Genopblomstring af kvindehad
Omkring 40 procent af alle kommuner har sparet på ældreområdet i perioden 2018-2021, viser en ny opgørelse fra fagforbundet FOA.
Nedskæringerne er gennemført, selvom den nuværende regering i økonomiaftalerne for 2020 og 2021 har afsat ekstra penge til at dække kommunernes udgifter som følge af befolkningsudviklingen herunder et stigende antal ældre.
– Det er fuldstændig absurd. Når kommunerne får penge til at dække befolkningsudviklingen, så er det mindste man kan forvente, at de også bruger dem. Pengene er i forvejen smurt meget tyndt ud på området, siger Torben Klitmøller Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA
– Problemerne på ældreområdet handler ikke kun om flere penge, men det handler også om flere penge. Vi skal frigøre de ansatte til at bruge deres faglighed, og vi skal lytte mere til borgerne og deres pårørende, når vi skruer hjælpen sammen. Det arbejder man på mange steder. Men alle de gode initiativer nytter altså ikke, hvis kommunerne skærer i midlerne, selv når de får tilført flere penge, tilføjer han.
Store forskelle fra kommune til kommune
Blandt de kommuner, hvor nedskæringerne har været størst, er Roskilde og Lyngby-Taarbæk Kommune, som har sparet henholdsvis 5147 og 4539 kroner om året pr. ældre fra 2018-2021.
Derudover ligger Assens, Syddjurs og Lejre Kommuner også på top fem listen over de kommuner, der har skåret mest på udgifterne pr. ældre i perioden.
Omkring 60 procent af kommunerne har brugt flere penge pr. ældre i perioden. De kommuner, hvor stigningen har været størst, er Vallensbæk, Herlev, Allerød, Egedal og Greve.
Det er fuldstændig absurd. Når kommunerne får penge til at dække befolkningsudviklingen, så er det mindste man kan forvente, at de også bruger dem.
Torben Klitmøller Hollmann, FOA
Opgørelsen af kommunernes udgifter afslører også en meget stor forskel i størrelsen på de enkelte kommuners ældreudgifter. Brøndby Kommune ligger i top med et forbrug pr. ældre over 67 år på 65.423 kroner, mens Syddjurs Kommune ligger i bunden med 34.481 kroner om året.
– Der kan være alle mulige grunde til udgiftsforskelle fra kommune til kommune, og nogle af dem kan sikkert være gode og fornuftige, men jeg synes, at så store forskelle skriger på, at vi kigger nærmere på årsagerne, og det håber jeg, at både Kommunernes Landsforening og regeringen gør en indsats for bliver gjort, siger Torben Klitmøller Hollmann.
Ældre Sagen efterlyser genopretning
Da aftalen om kommunernes økonomi i 2022 blev offentliggjort i juni måned, glædede Ældre Sagen sig over, at der igen er afsat penge til at følge udviklingen med flere ældre.
Men foreningens direktør Bjarne Hastrup understregede samtidig, at det jo ikke sikrer det nødvendige løft af ældreplejen efter mange års nedskæringer. Han pegede på en rapport fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, fra 2019. Rapporten dokumenterer, at 73.000 svækkede ældre ikke får den hjælp, de har brug for.
– Med økonomiaftalen er der desværre stadig lang vej til en værdig ældrepleje. Det bliver kun muligt at fastholde status quo, og det kan vi ikke være tilfredse med, udtalte direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup i juni.
Han advarede samtidig om, at selvom kommunerne får penge til at dække befolkningsudviklingen herunder flere ældre, er det ingen garanti for, at pengene faktisk bruges på ældreområdet. Netop det, som FOA’s undersøgelse viser.
– De seneste ti år har vi set, at en del kommuner slet ikke indregner den demografiske udvikling i deres budgetlægning for ældreområdet, så aftalen er ikke nogen garanti i sig selv, understregede Bjarne Hastrup.
Læs også
Indland
BAG OM SKANDALER PÅ PLEJEHJEM
Pårørende og fagfolk: Rå økonomistyring skaber grobund for rå behandling af ældre
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
