Klar politik og stærk musik
PISA-undersøgelserne (Programme for International Student Assessment, red.) er i sit design og historik etableret for at levere internationale sammenligninger mellem landenes uddannelsessystemer. Som et redskab udviklet af OECD rummer PISA-undersøgelserne en umiskendelig ideologisk komponent, nemlig at vi er en del af det globaliserede arbejdsmarked med de dertilhørende markedskræfter og behov for nye soldater i produktionen. Logikken er, at det er de samme kompetencer, som vil blive efterspurgt på fremtidens globale arbejdsmarked, og at PISA-resultaterne skal give et fingerpeg om, hvor godt nationen er rustet i den globale konkurrence med andre nationer.
Denne logik kom tydeligt til udtryk, da S-ordfører Jens Joel skulle argumentere for genindførelse af de nationale test efter coronanedlukningen, hvor han blandt andet sagde: “At det opståede læringstab ifølge OECD vil betyde en nedgang i bruttonationalproduktet”. (Note 1). Hvilket i øvrigt ikke holdt vand.
PISA – legitimerer reformer trods sønderlemmende kritik
PISA-undersøgelserne og -testene har ellers været under massiv kritik fra mange sider og vinkler. Tilbage i 2012 udtalte den tidligere chefkonsulent Elsebeth Aller, i det der dengang hed Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet: “Vi mener ikke, at det kan lade sig gøre at lave en præcis placering på en liste. Der er for stor statistisk usikkerhed”. En statistikprofessor Svend Kreiner havde i 2011 rejst en sønderlemmende kritik af PISA-målingerne: “Jeg kan få Danmark til at ligge som nummer 2, men jeg kan også få Danmark til at ligge på en 42. plads”.
Når man bevidst fritager så stor en gruppe elever fra deltagelsen i testen, fordi disse elever ville score rigtig dårligt, må konklusionen være, at det seneste PISA-resultat er det indtil videre dårligste resultat.
På trods af dette har både embedsværk og politikere fastholdt PISA som et vigtigt og nødvendigt redskab, og ligefrem brugt det til at legitimere nye reformer og tiltag på skoleområdet. PISA blev brugt som argument ved indførelsen af de nationale test i 2006, og op til skolereformen i 2013 udtalte daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) følgende: “Vi ligger stadig over OECD-gennemsnittet i matematik, selv om vi er gået tilbage. Og det er ikke godt nok, hvis vi skal være i front i forhold til fremtidens arbejdsmarked. Det er det problem, vi forsøger at adressere med den kommende folkeskolereform”.
Fra den udøvende skoleverden har kritikken af PISA særligt handlet om testtyranni, “teaching to the test”, en fordummelse af indlæringen og et manglende hensyn til de “svageste elever”.
PISA-måling helt uden for skiven
Den seneste PISA-måling og resultat havde særligt matematik som fokusområde. Undersøgelsen blev foretaget i 2022, og resultatet blev offentliggjort i december 2023 blandt andet med følgende konklusion: “Danske 15-årige har ikke været dårligere til matematik i dette århundrede”. Resultatet kom ikke som en overraskelse for formanden for matematiklærerne, Jens Peter Christensen. Allerede i 2019 viste en Timms-undersøgelse en klar tilbagegang for elever i 4. klasse i matematik. Her pegede forklaringen blandt andet henimod folkeskolereformen fra 2013. Formanden for matematiklærerne uddyber årsagerne med, at forberedelsestiden samtidig er faldet.
Skal dette tages alvorligt? Er der grund til bekymring? Medierne har været relativt stille om dette tema. Forsker fra DTU Christian Christrup Kjeldsen, som er ansvarlig for de omtalte Timms-undersøgelser, er ikke i tvivl: “Hver femte danske elev regner for dårligt til at blive en engageret borger”.
I tiden efter offentliggørelsen af PISA-undersøgelsen i december 2023 er diskussionen og debatten om validiteten i undersøgelsen taget til. Det viser sig, at den danske PISA-undersøgelse adskiller sig betragteligt fra dels andre lande, men også fra den sidste undersøgelse i 2018 ved at have fritaget rekordmange elever. I 2018 fritog man i Danmark lidt over 5,7 procent af eleverne, hvilket nogenlunde flugter med OECD-anbefalinger på 5 procent. I 2022 fritog Danmark 11,55 procent!
Denne betydelige ændring forsøgte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) at bagatellisere på pressemødet for offentliggørelsen af PISA 2022, men efterfølgende har det skabt en del kritik fra en række forskere og skolefolk, som samlet peger på, at resultatet er misvisende.
Verden over udtrækkes en stikprøve af 15-årige til at deltage i PISA’s test i læsning, matematik og naturfag.
Stikprøven udgøres af et repræsentativt udsnit af 15-årige, der går i skole – i Danmark altså både elever i 8., 9. og 10. klasser på både folke- og friskoler, elever i 1.g og på erhvervsskoler.
Skolen kan vælge at fritage udtrukne elever, for eksempel hvis de er nyankomne til landet og derfor ikke kan sproget, eller hvis de har funktionsnedsættelser, der vanskeliggør deltagelse.
Op til fem procent af eleverne kan fritages efter OECD’s regler. Men Danmark fritog ved testen i 2022 11,55 procent af de udtrukne elever fra deltagelse.
Når man bevidst fritager så stor en gruppe elever fra deltagelsen i testen, fordi disse elever ville score rigtig dårligt, må konklusionen være, at det seneste PISA-resultat er det indtil videre dårligste resultat og cementerer den faglige deroute, som adskillige skolefolk har påpeget igennem snart mange år.
Niels Egelund, leder af det danske PISA-konsortium fra 2004-2012 med øgenavnet MR PISA i Danmark, udtaler: “Jeg kan ikke forstå, at der er nogen, der taler om, at det ikke har haft så stor betydning, at vi har fritaget så mange. Det forstår jeg simpelthen ikke”. Og til spørgsmålet om, hvorfor denne fritagelsesproces ikke omtales, svarer Egelund: “Det kan måske skyldes et politisk pres ovenfra, eller noget man har besluttet i PISA-konsortiet. For der må være nogen, der har taget en beslutning om, at det vil vi ikke tale meget om”.
Der vil uden tvivl være skoleforskere, som i den kommende tid vil komme med bud på, hvad den store fritagelse af elever i undersøgelsen har af konsekvenser for de resultater, som vi er blevet præsenteret for. Og tilbage står en forpjusket undervisningsminister med et kæmpe forklaringsproblem for den faglige deroute og nedsmeltning af den danske folkeskole, som vi desværre er vidne til.
Prøv dig selv i en PISA-test fra 2022: PISA (oecd.org)
NOTE:
(1): P1 Orientering den 2. februar 2023.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
