STARK bryder sympatikonflikt
Tirsdag den 12. oktober var Rigsdagsgården foran Christiansborgs hovedindgang fyldt med utilfredse elever fra den forberedende grunduddannelse (FGU). De kræver flere penge på finansloven til deres uddannelse.
Eleverne protesterer over dårlige forhold på uddannelsesstederne med nedslidte lokaler, alt for lidt plads, dårligt indeklima, mangel på undervisningsmaterialer og hårdt pressede lærere, der ofte går ned med stress.
For nogle uger siden blev der for meget for elevrådet på FGU Fyn Odense. De besluttede sig for, at der skulle ske noget.
– Der er mange ting på vores skole, der ikke fungerer. Der mangler hele tiden penge. Derfor nåede vi frem til, at der er brug for en ekstra bevilling til FGU på finansloven, siger Laust Bergh fra elevrådet på FGU Fyn Odense.
– Vi tog kontakt til Modstrøm, der er FGU-elevernes landsdækkende landsorganisation, og fik dem til at kontakte andre skoler. Vi fandt ud af, at mange skoler har samme problemer som os med mangel på lærere, stor udskiftning af lærere, meget dårlige lokaler og mangel på undervisningsmaterialer, tilføjer han.
Sammen med Modstrøm fik eleverne på FGU Fyn Odense stablet en demonstration på benene. Det hele gik meget stærkt. Med kun halvanden uges varsel lykkedes det at få omkring 400 FGU-elever fra alle egne af landet med til demonstrationen.
Det var fantastisk, at så mange forskellige unge deltog. Det havde vi slet ikke regnet med. Folk kom med skilte og kampråb og var klar til at snakke med de politikere, der kom ud til os. Deltagerne var vrede og frustrerede, men også håbefulde i forhold til, at der kan ske en ændring, forklarer Laust Bergh.
FGU var også en spareøvelse
Det er godt to år siden, at den forberedende grunduddannelse startede op som et tilbud til unge, der ikke umiddelbart er klar til at starte på en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. I samme forbindelse blev en række andre tilbud til denne gruppe af unge nedlagt som for eksempel produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelsen.
Der går i dag omkring 10.500 elever på FGU. Mange af dem har faglige eller sociale problemer, nogle har diagnoser eller slås med andre vanskeligheder. Andre har alene brug for en faglig opgradering eller en afklaring på, hvilken vej de skal gå.
Som det er nu, føler vi os lidt som en skraldespand. Det er meget demotiverende. Alt handler om, hvad der er råd til. Vi mangler speciallærere, hjælpemidler til ordblinde og mange andre ting.
Laust Bergh, FGU-elev
– FGU appellerer blandt andet til udsatte unge, der har brug for ekstra støtte for at komme videre i en ungdomsuddannelse. Derfor er det jo så forfærdeligt, at uddannelserne ikke fungerer godt nok på grund af mangel på penge, fastslår 19-årige Laust Bergh, der selv har en autismediagnose.
– Vi har lærere, der bare ønsker at lave god undervisning, og elever, der godt vil lære noget, men det går ikke, når lærerne går ned med stress over arbejdspres og konstante fyringsrunder. Alle er usikre på, hvad der sker i morgen. Jeg har gået på skolen i to år og har haft syv forskellige engelsklærere og er på den femte matematiklærer. Det er meget frustrerende hele tiden at skulle forholde sig til en ny lærer, der ikke kender en. Det betyder, at jeg ikke kan udvikle mine evner, konstaterer han.
Laust Bergh understreger, at selve idéen med FGU er rigtig god. Det kræver bare, at der er de nødvendige penge til at drive skolen ordentligt.
– Som det er nu, føler vi os lidt som en skraldespand. Det er meget demotiverende. Alt handler om, hvad der er råd til. Vi mangler speciallærere, hjælpemidler til ordblinde og mange andre ting.
Vibeke Nørby Mouridsen, der er skoleleder på FGU Fyn Odense, nikker genkendende til mange af de problemer, Laust Bergh ridser op.
Hun understreger, at FGU’en er en rigtig god idé, men at der fra start af ikke har været afsat de nødvendige penge.
– FGU’en er jo også en spareøvelse. Der blev brugt flere penge før tilsammen på de uddannelser, der blev nedlagt, da FGU startede op i august 2019. Sådan valgte politikerne, at det skulle være. Det var kun Enhedslisten, der gik ind og sagde, at der ikke var afsat penge nok, siger Vibeke Nørby Mouridsen.
– Det har haft store omkostninger for elever og medarbejdere at skulle etablere og drive uddannelsen under de her vilkår. FGU’en er jo mangfoldig. På nogle områder som for eksempel ordblindeundervisning og værkstedsundervisning er der brug for mindre hold. Men det kræver ekstra ressourcer, tilføjer hun.
Vibeke Nørby Mouridsen understreger, at trods den pressede situation har skolen fået mange elever godt videre. Men at det kunne være meget bedre, hvis der var ressourcer til at gennemføre alle de flotte intentioner, der oprindelig var med uddannelsen.
Hun fortæller, at manglen på penge går ud over det socialpædagogiske arbejde, der er vigtigt for mange af FGU-eleverne. Mange kommer med en tung ballast af dårlige oplevelser fra folkeskolen og har brug for stor tryghed, fællesskab og tæt relation til lærerne for at kunne komme videre.
– Lærerne har endnu større betydning for den her gruppe elever end på andre uddannelser. Derfor er det et stort problem med de mange lærerskrift. I løbet af de sidste to år har vi været gennem seks fyringsrunder på skolen. Det er godt nok hårdt, konstaterer skolelederen.
- Den forberedende grunduddannelse, FGU, startede den 1. august 2019. FGU skal forberede unge under 25 år til at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller i arbejde.
- Lov 199 om FGU blev vedtaget den 29. maj 2018 af alle Folketingets partier.
- FGU erstattede en række tidligere uddannelsestilbud for unge under 25 år, der ikke umiddelbart er klar til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet: Produktionsskoler, kombineret ungdomsuddannelse, erhvervsgrunduddannelse, almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og forberedende voksenundervisning.
- Der er 27 FGU-institutioner, der samlet set omfatter 85 skoler spredt ud over landet.
- Der er tre spor på FGU: Almen grunduddannelse rettet mod unge, der gerne vil starte på en erhvervsuddannelse eller i gymnasiet. Produktionsgrunduddannelse med en stor del værkstedsundervisning er beregnet til unge, der ønsker at starte på en erhvervsuddannelse eller komme i ufaglært arbejde. Samt erhvervsgrunduddannelse, der består af en stor del virksomhedspraktik og er til dem, der godt vil blive klar til at komme i beskæftigelse eller starte på en erhvervsuddannelse.
Fyringerne skyldes blandt andet en nedgang i antallet af elever. FGU Fyn Odense er gået fra 300 til 200 elever. De færre elever forklares dels med mindre ungdomsårgange og dels med, at der lige nu er højkonjunktur, hvor flere kommer i arbejde.
Vibeke Nørby Mouridsen understreger, at FGU ikke alene er en uddannelse for udsatte unge. Eleverne er på skolerne af mange forskellige årsager. Der er også dem, som blot har behov for et kompetenceløft eller afklaring.
Trods en svær situation mener Vibeke Nørby Mouridsen, at skolen er inde på den rigtige kurs. Hun understreger betydningen af, at der nu er dannet elevråd, der er en god og aktiv samarbejdspartner.
En aktiv elevorganisation
At der på mange FGU-skoler er dannet elevråd skyldes i høj grad Modstrøm, der er elevorganisationen for unge på og omkring FGU-uddannelsen.
På trods af de store udfordringer, som mange FGU-elever har, er det lykkedes at skabe en velfungerende elevorganisation.
Modstrøm blev startet op af nogle få unge, der kom fra produktionsskolerne, fortæller Lucas Grøndal, der er med i Modstrøms ledelse, ungerådet. Det skete med støtte fra Egmont Fonden, der stadig bakker op.
Lucas Grøndal tror, at Modstrøms succes i høj grad skyldes, at organisationen fra start har satset på at opbygge et stærkt fællesskab, som FGU-eleverne har meget brug for.
– I den svære opstart på skolerne, hvor der var problemer med lokalerne, manglede undervisningsmaterialer, og hvor it-systemerne ikke fungerede, blev fællesskabet på de enkelte skoler nedprioriteret. Det prøvede vi at italesætte og startede kampagnen “Ingen skal føle sig alene på FGU”. Det ramte godt ind. Og da coronaen kom, blev det dobbelt relevant, fortæller han og tilføjer:
– Jeg er overrasket over, at vi har kunnet skabe så stort et engagement. Vi er jo unge med mange udfordringer, som fagligt og socialt ikke har så store ressourcer. Jeg tror, det er lykkedes, fordi vi har været meget fællesskabsorienterede. Vi har haft fokus på at skabe et godt internt fællesskab, hvor alle kan være med. Det er grundlaget for at kunne gøre noget udadtil.
Modstrøm har for eksempel haft stor succes under coronanedlukningen med at danne Zoom-rum, hvor eleverne kunne mødes digitalt med elever fra andre skoler.
– Vores første onlineworkshops blev startet op i foråret 2020 som resultat af den første nedlukning. Efter de første workshops begyndte flere og flere unge at deltage. Tirsdag 26. maj kulminerede det så, da vi samlede over 250 unge fra FGU til et onlineevent, hvor vi fortalte hinanden historier om ensomhed og havde besøg af influencer Mads Marius, siger Lucas Grøndal.
– Gennem vores organisering under coronakrisen fik vi mulighed for at påvirke åbningen af FGU i regeringens genåbningsplan. Talspersoner fra Modstrøm blev inviteret til et møde med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil sammen med en række andre ungdomsuddannelser. Her blev vi bedt om at fortælle om vores behov for at komme tilbage i skolerne. Kort tid efter blev det meldt ud, at FGU-skolerne var en del af anden fase for genåbningen af Danmark, tilføjer han.
I foråret 2021 fortsatte Modstrøm succesen med onlineeventet “Elevernes fællesmiddag”, der kørte fra 8. april til 20. maj.
– Eleverne på mange forskellige skoler fejrede genåbningen og fællesskabet på FGU. Vi endte i alt med at afholde seks fællesmiddage, hvor omkring 800 elever deltog i alt, forklarer Lucas Grøndal.
Modstrøm støtter de enkelte skoler i at oprette elevråd. Endnu er det ikke lykkedes på alle skoler, men det går fremad. Organisationen har også gennemført en meningsdanneruddannelse af 14-15 elever fra hele landet, der har lært at lave oplæg og skrive indlæg.
Efter to år på FGU med stor fokus på praktikker ude på arbejdspladser er Lucas Grøndal nu startet på en to-årig hf-uddannelse, og det går godt.
– Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville starte på en boglig uddannelse efter mine negative oplevelser i folkeskolen, hvor jeg har følt mig presset ind i rammer, der ikke passede til mig. På FGU har jeg fået et andet billede af, hvad uddannelse kan, og er blevet motiveret. Mens det var tvang i folkeskolen, føler jeg nu, at det er mig, der har roret og bestemmer, hvad der har værdi for mig, forklarer han.
Forskellige vilkår for skolerne
FGU Nordvestsjælland, der omfatter skoler i Holbæk, Fårevejle og Svebølle, har ikke haft de samme store problemer som FGU Fyn Odense og andre skoler rundt omkring i landet.
Det skyldes ikke mindst, at skolerne ikke som mange andre steder i landet blev startet i gamle nedslidte lokaler, der var uegnede til formålet. Ofte var det lokaler fra tidligere produktionsskoler, som andre FGU-skoler overtog.
I Nordvestsjælland gik produktionsskolen i Holbæk og Odsherred konkurs inden opstart på FGU. Det betød, at FGU kom til at starte i gode lokaler indrettet til formålet. I Kalundborg Kommune overtog FGU lokalet efter en tidligere produktionsskole, men det var godt vedligeholdt.
– Så vi har været bedre stillet end de mange FGU-skoler, der har overtaget nedslidte lokaler og i nogle tilfælde også gæld fra tidligere produktionsskoler. Vi har haft et bedre udgangspunkt, siger Jørgen Ravnsbæk, direktør for FGU Nordvestsjælland.
FGU’en er jo også en spareøvelse. Der blev brugt flere penge før tilsammen på de uddannelser, der blev nedlagt, da FGU startede op i august 2019.
Vibeke Nørby Mouridsen, skoleleder FGU Fyn Odense
Den særlige situation med konkursen betød også, at FGU Nordvestsjælland ikke som for eksempel FGU Fyn Odense fik virksomhedsoverdraget hovedparten af sine lærere fra nogle af de uddannelser, der blev nedlagt ved etableringen af FGU.
– Vi kunne ansætte lærere, der selv valgte at arbejde på FGU. Mange af de lærere, der blev virksomhedsoverdraget fra for eksempel produktionsskoler og VUC, var jo kede af at skulle sige farvel til noget, de var glade for. De havde ikke selv valgt at skifte, og mange blev stressede over, at de nu skulle til at undervise på en ny måde. Det krævede også meget ekstra efteruddannelse for nogle skoler, forklarer Jørgen Ravnsbæk.
Også i Nordvestsjælland har FGU måttet fyre lærere i år på grund af nedgang i elevtallet fra 470 til omkring 380 elever. Før sommerferien var der fyringsrunde med en nedskæring på ti fuldtidslærere.
Selvom Jørgen Ravnsbæk fremhæver, at hans skoler har haft bedre forudsætninger end mange andre steder i landet, er han helt enig i elevernes kritik.
– Eleverne har fat i den lange ende. Rammebetingelserne for uddannelsen er ikke i orden. Der er tale om en kæmpe reform, som er rigtig godt tænkt i forhold til at løfte målgruppen. Men vi har ikke fået den økonomiske ramme, der er en forudsætning for, at vi kan lykkes. Vores taxameter svarer ikke engang til det, som erhvervsskolerne får. Og vi skal tage os af mange andre ting end de faglige. Vi skal uddanne eleverne i livsmestring og i social og personlig udvikling. Men de områder er der ikke afsat penge til, siger Jørgen Ravnsbæk.
– Mange af de her elever har haft røv til sæde-undervisning i ni år, før de kommer til os. Vi skal sikre en ny pædagogik med helhedsundervisning, hvor vi blander praktik og teori, så eleverne mærker nødvendigheden af at lære for eksempel matematik. Men det har vi ikke haft mulighed for at sikre godt nok med de nuværende økonomiske rammer, tilføjer han.
Der er brug for flere penge
Jørgen Ravnsbæk vurderer, at FGU-skolerne har brug for omkring 200 millioner kroner mere om året for at kunne gennemføre de målsætninger, der er sat for uddannelsen.
– Det er nu, at politikerne skal komme med penge til den her sektor, erklærer han.
Dertil kommer behovet for renovering af bygninger. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fik tidligere på året lavet en undersøgelse af de 27 FGU-institutioner. Den konkluderer, at der er brug for et beløb i størrelsesordenen 1,1 milliard kroner for at sikre bygninger, der er egnede til undervisning.
Undersøgelsen beretter om nedslidte bygninger, hvor der er problemer med indeklimaet og dårlig akustik. Der nævnes problemer med kloaklugt, skimmelsvamp, manglende isolering og ingen ventilation.
Blandt eleverne er der optimisme, i forhold til at protesterne giver resultat.
Laust Bergh har noteret sig, at undervisningsministeren efter demonstrationen har udtalt, at der skal ses på økonomien bag FGU-reformen.
– Jeg tror, at vi får noget ud af det. De politikere, der kom og snakkede med os til demonstrationen, vil også gøre noget. Vi bliver ved, til vi får den økonomiske støtte, vi føler, vi har krav på at få, siger han.
– Det er en økonomisk investering, der kommer tilbage, når det lykkes at få de unge i gang med uddannelse eller arbejde, konstaterer Vibeke Nørby Mouridsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
