Regeringen sætter USA og EU i spidsen for “værdibaseret” dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Danmark skal være klar til – fortsat – at stille op for USA, EU og NATO i kampen for "frihed" mod udemokratiske stater og protektionisme. Regeringen har med en ny strategi sat kursen for fremtidens danske udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Regeringen fremlagde mandag Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Danmark skal være klar til at "lægge hånden på kogepladen" i kampen mod et "aggressivt" Rusland og et mere "selvhævende" Kina.
FOTO: Claus Bech/Ritzau Scanpix
FOTO: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Regeringen fremlagde mandag Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Danmark skal være klar til at "lægge hånden på kogepladen" i kampen mod et "aggressivt" Rusland og et mere "selvhævende" Kina.
Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik skal fremover bygge på såkaldt vestlige værdier defineret af USA og EU – som et modsvar til Rusland og Kina.
Det står klart i regeringens 59 sider lange udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som statsministeren, forsvarsministeren og udenrigsministeren præsenterede mandag.
Med den nye strategi sætter regeringen kursen for Danmarks ageren i verden de kommende år. Og regeringen lægger op til at fortsætte sin “aktivistiske udenrigspolitik” og fortsætte med at blande sig i krige og konflikter rundt om i verden i kampen for “frihed”.
At kæmpe for frihed har en pris. Men intet i sammenligning med at lade være. Danmark skal stille op i verden sammen med vores allierede og partnere.
Jeppe Kofod, udenrigsminister
– At kæmpe for frihed har en pris. Danmark skal stille op i verden sammen med vores allierede og partnere. For det er der, hvor det er sværest, at vores indsats betyder mest, lød det fra udenrigsminister Jeppe Kofod, da han fremlagde strategien med forsvarsministeren og statsministeren ved sin side.
Han fortsatte:
– Danmark skal engagere sig ude i verden og gå forrest i kampen for netop de værdier. Trusselsbilledet ændrer sig hele tiden. Kompleksiteten stiger. Men svaret på dét må aldrig blive, at Danmark bliver handlingslammet. Med den nye strategi sætter vi en tyk streg under, at man kan regne med os – også når det er svært.
Strategien er ifølge regeringen et “værdipolitisk kompas”, der skal være en rettesnor for, “hvad vi kæmper for. Hvem vi kæmper med. Og hvad vi kæmper imod. Sådan fremmer vi bedst danske interesser i en verden uden faste holdepunkter”, hedder det blandt andet i regeringens udspil.
Hånden på kogepladen
Statsminister Mette Frederiksen understreger, at Danmark skal være klar til at “lægge hånden på kogepladen”.
– Vi lancerer strategien på et tidspunkt, hvor Danmark og verden står over for store udfordringer. Lige nu ser vi en meget bekymrende situation mellem Rusland og Ukraine. Den mest alvorlige krise siden den kolde krig, lød det fra statsministeren på pressemødet mandag.
Strategien slår fast, at Danmark har “et stærkt værdifællesskab med USA, og vi har behov for globalt amerikansk lederskab. Det er sammen med USA, EU og vores øvrige partnere, at vi skal håndtere presset på de internationale forpligtende fællesskaber og de udfordringer, der følger af blandt andet Kinas mere selvhævdende adfærd og Ruslands hybride krigsførelse og militære optrapning i vores østlige nærområde. Her har vi brug for et stærkt transatlantisk svar”, skriver regeringen blandt andet.
I kampen mod Rusland og Kina er lederskab fra USA og EU afgørende, mener regeringen:
“Her er USA’s og EU’s værdipolitiske lederskab afgørende – og det skal vi bakke op om. EU kan og bør blive en markant stærkere værdipolitisk aktør på den internationale scene. Når Europa står stærkt, står det transatlantiske samarbejde og Vesten som samlet aktør også styrket i den globale værdikamp, der i disse år tager fart”, hedder det.
Strategien lancerer et såkaldt “værdikompas”, der “skal give retning, når svære valg skal træffes”. Kompasset skal sikre dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik retning og gøre det klart “hvad vi kæmper for. Hvem vi kæmper med. Og hvad vi kæmper imod”.
USA, NATO og EU kåres som Danmarks tætte alliancepartnere, som vi deler samme værdier og intereser med. Derfor vil regeringen blandt andet styrke NATO både politisk og militært frem mod 2030.
Strategien slår samtidig fast, at målet er at sikre forsyningssikkerhed og adgang til energi og råstoffer.
Rusland beskrives som “aggressivt” og for at “skrue udenrigs- og sikkerhedspolitikken tilbage til Den Kolde Krigs kyniske magttænkning om interessesfærer i Europa”
Regeringen vil – sammen med NATO og EU – “forsvare vores værdier og interesser i det østlige nærområde”
Kina stemples som “selvhævdende”
Regeringen vil bruge bruge den danske ulandshjælp og handelspolitik til at presse fattige lande til at tage imod flygtninge og afviste asylansøgere. Regeringen skriver direkte i sin strategi, at Danmark “i udgangspunktet ikke give langsigtet udviklingsbistand til lande, der nægter at samarbejde om at modtage egne statsborgere”. Herudover skal der oprettes modtagecentre i Afrika, hvor flygtninge og asylansøgere kan blive installeret og få deres sag behandlet. Samtidig vil regeringen styrke EU’s grænsekontrol langs de ruter, som flygtninge fra Afrika benytter.
“Dem og os”
Fredsforskeren Jan Øberg advarer om, at regeringens nye strategi opdeler verden i “dem og os”.
“Dem, der ikke tænker som vi – har “vores” værdier – er vores fjender: Kina, Rusland, Iran, Nordkorea, autoritære stater og fundamentalister, der bruger vold. Fordi de ikke er og tænker som “vi”, udgør de per definition en trussel og skal bekæmpes”, skriver Jan Øberg blandt andet i en blog om den nye strategi.
Fredsforsker Jan Øberg advarer om, at regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi opdeler verden i “dem” og “os”. FOTO: Aage Christensen
“Dem som ikke har vores værdier, er selvhævdende, aggressive, udemokratiske og så videre – underforstået, det er vi i Vesten ikke. Vi er de gode, der er truet af de onde, og i dét spil må Danmark ikke sidde på sidelinjen, bare bruge ord eller være tolerant, nej, dér skal vi “tage ansvar” (“turde lægge hånden på kogepladen”, som statsministeren citerede sig selv på pressekonferencen), stå sammen, bekæmpe”.
Fredsforskeren stiller spørgsmålstegn ved, hvad det konkret er for nogle “værdier”, som den danske regering vil bygge sin fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitik på.
“Det er i hvert fald ikke, at man taler om tingene, viser tolerance overfor anderledes tænkende, intet af Grundtvig eller folkehøjskolerne, Hal Koch eller velfærdsstatens idé om kultur, omfordeling af goder mod større lighed, international solidaritet eller lignende, som kunne forbindes med danske værdier”.
“Den eksplicit udtrykte idé er, at amerikanske værdier er “vores” værdier. Det burde man nok kunne stille spørgsmålstegn ved, men det gør strategien ikke”.
Han mener, at Danmarks nye strategi mangler analyse og ikke samler op på de erfaringer, vi allerede har gjort os.
“Der findes for eksempel ingen analyser af typen: De sidste godt 20 år har Danmark praktiseret en (militært) aktiv udenrigspolitik: Hvad har været godt, mindre godt og måske mislykket ved den? Hvad skal vi lære, og hvorfor indfører vi nu en ny strategi?”
“Takket være den meget nære tilknytning til USA er der kommet nogle boomeranger: Flygtningestrømmene til Europa – for disse krige har tvunget mellem 38 og 50 millioner mennesker på flugt i Mellemøsten – skandalerne i FE, døde danske soldater og så videre”.
Fine ord – klinger hult
Enhedslisten mener, at mange af regeringens fine ord om “international solidaritet” og “konfliktløsning” klinger hult.
– Den nye strategi handler desværre stadig mest om Danmarks interesser og mindre om global solidaritet, det kan vi se blandt andet, når regeringen ikke vil frigive patenter på coronavacciner til verdens fattigste, og når klimadiplomatiet handler mest om eksport, men mangler den vigtige klimabistand, siger Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm.
– I strategien er der fokus på Danmarks rolle i at styrke våbenkontrol og global nedrustning, det er meget positivt og vigtigt, men jeg savner ærlig talt, at det budskab får mere plads i regeringens udadvendte kommunikation og den konkrete handling i den nuværende situation med Rusland, NATO og Ukraine.
Eva Flyvholm savner også, at regeringen har taget ved lære af krigene i Irak og Afghanistan:
– Det er bekymrende, at regeringen slet ikke drager nogen læring fra de fejlslagne krige i Irak og Afghanistan og NATO’s rolle. USA bliver stadig helt ukritisk fremhævet som Danmarks vigtigste allierede, og der savner jeg en mere selvstændig udenrigspolitisk linje.
En integreret del af regeringens strategi er at bruge den danske ulandshjælp og handelspolitik til at presse fattige lande til at tage imod flygtninge og afviste asylansøgere.
Regeringen skriver direkte, at Danmark “i udgangspunktet ikke giver langsigtet udviklingsbistand til lande, der nægter at samarbejde om at modtage egne statsborgere”.
Det nævnes konkret, at der skal oprettes modtagecentre i Afrika, hvor flygtninge og asylansøgere kan blive installeret og få deres sag behandlet.
Samtidig vil regeringen styrke EU’s grænsekontrol langs de ruter, som flygtninge fra Afrika benytter.
Erhvervsliv inviteres med
Med den nye strategi bliver erhvervslivet for alvor inviteret med ind i maskinrummet i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Regeringen vil blandt andet omlægge hele den danske udenrigstjeneste for at sikre erhvervslivet mere indflydelse.
Målet med den nye udenrigstjeneste er blandt andet: “Udvikling af ny partnerskabsmodel for økonomisk diplomati, hvor erhvervslivet inviteres ind i maskinrummet om prioritering af konkrete indsatser på markederne”, skriver regeringen i et faktaark om omlægningen af udenrigstjenesten.
Herudover skal ansatte og ressourcer på de danske ambassader stilles i erhvervslivets tjeneste, for at embedsfolk og virksomheder “i partnerskaber kan udvikle fremtidens eksport”.
De nye toner vækker glæde hos erhvervslivets lobbyorganisation, DI, der kræver, at regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi “skal understøtte dansk erhvervsliv”.
– Når danske virksomheder vinder i udlandet, så vinder hele Danmark. For det er med til at sikre velfærd og vækst. Handelsbarrierer og protektionisme er på fremmarch, og det er helt afgørende, at vores udenrigspolitiske strategi tager højde for det. Der er brug for et endnu tættere samarbejde, og vi drøfter meget gerne, hvordan vi bedst kan gribe det an, siger Thomas Bustrup, viceadministrerende direktør i DI.
Opgør med forsvarsforbehold?
Kampen for økonomiske interesser udgør en vigtig del af regeringens nye strategi. Derfor vil regeringen – sammen med USA og EU – kæmpe for adgangen til råstoffer og forsyningssikkerhed.
Regeringen vil “anlægge et sikkerhedspolitisk syn på vores bredere forsyningssikkerhed. Vi oplever en stigende geostrategisk konkurrence og et markant pres på internationale forsyningskæder. Det gælder vacciner som modsvar på covid-19, men i høj grad også energi og råstoffer. Derfor skal Danmark og EU – gerne i samarbejde med USA og andre partnere – styrke den danske og europæiske forsyningssikkerhed. For ellers risikerer vi at tabe terræn”.
Det danske forbehold mod at deltage i EU’s militære samarbejde bliver ikke nævnt med ét ord i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.
Men statsministeren gjorde det på pressemødet klart, at EU skal “kunne mere selv”, når det gælder sikkerhed.
– EU skal tage et større ansvar for vores egen sikkerhed. For vores egen skyld og for NATO’s skyld. EU skal kunne mere selv. Vi skal være mere uafhængige, lød det fra statsministeren, der inden længe vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en ny EU-politisk aftale.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Regeringen og “det orwellske paradigme”
Måske regeringen, i virkeligheden, skal kendetegnes på deres vanvittige udsagn.
– Ikke bare usande overfor befolkningen, men løgnagtige overfor selve livets substans!
Det er forfærdelige usande ting de siger, imod bedre viden, og som har vidtrækkende konsekvenser i den reale verden..
Vi synes ikke regeringen kan proklamere en ny udenrigs -og militærpolitik uden at have et folkeligt mandat til det.
Det var ikke det vi satte vores kryds for, ved seneste folketingsvalg.
Den plan er et eksempel på et forvredet virkelighedssyn.
Som borger kan man føle sig taget som gidsel; og bondefanget i den ny udenrigs -og militærpolitik som den socialdemokratiske regering proklamerer, hen over hovedet på os, – uden en forudgående demokratisk borgerinddragende debat, eller vores nødvendige folkelige tilslutning.
– det er ikke demokratisk. Det er derimod magthaverisk og autokratisk og så ligner det og lyder som en Orwellsk iscenesættelse a la 1984
De har ikke vores demokratiske mandat til den politik og vi må tydeliggøre at vi er ikke enige med regeringen i dens aktuelle krigeriske planer og proklamationer.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
