Dyrt at sagsøge staten
EU’s stats- og regeringschefer kan med et pennestrøg – uden at spørge den danske befolkning – afskaffe vetoretten og begynde at træffe udenrigs- og sikkerhedspolitiske afgørelser med kvalificeret flertal.
En særlig paragraf i EU-forfatningen – den såkaldte passerellebestemmelse – åbner nemlig op for, at hvis EU’s stats- og regeringschefer er enige, så kan de afskaffe vetoretten og i stedet træffe beslutninger med kvalificeret flertal.
– Lissabontraktaten åbner mulighed for, at Det Europæiske Råd med enstemmighed kan beslutte, at hele eller dele af udenrigs- og sikkerhedspolitikken – på nær militær og forsvar – kan overgå til beslutninger ved kvalificeret flertal. Det er kun, hvis man ønsker at anvende kvalificeret flertal på afgørelser, der har indvirkning på militær- og forsvarsområdet, at det er nødvendigt at ændre traktaten, bekræfter Folketingets EU-konsulent Mathias Grønbek Lydholm over for Arbejderen.
Han uddyber:
– Konkret vil det foregå ved, at regeringen indhenter et mandat i Europaudvalget, og så tiltræder statsministeren det på et møde i Det Europæiske Råd. Det er ikke noget, der nødvendigvis vil tage særligt lang tid. Det kan i princippet gå ret hurtigt.
Læs også
Indland
Overnational EU-udenrigspolitik på vej
Eksperter: Flere flertalsafgørelser i EU betyder mindre national selvbestemmelse
Regeringen behøver altså ikke udskrive en folkeafstemning og spørge danskerne om lov for at ændre beslutningsprocessen og indføre en overnational udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU.
– Det kræver ikke en folkeafstemning, hvis udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger skal overgå fra enstemmighed til kvalificeret flertal, uddyber Folketingets EU-konsulent.
Kvalificeret flertal betyder, at regeringerne i 55 procent af EU’s 27 lande, der repræsenterer mindst 65 procent af EU’s samlede befolkning, kan vedtage fælles, bindende EU-beslutninger, der gælder i alle EU-lande.
Det bliver altså langt nemmere for EU’s største lande at samle et kvalificeret flertal, fordi de lettere kan sikre, at de også har flertal i EU’s samlede befolkning.
Tavs udenrigsminister
Den danske regering afviser at fortælle offentligheden, hvordan den vil stemme, hvis den en dag skal stemme i EU om at lade Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik blive fastlagt i EU med kvalificeret flertal.
I en mail til Arbejderen skriver Udenrigsministeriet, at: “Udenrigsministeriet har desværre ikke mulighed for at hjælpe dig med din henvendelse”.
Også den tidligere udenrigsminister, Jeppe Kofod, afviste at svare, da han i 2020 blev spurgt, om regeringen vil stemme for at indføre beslutninger med kvalificeret flertal i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
Det er ikke tilfældigt, at der stadig er en række områder, hvor der træffes beslutninger ved enstemmighed. Det skyldes, at der som regel er tale om særligt politisk følsomme emner.
Jeppe Kofod, tidligere udenrigsminister
“Regeringen vil løbende tage stilling til konkrete forslag på baggrund af en vurdering af, hvorledes Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål og indflydelse bedst muligt fremmes”, lød svaret fra den daværende udenrigsminister Jeppe Kofod.
Kofod kaldte det “et dilemma”, om der skal indføres kvalificeret flertal i udenrigs- og sikkerhedspolitikken – og Danmark dermed kan blive stemt ned:
“Generelt indebærer spørgsmålet om overgang til kvalificeret flertal på nye områder et dilemma: På den ene side vil brugen af kvalificeret flertal alt andet lige indebære en mere effektiv beslutningsproces end enstemmighed blandt 27 medlemslande. På den anden side er det naturligvis ikke tilfældigt, at der stadig er en række områder, hvor der træffes beslutninger ved enstemmighed. Det skyldes, at der som regel er tale om særligt politisk følsomme emner”.
Politisk løfte om folkeafstemning er ingen garanti
Den danske regering har dog lovet vælgerne, at hvis vetoretten på det militære område bliver foreslået afskaffet, så der fremover kan træffes beslutninger med kvalificeret flertal, så skal der udskrives en folkeafstemning i Danmark.
Forud for afstemningen om forsvarsforbeholdet måtte den daværende regering – hårdt presset af Folkebevægelsen mod EU, Enhedslisten og Dansk Folkeparti – skrive ind i bemærkningerne til lovforslaget om at afskaffe forsvarsforbeholdet, at hvis EU en dag vil gøre EU-militæret overstatsligt, så skal danskerne spørges ved en ny folkeafstemning.
“Såfremt det måtte komme på tale at ændre EU-traktaten fundamentalt ved at afskaffe medlemsstaternes vetoret vedrørende afgørelser med indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, jf. EU-traktatens artikel 31, stk. 4, eller oprette en EU-hær, der indebærer, at det overlades til EU at udøve beføjelsen til at anvende militære magtmidler, jf. grundlovens § 19, stk. 2, vil det være en forudsætning for regeringens tilslutning, at der afholdes en forudgående folkeafstemning herom”, skrev den daværende regering i bemærkningerne til loven om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.
Læs også
Indland
Opgør med selvbestemmelse
Danskere i EU-parlamentet klar til overnational EU-udenrigspolitik
Men erklæringen om en folkeafstemning er blot et politisk løfte fra den daværende regering. Erklæringen er ikke en del af selve loven og er derfor ikke juridisk bindende.
Det nuværende og fremtidige Folketing er altså ikke juridisk bundet af erklæringen og kan i princippet frit tilslutte sig, at beslutninger på det militære områder i EU skal tages med kvalificeret flertal.
Det politiske løfte om en folkeafstemning gælder kun EU-militæret. Løftet gælder ikke, hvis EU på et tidspunkt vil indføre flertalsafgørelser, når der skal træffes udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
