer man sig over denne prioritering.
Karsten Hønge kan ikke se logikken i dén rækkefølge.
– Det eneste logiske ville da være at finde ud af, hvad det er for et problem, der skal løses. Hvem skal vi hjælpe og hvor, udtaler han til Altinget.
Han tilføjer, at man først må finde ud af, om det er et decideret ydelsesproblem, et gældsproblem eller et bosætningsproblem, som borgerne skal have hjælp til.
Radikales beskæftigelsesordfører Samira Nawa mener også, det vil være naturligt at kæde spørgsmålene om ydelser og fattigdomsgrænse sammen.
Enhedslistens Victoria Velásquez er helt på linje:
– Det er klart, at hvis man ikke har fået fastsat en ny fattigdomsgrænse før ydelsesforhandlingerne, så kan der blive behov for at genbesøge aftalen, siger hun til Altinget.
Børnefattigdom sætter varige spor i livet
Seniorforsker Rune Vammen Lesner færdiggjorde i 2018 et stort forskningsprojekt ved Aarhus Universitet. Projektet blev offentliggjort hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og påviste klart, at en opvækst i børnefattigdom sætter sig varige spor i livet. Det viser sig i form af lavere uddannelsesniveau, indtjening og tilknytning på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viste også, at bare et år i børnefattigdom markant øger sandsynligheden for de nævnte negative konsekvenser.
Daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ville ikke kommentere undersøgelsen, da den kom frem, men udtalte sig sådan til Information om undersøgelsesresultatet:
– Det bedste, der kan ske for disse børn, er, at deres forældre kommer i arbejde. Jeg køber ganske enkelt ikke præmissen om, at det hjælper børn at gøre det mere økonomisk attraktivt for deres forældre at være i kontanthjælpssystemet.
Venstre integrationsordfører Morten Dahlin præsiderede i foråret, ifølge netmediet PIO på Twitter, partiets holdning til spørgsmålet om bekæmpelse af børnefattigdom:
– Det skal altså kunne betale sig at stå op om morgenen og gå på arbejde. Derfor er det en rigtig skidt idé at afskaffe kontanthjælpsloftet. Håber virkelig ikke Peter Hummelgaard lytter for meget til den yderste venstrefløj.
ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed udgav i juni sidste år en undersøgelse, som viser, at hvert niende nyfødte barn i Danmark i løbet af barndommen kan forvente at bo i et hjem, hvor de voksne er “økonomisk ekskluderede”. Det vil sige, at de ikke er i arbejde, og at de har en husstandsindkomst under OECD’s fattigdomsgrænse.
Problemet med voksende ulighed og dermed voksende børnefattigdom har ifølge Danmarks Statistik været stigende siden år 2000.
Regeringens kommende udspil om ydelsesreform og fattigdomsgrænse vil vise, om regeringen vil bremse op på denne udvikling.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
