Tirsdag præsenterede statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard regeringens reformudspil “Danmark kan mere I“.
Forslaget til reformer er med regeringens ord både “økonomisk ansvarligt og socialt retfærdigt” og kommer på et tidspunkt, hvor det går rigtig godt for dansk økonomi og erhvervsliv.
– Optimismen har fat, og økonomien i Danmark buldrer derudad, konstaterer statsministeren, der lader forstå, at for at den positive udvikling kan fortsætte, så er det nødvendigt at afhjælpe den akutte mangel på arbejdskraft, som erhvervslivet efterspørger.
Regeringen vil investere 4,5 milliarder kroner årligt. Én milliard skal gå til forskning og udvikling på arbejdspladserne. Der skal bruges én milliard til klimainvesteringer og grøn omstilling, der finansieres ved at omlægge erhvervsstøtten. Derudover foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner hvert år til uddannelse.
Udpluk af forslag i regeringens reformudspil:
- Dagpengesatsen for nyuddannede arbejdsløse uden børn sættes ned med 4.000 kroner til 9.800 kroner om måneden før skat.
- Andre arbejdsløse skal have dagpengesatsen sat op med cirka 5.000 kroner om måneden i de første tre måneders arbejdsløshed.
- Regeringen vil investere 4,5 milliarder kroner årligt i uddannelse, forskning og grøn omstilling. Der skal blandt andet oprettes tre nye klimavenlige erhvervsskoler.
- Borgere med et integrationsbehov skal være omfattet af kravet om 37 timers arbejdspligt som forudsætning for at få kontanthjælp.
- Modregningen af partners arbejdsindkomst i både folke-, førtids- og seniorpension bliver afskaffet.
- Skatten på store aktiegevinster øges fra 42 procent til 45 procent.
Investeringerne forventes at øge beskæftigelsen med 10.500 personer frem til 2030.
– Målsætningen er, at flere skal i arbejde, slår Mette Frederiksen fast og introducerer regeringens nye arbejdslogik.
Den går i korthed ud på, at alle som udgangspunkt har pligt til at arbejde 37 timer om ugen for at være berettiget til en ydelse, hvis de ikke kan finde et ordinært arbejde.
Samle cigaretskodder
Regeringen ser muligheder for at øge beskæftigelsen blandt nogle af de mange borgere med ikke-vestlig baggrund – især kvinder – der i dag står uden for arbejdsmarkedet.
På spørgsmålet om, hvad kommunerne skal sætte folk til at lave, svarede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:
– Det skal vi selvfølgelig tilrettelægge i samarbejde med kommunerne. Det kan være, at de skal samle cigaretskodder på stranden. Det vigtigste er, at folk kommer ud af døren.
– Man skal bidrage, og møder man ikke op, får man ikke sin ydelse for den dag.
Minus 4.000 kroner om måneden
En anden gruppe, som regeringen har øje på, er de nyuddannede.
– Nyuddannede har lige fået en god uddannelse. En god uddannelse skal ikke bruges i arbejdsløshedskøen, men på arbejdsmarkedet, så de skal ud og bidrage. I dag kan nyuddannede gå direkte fra SU og markant op i ydelse fra dag ét. Er det rimeligt? Det mener vi ikke. Derfor strammes reglerne, siger statsministeren.
I et forsøg på at få de nyuddannede hurtigere ud på arbejdsmarkedet svinger regeringen pisken. Deres dagpenge skal sænkes med 4.000 kroner til 9.661 kroner om måneden før skat. Forslaget gælder dimittender uden børn.
Et tilsvarende forslag fremsatte Venstre, da partiet i august måned holdt sommergruppemøde.
Læs også
De penge, der spares på dimittenderne, vil regeringen bruge til at hæve dagpengesatsen i de første tre måneder af andres arbejdsløshedsperiode. De skal have cirka 5.000 kroner ekstra om måneden og kommer dermed op på 24.500 kroner før skat.
Det er generationstyveri
Forslaget falder ikke i god jord hos hovedorganisationen Akademikerne. FormandLars Qvistgaard anerkender ikke argumentet om, at nedskæringer på de nyuddannedes dagpenge vil få dem hurtigere i job og dermed gavne beskæftigelsen. Lars Qvistgaard kalder ligefrem forslaget for “generationstyveri”.
– Det er under al kritik, at Socialdemokratiet foreslår at skære i de nyuddannedes dagpenge trods gentagne løfter om det modsatte, siger han og fortsætter:
– Regeringen får ikke dagpengesystemet ud af sin krise ved at tage fra nogle grupper og give til andre. Hvis socialdemokraterne sender regningen for politikernes nedskæringer til de nyuddannede, risikerer vi, at dem, der skal betale for dagpengesystemet i fremtiden, aldrig melder sig ind. Vi har brug for reelle investeringer, ikke kortsigtede hovsaløsninger
Akademikernes formand mener, at det vil have alvorlige konsekvenser for både de nyuddannede og det solidariske dagpengesystem, hvis det forslag fra Socialdemokratiet går igennem.
Mindsker tilslutningen til dagpengesystemet
Også Henning Thiesen, formand for Djøf, er kritisk over for forslaget om lavere dagpengesats til nyuddannede kombineret med samtidig at halvere dagpengeperioden til et år.
– Det giver ikke mening, hvis politikerne ønsker at opretholde en stærk tilslutning til det samlede dagpengesystem. Nyuddannede er i den grad klar til at komme i gang med at arbejde og tjene deres egne penge. I stedet for at presse dem økonomisk bør Folketinget sætte langt mere aktivt ind med en indsats for at sikre et godt match mellem virksomhederne og de nyuddannede, pointerer Henning Thiesen.
En delt fagbevægelse
En samlet fagbevægelse har længe presset på for et mere trygt dagpengesystem og for at få hævet dagpengene, fordi værdien af dagpengene er blevet udhulet igennem mere end 20 år.
Meningerne om regeringens udspil er da også delte.
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, skriver på Twitter, at udspillet er “ambitiøst, effektivt og retfærdigt”, og at det “samlet set er den helt rigtige retning for Danmark”.
Regeringens reformudspil er ambitiøst, effektivt og retfærdigt. Vi får flere i job, flere faglærte, og vi står bedre rustet i den grønne omstilling. Og samtidig mindsker @regeringDK uligheden. Det er samlet set den helt rigtige retning for Danmark: https://t.co/pI1uSIyT5t #dkpol
— Lizette Risgaard (@LRisgaard) September 7, 2021
Både Mona Striib, formand for FOA, og 3F’s forbundsformand Per Christensen glæder sig over forslaget om forhøjet dagpengesats i de første tre måneder uden job.
– Det er et meget betydeligt løft, og det er tiltrængt og uhyre vigtigt at sikre den danske model, så tryghed og fleksibilitet følges ad. Det er noget, vi har kæmpet for meget længe, siger Per Christensen.
I 3F er der mange ufaglærte, og forbundsformanden glæder sig også over, at den midlertidige ordning med mulighed for at få et uddannelsesløft på 110 procent af dagpengesatsen bliver gjort permanent.
– Det vil øge muligheden for og tilskyndelsen til, at man kan få suppleret sine kompetencer, så de i højere grad svarer til, hvad virksomhederne efterspørger, siger formanden for Danmarks største fagforbund.
FOA’s forbundsformand Mona Striib mener, at regeringens udspil er et godt eksempel på, at man “godt kan reformere og udvikle uden at sparke nedad”.
Som eksempel nævner hun forslaget om at afskaffe den gensidige forsørgerpligt, så det faktisk kan betale sig for ægtefæller til førtids- og seniorpensionister at arbejde, uden at deres mand eller kone trækkes i ydelse.
– Det er et klart eksempel på, at man godt kan øge incitamentet til at arbejde, samtidig med at man forbedrer forholdene for borgere med en klemt økonomi, mener Mona Striib.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
