Udtalelse
Budskabet fra lærere og elever på den forberedende grunduddannelse, FGU, er til en vis grad trængt ind bag Christiansborgs tykke mure.
Efter at omkring 400 elever i sidste uge demonstrerede foran Christiansborg, lyder meldingen fra en række partier, at de er parat til at sikre flere penge til FGU-uddannelserne.
Arbejderen har haft kontakt til uddannelsesordførerne fra Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti, der alle er parat til at støtte, at FGU-skolerne får flere penge. Det samme har Radikales uddannelsesordfører Anne Sophie Callesen givet udtryk for i andre sammenhænge.
Hele uddannelsen har været underfinansieret fra starten af. Den er kommet rigtig dårligt fra start økonomisk set.
Jakob Sølvhøj, Enhedslisten
Både elever, lærere og skoleledere kritiserer den nuværende underfinansiering af skolerne, som gør det umuligt at leve op til de mange fine intentioner bag uddannelsen, der startede op for godt to år siden.
FGU-uddannelsen er et tilbud til de unge, der umiddelbart ikke er klar til at komme i uddannelse eller arbejde. På FGU skal der sikres en ny form for pædagogik med helhedsundervisning, hvor praktik og teori bliver blandet, så eleverne mærker nødvendigheden af boglig viden.
Men virkeligheden på mange af skolerne er nedslidte lokaler, mangel på undervisningsmaterialer, pressede lærere samt konstante nedskæringer og fyringer, lyder meldingen fra eleverne.
Forslag i finanslovsforhandlingerne
– Hele uddannelsen har været underfinansieret fra starten af. Den er kommet rigtig dårligt fra start økonomisk set, siger Jakob Sølvhøj, uddannelsesordfører for Enhedslisten.
Enhedslisten har tre konkrete forslag med til finanslovsforhandlingerne, når de snart går rigtigt i gang.
Partiet foreslår 60 millioner kroner ekstra sat af til specialpædagogisk støtte på FGU-skolerne, 30 millioner til at oprette flere FGU-baserede erhvervsuddannelser, hvor eleverne kan være i praktik på FGU’ens værksted, samt endelig 55 millioner kroner til at sikre alle FGU-elever to gratis måltider på skolen.
- Den forberedende grunduddannelse, FGU, startede den 1. august 2019. FGU skal forberede unge under 25 år til at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller i arbejde.
- Lov 199 om FGU blev vedtaget den 29. maj 2018 af alle Folketingets partier.
- FGU erstattede en række tidligere uddannelsestilbud for unge under 25 år, der ikke umiddelbart er klar til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet: Produktionsskoler, kombineret ungdomsuddannelse, erhvervsgrunduddannelse, almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og forberedende voksenundervisning.
- Der er 27 FGU-institutioner, der samlet set omfatter 85 skoler spredt ud over landet.
- Der er tre spor på FGU: Almen grunduddannelse rettet mod unge, der gerne vil starte på en erhvervsuddannelse eller i gymnasiet. Produktionsgrunduddannelse med en stor del værkstedsundervisning er beregnet til unge, der ønsker at starte på en erhvervsuddannelse eller komme i ufaglært arbejde. Samt erhvervsgrunduddannelse, der består af en stor del virksomhedspraktik og er til dem, der godt vil blive klar til at komme i beskæftigelse eller starte på en erhvervsuddannelse.
Ifølge lovgivningen om FGU-uddannelsen skal skolerne sikre et eller flere gratis måltider til eleverne. Men på grund af dårlig økonomi har mange skoler ikke råd til det.
– Mange steder er normen et skrabet morgenmåltid, fordi der ikke er sikret finansiering til de gratis måltider. Det vil vi godt ændre på, siger Jakob Sølvhøj.
– Vi ved, at mange af eleverne har et stort behov for ekstra støtte for at komme videre efter mange nederlag i folkeskolen. Derfor skal skolerne have flere penge til specialpædagogisk støtte, og de FGU-baserede erhvervsuddannelser skal være en hjælp til de unge, der ellers vil have svært ved at gennemføre en erhvervsuddannelse, tilføjer han.
Jakob Sølvhøj er helt klar over, at de her forslag langtfra er nok til at rette op på de massive økonomiske problemer på uddannelsen.
For eksempel er der brug for et beløb i milliardklassen til istandsættelse af nedslidte og uegnede lokaler.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fik tidligere på året lavet en undersøgelse af landets 27 FGU-institutioner. Den konkluderer, at der er brug for et beløb i størrelsesordenen 1,1 milliard kroner for at sikre bygninger, der er egnede til undervisning.
– Det problem kan vi ikke løse ved finanslovsforhandlingerne, hvor vi har 1,2 milliarder kroner i alt at forhandle om. Pengene til det må sikres på anden vis, for eksempel i forbindelse med forhandlingerne om regeringens reform “Danmark kan mere I”, konstaterer Jakob Sølvhøj.
Behov for stort pengebeløb
Samme holdning har SF’s uddannelsespolitiske ordfører Jacob Mark.
Han peger på, at det er et stort pengebeløb, der er brug for til både renovering af bygninger, løft af taxametertilskud, det vil sige det beløb, skolerne får per elev, samt ekstra penge til specialpædagogisk støtte.
Jacob Mark henviser til, at de beregninger, der fra start af lå til grund for uddannelsens økonomi, ikke holder. Der er en større del af eleverne, der har brug for ekstra støtte, for eksempel fordi de er ordblinde.
– Jeg er bekymret for, om FGU-uddannelsen overlever, hvis vi ikke gør noget. Først og fremmest skal det her problem løses via “Danmark kan mere-reformen”, siger Jacob Mark.
Regeringen lægger i sit udspil op til “Danmark kan mere I” op til, at der skal afsættes 2,5 milliarder kroner ekstra årligt til uddannelser. Hvornår de penge kan komme ud og gøre en forskel er endnu uvist. Først skal partierne forhandle om reformen og blive enige om en aftale. Så det er ikke lige her og nu, de penge er til rådighed.
– En stor del af uddannelsespuljen bør gå til FGU. Behovet er så stort, at det ikke kan klares i finanslovsforhandlingerne. Der vil der kun blive tale om en lille pulje igen, fastslår Jacob Mark.
Jeg er bekymret for, om FGU-uddannelsen overlever, hvis vi ikke gør noget.
Jacob Mark, SF
Han henviser her til, at regeringens støttepartier ved finanslovsforhandlingerne sidste år fik presset igennem, at der blev afsat 60 millioner kroner ekstra til forbedring af bygningerne på FGU-skolerne.
– Det forslår jo som en skrædder i helvede. Regeringens egen analyse viser, at der er brug for omkring en milliard. Derudover har regeringen godt nok siddet på hænderne i den her sag. Pengene er først sendt ud til skolerne for nylig, 10 måneder efter at de blev sat af, konstaterer Jacob Mark.
Han peger også på, at der er brug for at tage fat i kommunerne.
– Der er nogle kommuner, der i stedet for at prioritere FGU-uddannelsen sender de unge i deres egne beskæftigelsesprojekter, der er billigere. Så kan de spare penge på den måde, siger SF-ordføreren.
Han ser det som en del af årsagen til, at antallet af elever på FGU er lavere end forventet.
Der er indkaldt til møder
Dansk Folkeparti er også parat til at finde flere penge til FGU-uddannelsen, oplyser partiets uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl i en mail til Arbejderen.
“Det har vist sig at forudsætningerne er ændret – og derfor er vi nødt til at se på finansieringen igen. Dansk Folkeparti er klar til at finde ekstra midler til skolerne. Nu ser vi frem til forhandlinger i forligskredsen med ministeren, og så forventer jeg, at vi finder løsninger. Regeringen har jo netop sat 2,5 milliarder af til uddannelse – så midlerne må kunne findes der”, skriver Jens Henrik Thulesen Dahl.
Efter pres fra de utilfredse FGU-elever og andre partier har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil indkaldt partierne bag aftalen om FGU-uddannelsen til et møde.
Derudover har SF fået igennem, at der den 29. oktober bliver holdt en temadag mellem aftalepartierne og FGU Danmark, der er en fælles forening for alle FGU-institutionernes bestyrelser.
– Her skal vi tale om forudsætningerne for uddannelsen, oplyser Jacob Mark.
Det har vist sig at forudsætningerne er ændret – og derfor er vi nødt til at se på finansieringen igen. Dansk Folkeparti er klar til at finde ekstra midler til skolerne.
Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti
Under Folketingets spørgetime onsdag den 13. oktober erkendte ministeren, at der er behov for at se på økonomien bag FGU-reformen.
– Jeg vil gerne herfra give et tilsagn om at kigge på reformøkonomien i aftalekredsen igen, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hun henviste også til, at der i november kommer en rapport om, hvordan det er gået for FGU-uddannelsen. På baggrund af den vil ministeren også tage en snak med Kommunernes Landsforening, lovede hun.
Det var Stén Knuth, Venstres uddannelsespolitiske ordfører, der havde stillet spørgsmål til børne- og undervisningsministeren i spørgetimen. Han undrede sig blandt andet over, at regeringen ikke nævner FGU-uddannelsen, når den taler om sin bekymring for de 45.000 unge mellem 15 og 24 år, der hverken er i uddannelse eller job. Den gruppe er der særligt spot på i regeringens reformplaner.
– Regeringen står på diverse talerstole og taler om, at vi har 45.000 unge mennesker, der ikke er i uddannelse eller i arbejde, og at nu skal vi gøre noget. Men i samme moment nævner de ikke, at vi faktisk har lavet FGU, sagde Stén Knuth i spørgetimen.
Han efterlyste svar på, hvordan ministeren vil sikre, at flere unge bliver henvist til FGU, og kritiserede Pernille Rosenkrantz-Theil for at være for lidt konkret med bemærkningerne om, at der blandt andet skal tages en snak med Kommunernes Landsforening.
Arbejderen har over mail spurgt Stén Knuth, om han mener, at FGU-uddannelsen har været underfinansieret fra starten af, og om Venstre vil være med til at sikre flere penge til uddannelsen. Det svarer han ikke på.
“Vi er enige med FGU, ledere, lærere og elever i, at vi mangler en grundlæggende samtale og eftersyn af hele området, nu det har været i drift i små to år, vel vidende at området blev ramt af corona samt nu en højkonjunktur, som gør, at mange unge ufaglærte har fået job i forskellige brancher, hvor der bruges ufaglærte. Nogle af disse skulle/kunne, hvis de ikke havde job, gå på FGU”, skriver Stén Knuth.
“Derudover har vi behov for at komme tættere på viden om det samspil, der bør være mellem den kommunale ungeindsats (med vejledning af eleverne i de ældste klasser i folkeskolen – red.) og FGU-skolerne, hvor oplevelsen er, at nogle steder fungerer det godt og andre steder med store udfordringer”, tilføjer han.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en udtalelse fra børne- og undervisningsministeren samt Socialdemokratiets uddannelsesordfører Jens Joel. Det har ikke været muligt på grund af efterårsferien.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
