40 procent af alle dagsordenpunkter på byrådsmøderne i Danmark er påvirket af EU.
Det viser en analyse, som KL har foretaget af 930 dagsordenpunkter fordelt på 40 dagsordener i ti danske kommuner i 2022.
Analysen viser, at 368 ud af 930 de dagsordenspunkter er påvirket af EU.
Langt størstedelen (76 procent) af EU’s påvirkning af kommunernes dagsordener sker via juridisk bindende EU-bestemmelser – dvs. direktiver og forordninger, der skal føres ud i livet.
EU’s statsstøtteregler og EU’s forbrugerregler er eksempler på, at EU-lovgivning griber ind i det danske kommunale selvstyre og det lokale demokrati.
I de tre landsbyer på fyn, Ollerup, Ulbølle og Vester Skerninge vil 624 borgere gerne tilmeldes det lokale fjernvarmenet. Men projektet er stødt på flere udfordringrer på grund af EU.
– EU’s statsstøtteregler forbyder os at give projektet et billigt lån via KommuneKredit. Hvis vi som kommune giver et billigt lån til det lokale fjernvarmeprojekt, vil det blive betragtet som statsstøtte – og det er forbudt, ifølge EU. Derfor er vi tvunget til at lægge tre procentpoint oveni lånet, så det billige kommunale lån kommer til at svare til markedsrenten, så fjernevarmeprojekter ikke bliver gunstigt behandlet, fortæller Enhedslistens medlem af byrådet i Svendborg, Jesper Kiel til Arbejderen.
Han uddyber:
– Samtidig betyder EU’s forbrugerregler, at fjernvarmeselskabet ikke længere kan fastholde borgerne til fjernvarmenettet. Enhver ny fjernvarmekunder har ret til at koble sig af fjernvarmenettet med seks måneders varsel. Det gør det meget svært for fjernvarmeselskaberne at planlægge og sikre billig og stabil fjernvarme til alle kunder. EU’s statsstøttegler og forbrugerregler spænder altså ben for vores lokale udrulning af fjernvarme og for det kommunale selvstyre og demokrati.
Det er usundt for demokratiet, at vi ikke får en debat af, om EU’s regler er rimelige – og om noget skal ændres, om vi i vores kommune mener, der bør gøres mere eller mindre ift. de krav som EU stiller.
Jesper Kiel, medlem af byrådet i Svendborg for Enhedslisten
Ifølge KL påvirker EU kommunernes politikker på en lang række områder – lige fra miljø (eksempelvis regulering af drikkevand og spildevand), klima, beskæftigelse, udbud og socialpolitik.
EU’s påvirkning er særlig voldsom på arbejdsmarkedet. Det har konsekvenser ude i kommunerne, der er arbejdsgiver for tusindvis af ansatte.
Ifølge KL’s analyse EU påvirker EU via sine direktiver og forordninger 30 ud af i alt 55 danske love på arbejdsmarkedsområdet. Det svarer til at 55 procent af arbejdsmarkedslovgivningen er baseret på EU-direktiver og EU-forordninger.
Et andet eksempel på EU’s indgriben i det lokale selvstyre er budgetloven.
– EU opstiller snævre rammer til, hvor stort et underskud det offentlige må have. Det betyder reelt, at der bliver stillet strenge krav til, hvor mange penge kommunerne må bruge. Den seneste tid er der flyttet mange børnefamilier til Svendborg. Derfor er nødt til at bruge vores bygge- og anlægskroner på at bygge nye vuggestuer og børnehaver. EU’s strenge krav til offentlige underskud betyder, at vi ikke kan vedligeholde og reparere eksempelvis hul i taget på vores øvrige daginstitutioner, fortæller Jesper Kiel.
Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i 2012 som en konsekvens af dansk tilslutning til EU’s finanspagt. Med budgetloven blev finanspagtens krav om en stram økonomi for den offentlige sektor en del af dansk lovgivning.
Enhedslistens medlem af byrådet i Svendborg, Jesper Kiel mener, at EU’s direktiver og forordninger er med til at “demontere” det lokale demokrati i de danske kommuner.
– Når kommunalbestyrelserne skal behandle punkter, der tager udgangspunkt i EU-forordninger og EU-direktiver, får vi ofte ikke en reel politisk debat. For vi har ingen indflydelse på EU’s lovgivning. Det har EU allerede bestemt. Derfor bliver punkter med udgangspunkt i EU-påvirkning reduceret til en debat om, hvordan vi – rent administrativt – skal føre EU’s beslutninger ud i livet. Debatten bliver reduceret til en konstatering af, at “Sådan er EU’s regler – og dem skal vi leve op til”, fortæller Jesper Kiel, og uddyber:
– Det er usundt for demokratiet, at vi ikke får en debat af, om EU’s regler er rimelige – og om noget skal ændres, om vi i vores kommune mener, der bør gøres mere eller mindre ift. de krav som EU stiller.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det indlysende spørgsmål: Hvorfor skiftede Enhedslisten holdning fra EU-modstander til tilhænger? Medlemmer af EL skriver kritiske indlæg om social dumping, den vanvittige oprustning, EU´s dominans på lovgivning mv. – men de har selv medvirket til udviklingen ved at stille op til EU-parlamentet og skubbe Folkebevægelsen ud i mørket!
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
