Kommentar
Enhedslisten og SF forsøgte igen og igen på et samråd i Folketingets Forsvarsudvalg i sidste uge at få justitsminister Nick Hækkerup og forsvarsminister Trine Bramsen til at garantere, at den såkaldte NSA-overvågningsskandale vil blive undersøgt til bunds.
– Den amerikanske efterretningstjeneste har haft frit spil til at aflytte politikere i vores nabolande Sverige, Norge, Tyskland og Frankrig. Landene har reageret kraftigt og kaldt det uacceptabelt, lyder det fra Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm.
Hun uddybede:
– Det er en uacceptabel krænkelse af de her politikeres demokratiske rettigheder og af relationen til vores nabolande.
Vil spionagen blive undersøgt?
Samrådet kommer, efter at DR i juni kunne afsløre, at en af USA’s efterretningstjenester, NSA, har samarbejdet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om at aflytte danske internetkabler og derigennem spionere mod statsledere og politikere og højtplacerede embedsmænd i Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig.
Danmarks geografiske placering betyder, at vi er attraktive for NSA, fordi vi er vært for flere vigtige undersøiske kabler til vores nabolande.
Kablerne kan bruges til at skaffe oplysninger om internetadgang, sms’er og telefonopkald.
Tysklands forbundskansler Angela Merkel og den daværende tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier er blandt de politikere, som NSA har spioneret mod i samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste.
Det er skuffende, at vi stadig ikke kan få en tilkendegivelse på, om spionagen vil blive undersøgt.
Eva Flyvholm, Enhedslisten
Og det er ikke kun politikere og embedsfolk i vores nabolande, som FE’s og NSA’s spionage har ramt.
I august sidste år kunne DR afsløre, at FE og NSA også har spioneret mod danske statsborgeres personlige oplysninger og private kommunikation og mod danske myndigheder, ministerier og dansk industri.
Hemmelig undersøgelse
Da skandalen blev offentligt kendt, måtte regeringen i oktober sidste år nedsætte en særlig, tophemmelig Undersøgelseskommission, hvor offentligheden ikke kan få at vide, hvad der konkret skal undersøges, eller få Undersøgelseskommissionens arbejdsgrundlag at se.
Den mørklagte undersøgelse mødte da også kritik fra en række organisationer.
Læs også
Arbejderen mener
Spionskandale: Løgnen fortsætter
På samrådet i sidste uge krævede Enhedslisten og SF svar på, om spionagen mod vores nabolande vil blive undersøgt af kommissionen.
– Der er nedsat en kommission. Men den er så tophemmelig, at vi ikke ved, hvad den laver. Men det, vi ved, er, at hele spørgsmålet om spionage er udeladt af den kortfattede arbejdsbeskrivelse for kommissionen. Derfor er jeg bekymret for, om den her skandale overhovedet vil blive undersøgt. Kan regeringen garantere, at det her vil blive undersøgt og indgå i kommissionens arbejde, spurgte Eva Flyvholm.
Ministre giver sig selv mundkurv på
Både forsvarsminister Trine Bramsen og justitsminister Nick Hækkerup nægtede på samrådet i sidste uge at svare på, om overvågningsskandalen vil blive undersøgt.
– Forsvarets Efterretningstjeneste er af gode grunde omgivet af stor fortrolighed. Jeg kommer ikke til – hverken her eller andre steder – at kommentere i spekulationer fra pressen eller andre steder. Hverken jeg eller regeringen har – eller kommer til – at kommentere på fortrolige oplysninger. Fortrolige oplysninger på efterretningsområdet hører til i det relevante folketingsudvalg. Det er de spilleregler, vi har aftalt i vores demokrati, lød det fra forsvarsminister Trine Bramsen.
Det eneste, hun sagde, var, at hun “løbende taler med vores allierede og har en tæt dialog med vores allierede”, samt at regeringen har den holdning, at “systematisk aflytning af tætte allierede er uacceptabelt”.
Redegørelse fra tilsyn
I august sidste år blev oplysningerne om NSA-spionagen videregivet til forsvarsminister Trine Bramsen i en fire bind stor, hemmelig redegørelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
På baggrund af tilsynets redegørelse hjemsendte regeringen FE’s ledelse og nedsatte en kommission.
Det er kendt, at kommissionen skal undersøge dele af den kritik, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne retter mod FE.
Det er imidlertid uvist, om NSA’s spionage mod Danmarks nabolande via Forsvarets Efterretningstjeneste vil blive undersøgt af kommissionen.
Justitsminister Nick Hækkerup afviser også at give Folketinget og offentligheden et indblik i, om overvågningsskandalen vil blive undersøgt.
– Lad mig sige det klart: Der er spørgsmål om efterretningstjenesterne, som jeg ikke vil besvare på et samråd. Det er centralt for regeringen, at vi i Danmark har stærke efterretningstjenester, og at Danmark er en stærk partner i NATO, forklarede forsvarsministeren.
Skuffede støttepartier
Regeringens lukkethed vækker skuffelse hos støttepartier.
– Det er skuffende, at vi stadig ikke kan få en tilkendegivelse på, om spionagen vil blive undersøgt, lød reaktionen fra Enhedslistens Eva Flyvholm.
Også SF’s forsvarsordfører Karsten Hønge var skuffet over lukketheden fra de to ministre.
– Hvordan kan det være hemmeligt overhovedet at få at vide, om man vil tage spørgsmålet om spionage op som et tema i kommissionen. Det er da forhåbentligt indlysende, at kommissionen vil behandle det her spørgsmål. Det vil være et signal til vores nabolande om, at Danmarks underdanighed overfor USA er stoppet, lød det fra Karsten Hønge.
Vrede i udlandet
Regeringsledere, ministre og politikere fra de aflyttede lande kalder spionagen for uacceptabel og kræver svar.
“Det er uacceptabelt mellem allierede. Og endnu mindre acceptabelt mellem allierede og europæiske partnere”, lød reaktionen fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron.
Tysklands kansler Angela Merkel er enig i kritikken og kræver en forklaring fra både USA og Danmark.
Peer Steinbrück, tidligere tysk oppositionsleder og kanslerkandidat, kalder det en politisk skandale.
Den svenske forsvarsminister Peter Hultqvist kræver kortene på bordet og har sendt en række spørgsmål til den danske forsvarsminister.
Norges statsminister Erna Solberg anser “spionage mod nære venner og allierede for at være uacceptabelt og unødvendigt”.
Har allierede fået svar?
Enhedslisten ville vide, om de udenlandske udspionerede politikere har fået svar på deres spørgsmål.
Både forsvarsministeren og justitsministeren nægtede at svare på, om den danske regering har svaret sine nabolande på kritikken og givet dem en kortlægning af skandalen og svaret på spørgsmål.
– Jeg kommer ikke til at sige noget om, hvad der er af spørgsmål og svar. Men jeg kan bekræfte, at der generelt er en god dialog og et godt samarbejde, lød det fra forsvarsminister Trine Bramsen.
Det svar vakte vrede hos SF’s Karsten Hønge.
– Forsvarsministeren siger, at hun ikke vil forholde sig til “spekulationer” i pressen. Det er ikke spekulationer. Det er klare udtalelser fra ledende politikere i Sverige, Norge, Tyskland og Frankrig. Det er klare udtalelser fra politikere, vi samarbejder med, der er rasende og forargede over, at Danmark som mellemhandler har udleveret personlige oplysninger til amerikanerne, lød det fra Karsten Hønge.
Også Enhedslisten ærgrer sig over, at de to ministre ikke vil garantere, at spionagen vil blive undersøgt.
– Det er meget bekymrende, at vi ikke kan få garanti for, at det her vil blive undersøgt. Vi står med en stor demokratisk skandale, der ikke bare har betydning for den danske befolkning, tilliden til efterretningstjenesten og vores retsfølelse – det handler også om vores relation til vores nabolande. Vi bør kunne sige til dem: “Det her vil blive undersøgt, der vil blive ryddet op, og de ansvarlige vil blive stillet til ansvar. Kun på den måde kan vi have tillid til vores demokrati og vores retsstat og bevare tilliden til vores nabolande, lød det fra Enhedslistens Eva Flyvholm.
Hun fortsatte:
– Det her er stadig et aktuelt emne. TDC har rullet kabler ud i det halve Tyskland, og der sidder stadig amerikanere ude på Amager. Det er bekymrende. Både for vores demokrati og for relationen med vores nabolande.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
