Høring på Arbejdermuseet 6. august
For femte år i træk er der færre områder på regeringens ghettolister.
Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen præsenterede torsdag fire lister, der stempler almene boligområder som enten “omdannelsesområder” (der tidligere blev kaldt hårde ghettoområder), “parallelsamfund” (der tidligere blev kaldt ghettoområder) samt “udsatte områder” eller “forebyggelsesområder”.
Siden 2018, hvor de første ghettolister blev offentliggjort, til i dag er antallet af almene boliger på listerne faldet fra 87 almene boligområder til 51 områder på dette års ghettolister – hvis man ser bort fra listen “forebyggelsesområderne”, der først blev indført sidste år.
Det skyldes ikke ghettolovens krav om nedrivning og salg af lejligheder, men derimod at arbejdet med boligsociale indsatser lokalt ude i boligområderne virker, mener lejerorganisationen LLO.
Det viser jo bare, at ghettolovgivningen er overflødig.
Claus Højte, LLO Hovedstaden
– Tallene taler deres tydelige sprog: Boligområde efter boligområde kommer af ghettolisterne uden at rive en eneste bolig ned. Det viser jo bare, at ghettolovgivningen er overflødig. Ghettolister, nedrivninger og salg virker ikke – det gør det langsigtede, seje lokale boligsociale arbejder derimod: Arbejdsløsheden falder i de her områder, fordi beboere kommer i arbejde. Og flere unge får en uddannelse, fordi der bliver arbejdet med lokale lommepengeprojekter. Alle dem, der arbejder med det her, siger, at det er dét, der virker, siger Claus Højte fra LLO Hovedstaden til Arbejderen.
Hos Danmarks Almene Boliger, der organiserer landets almene boligselskaber, er man enige i, at det er de sociale boligindsatser, der virker.
– Det er vigtigt at fastholde et fokus på de lokale boligsociale indsatser. Det er dét, der virker. Tingbjerg/Utterslevhuse er kommet af listen, blandt andet fordi der er sket en boligsocial udvikling i området, som har styrket beboerne, og der har været arbejdet med fleksible kriterier for udlejning, siger viceadministrerende direktør i Danmarks Almene Boliger Solveig Råberg Tingey til Arbejderen.
Hvert år den 1. december offentliggør Indenrigs- og Boligministeriet fire lister, som almene boligområder risikerer at komme på, hvis de lever op til de såkaldte ghettokriterier (arbejdsløshed, lave indtægter, domme, manglende uddannelse og etnisk baggrund).
De fire lister er:
- Omdannelsesområder: Blev tidligere kaldt for den hårde ghettoliste. Et boligområde er et omdannelsesområde, hvis det har været på parallelsamfundslisten i fem år. Tidligere har kriteriet lydt på fire år.
- Parallelsamfund: Blev tidligere kaldt for ghettolisten. Almene boligområder med mindst 1000 beboere, hvor mindst to af parallelsamfundskriterierne er opfyldt. Derudover skal andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
- Udsatte boligområder. Almene boligområder med minimum 1000 beboere, hvor mindst to af parallelsamfundskriterierne er opfyldt.
- Forebyggelsesområder. Gør såkaldt fleksibel udlejning obligatorisk – dvs. at boligsøgende i uddannelse og beskæftigelse for førsteret til at få en bolig. Hvis et område er kategoriseret som et forebyggelsesområde, giver det også kommunen muligt at godkende “strategisk nedrivning”.
I år er der et boligområde mindre på den såkaldt hårde ghettoliste – der i dag bliver kaldt for omdannelseslisten.
Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse er nemlig ikke længere stemplet som en hård ghetto og er blevet strøget af omdannelseslisten. Det vækker glæde i Københavns Kommune.
– Det er glædeligt at se, at vi fortsat rykker os i den rigtige retning. Den gode nyhed er et resultat af det lange, seje træk, vi har fokuseret på i Københavns Kommune, fordi vi ved, at det virker, siger Enhedslistens teknik- og miljøborgmester i København, Line Barfod.
Hun fortsætter:
– Det er stadig ufattelig dumt, at skiftende regeringer bruger energi på at udskamme boligområder på en liste, som i bund og grund er ubrugelig, fordi bittesmå tilfældigheder kan afgøre, om man er at finde på opgørelsen eller ej. Hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at folk mister deres hjem, når almene boliger rives ned eller sælges, som det er tilfældet i Mjølnerparken. Særligt når FN har udtrykt bekymring for, at lovgivningen er racediskriminerende. Det, der virker, er massive, langsigtede investeringer i den udsatte bydel, og det skal vi fortsætte med, uanset hvad statens opgørelse fortæller år for år.
En af dem, der til daglig arbejder med boligsocialt arbejde, er formand for FSB Mads Malik Knudsen.
– Vi har ikke kunnet bruge listerne til noget som helst i udviklingen af Tingbjerg. Tværtimod har de kun gjort det sværere for os. Udadtil har listerne udskammet bestemte områder og dermed også beboerne, og indadtil har de øget bureaukratiet i forbindelse med udlejningen, fordi der bliver stillet hårde krav til, hvem vi overhovedet må udleje til i Tingbjerg, siger Mads Malik Knudsen til Arbejderen.
Han fortsætter:
– I Tingbjerg har vi skabt mange lommepengejobs og samarbejdet med skolen, blandt andet til at løfte eleverne ved at tilbyde udskolingselever lønnet arbejde som læsemakkere for yngre elever. Ifølge skolelederen på Tingbjerg Skole er antallet af elever, som tager en ungdomsuddannelse og stadig går på den efter 15 måneder, steget fra omkring 68 procent til 89 procent. Det er ret sejt.
– Boligselskaberne og især beboerne kan ikke bruge ghettolisterne til noget som helst. Lige fra starten har den almene sektor kæmpet imod, at gode boligområder via en liste udskammes, alene fordi der bor én kriminel for meget, eller fordi indtægterne ikke kan måle sig med dem i Nordsjælland. Politikerne bør erkende, at vi i den almene sektor er dygtige til at skabe positiv udvikling i vores boligområder uden listerne.
Skal stadig skære i familieboliger
Selvom Tingbjerg/Utterslevhuse ikke længere er at finde på den hårde ghettoliste/omdannelseslisten, så skal det almene boligområde stadig føre den såkaldte udviklingsplan ud i livet, som boligområdet blev pålagt, da den stod på listen.
“Tingbjerg/Utterslevhuse er fortsat omfattet af kravet om at gennemføre en udviklingsplan og reducere andelen af almene familieboliger i forhold til den samlede boligmasse i området. Den udviklingsplan, som områdets boligorganisationer og kommunalbestyrelsen har udarbejdet, er derfor fortsat gældende”, skriver ministeriet blandt andet på sin hjemmeside.
– Lovgivningen er skruet sådan sammen, at når først et boligområde kommer på den såkaldte omdannelsesliste, bliver området pålagt at udarbejde en plan for at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 procent. Planen skal føres ud i livet – også selvom boligområdet efterfølgende kommer af listen. Det er et paradoks, at selvom et boligområde bevæger sig i en positiv retning og eksempelvis får flere i uddannelse eller arbejde, skal man fastholde at føre en plan ud i livet, der kan betyde nedrivninger eller salg af gode almene boliger – når vi ved, at det er noget andet, der virker, siger Solveig Råberg Tingey fra Danmarks Almene Boliger.
Nye boligområder på forebyggelsesliste
Ud over den hårde ghettoliste, findes der også den almindelige ghettoliste – den bliver i dag kaldt “parallelsamfundslisten”. Her bliver tre boligområder taget af listen: Aldersrogade i København, Tingbjerg/Utterslevhuse i København og Grønneparken i Holbæk.
Den eneste liste, hvor der bliver sat nye boligområder på, er regeringens liste over såkaldte “forebyggelsesområder”.
Boligselskabet Sjælland er et af de boligselskaber, der har flere boligområder, der i år er røget på Indenrigs- og Boligministeriets liste over forebyggelsesområder.
De tre boligområder er: Ringparken, Vognmandsparken og Bakkegården, der alle ligger i Roskilde.
Direktør i Boligselskabet Sjælland er frustreret over, at tre boligområder i hans boligselskab bliver stemplet som forebyggelsesområder – og derfor nu skal nægte ansøgere uden arbejde, eller som ikke er under uddannelse, adgang til en bolig.
Problemet er, at der ikke bliver gjort nok for at hjælpe dem, der har det svært.
Bo Jørgensen, Boligselskabet Sjælland
– Ghettolisterne konstaterer jo bare, at der er et problem. De gør ikke noget ved det. Vi har brug for politisk vilje og økonomiske ressourcer til at løse problemerne – ikke lister og krav om nedrivning og salg, siger administrerende direktør i Boligselskabet Sjælland Bo Jørgensen.
– Vi ved jo godt, at der er udfordringer i flere af vores boligområder. Men det er ikke boligen, der er problemet. Det er sociale problemer, som det kræver en social indsats at løse. Vi har eksempelvis beboere, der ikke har en uddannelse eller et arbejde. Hvis du er arbejdsløs og ikke kan arbejde 37 timer om ugen, så hjælper det ikke noget at blive smidt ud af sin bolig. Der skal en social indsats til, hvor man kigger på, hvad det enkelte menneske har af ressourcer, siger Bo Jørgensen.
Det overrasker ham ikke, at flere af boligselskabets boligområder er at finde på dette års forebyggelsesliste.
– Kommunen anviser jo mennesker med få ressourcer til os, fordi vi er dem med de laveste huslejer.
Men i virkeligheden er det ikke kommunen, der er problemet – det er staten, mener direktøren i boligselskabet.
– Staten gør så meget ud af at lave de her lister. Men hvad skal vi bruge dem til, når de ikke selv tilfører ressourcer til kommunerne og sætter ind med indsatser, der hjælper de svageste i samfundet? Lad os trække hinanden op i stedet for ned. At smide folk ud af deres bolig eller nægte dem en bolig løser intet, mener Bo Jørgensen.
Årsagen til, at Ringparken, Vognmandsparken og Bakkegården er blevet sat på forebyggelseslisten, er især, at der – ifølge Indenrigs- og Boligministeriet – er for mange arbejdsløse beboere i de tre områder.
Roskilde Kommune har ellers haft en fremskudt beskæftigelsesindsats i de tre boligområder, men nu er der udsigt til, at kommunen lukker ned for sin ekstraordinære indsats med at få folk i arbejde i de tre områder.
– Jobcentret oprettede et lokalt kontor i vores boligområder. Den fremskudte indsats betød, at kommunen fik alle dem i tale, der ellers ikke møder op i jobcentret. Og de mødte vores beboere med nærvær i stedet for tvang.
Konsekvensen af, at de tre områder i Roskilde nu er kommet på forebyggelseslisten, er, at boligselskabet nu skal indføre såkaldt obligatorisk fleksibel udlejning – det betyder, at nye lejere fremover skal være i arbejde eller under uddannelse, hvis de vil bo i et af de tre boligområder.
– Det er jo fint, at man forsøger at få ressourcestærke beboere til området. Men problemet rykker bare videre til andre områder. Problemet er, at der ikke bliver gjort nok for at hjælpe dem, der har det svært. Hvor skal vi ellers gøre af dem? Det hjælper da ikke noget bare at flytte dem eller nægte dem en bolig. De skal jo bare bo et andet sted. Der er jo en årsag til, at de her mennesker ikke har et arbejde eller en uddannelse. Vi skal tage fat om problemets rod, mener Bo Jørgensen.
Én dom sender boligområder på listen
To nye boligområder bliver sat på ministeriets fjerde liste over “udsatte boligområder”. I begge tilfælde er det én enkelt dom, der af afgørende for, at boligområdet bliver sat på listen.
De to nye områder på listen over udsatte boligområder er Askerød i Greve og Rønnebærparken/Æblehaven i Roskilde.
I Rønnebærparken/Æblehaven er der opgjort 27 dømte beboere. Havde der været 26, ville man have undgået klassificeringen som udsat boligområde.
I Askerød er der ifølge ministeriets opgørelse faldet 33 domme over 1476 beboere. Havde det været 32 domme, var boligområdet ikke kommet på listen, konstaterer LLO.
– Det bør jo ikke have konsekvenser for lejerne, at man har en kriminel nabo. De to sager understreger vilkårligheden i listerne, hvor små marginaler afgør, om et boligområde undgår at komme på listen eller ej. Vi mener heller ikke, at almene lejere skal straffes med at blive sat ud af deres boliger, fordi de har for lave indkomster eller for kort uddannelse. Hvem skulle det hjælpe, spørger Claus Højte fra LLO Hovedstaden.
Han fortsætter:
– Det er symptomatisk for lovgivningens absurditet, at en enkelt dømt kan ændre et helt områdes fremtid. De tal, der opgøres, har slet ikke tilstrækkelig udsagnskraft om, hvorvidt der er tale om parallelsamfund. Skal man afgøre dét, må man lave ordentlige, kvalitative undersøgelser af området, hvor tallene kan indgå, men ikke være afgørende. Og så er det vigtige spørgsmål: Hvad gør man, hvis der virkelig er tale om et parallelsamfund? Opsiger lejerne? River boligerne ned? Nej, selvfølgelig ikke, hvis man vil opnå noget, må man gå direkte på problemerne og løfte området socialt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
