Kronik
Inden den 3. april skal den danske regering svare skriftligt på en række spørgsmål fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Spørgsmålene omhandler de irakiske torturofre, der blev taget til fange under den danskledede Operation Green Desert i Irak i 2004 og efterfølgende udleveret til de irakiske myndigheder, der udsatte dem for tortur.
Menneskerettighedsdomstolen skal tage stilling til, om den danske stat har et medansvar for den tortur, de civile irakere blev udsat for. Dansk militær i Irak burde nemlig have vidst, at fangerne risikerede at blive udsat for tortur, der var udbredt i Irak i 2004.
Herudover skal domstolen tage stilling til, om torturofrene – der efterfølgende anlagde en retssag mod Forsvarsministeriet – fik en retfærdig retssag i det danske domstolssystem.
Menneskerettighedsdomstolen har blandt andet bedt den danske regering svare på, om den mener, at den danske stat er fri for ansvar, fordi mishandlingen fandt sted uden for dansk territorium.
Den danske stat er mistænkt for medvirken til tortur. Og de danske domstole er mistænkt for ikke at have sikret de irakiske torturofre adgang til retfærdighed og oprejsning.
Christian Harlang, juridisk talsperson for de irakiske torturofre
Regeringen skal også svare på, om den danske stat har et ansvar for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling i forbindelse med tilfangetagelser, forhør og overgivelsen til de irakiske myndigheder.
Domstolen spørger også ind til, om irakerne har fået en fair behandling af det danske retssystem.
– Den danske stat og de danske domstole er på anklagebænken i Strasbourg. Den danske stat er mistænkt for medvirken til tortur. Og de danske domstole er mistænkt for ikke at have sikret de irakiske torturofre adgang til retfærdighed og oprejsning, fortæller irakernes juridiske talsperson Christian Harlang til Arbejderen.
Han uddyber:
– Det er en alvorlig sag. Irakerne blev taget til fange under den danskledede Operation Green Desert i Irak i november 2004. De blev udleveret til de irakiske myndigheder, der udsatte dem for tortur. Da torturofrene i 2011 forsøgte at få oprejsning og retfærdighed ved de danske domstole, blev de i mere end ti år kastet rundt i retssystemet uden at få en færdig rettergang.
Efter 11 års tovtrækkeri i det danske retssystem afviste Højesteret i maj 2022 de irakiske torturofres krav om oprejsning, retfærdighed og erstatning.
Harlang bad menneskerettighedsdomstolen gå ind i sagen efter, at Højesteret afviste, at Forsvarsministeriet og dansk militær var medskyldig i torturen.
Menneskerettighedsdomstolen afviser normalt over 90 procent af alle klager over nationale afgørelser. Men sagen om Operation Green Desert er kommet igennem nåleøjet.
– Menneskeretsdomstolen har kun taget sagen, fordi dommerne mener, at der er en begrundet mistanke om, at den danske stat har et medansvar for den tortur, som de civile irakere blev udsat for i Irak i 2004 og 2005. Derfor spørger domstolen kritisk ind til, om den danske stat har et medansvar for den tortur, irakerne blev udsat for, fortæller Christian Harlang, der har modtaget en kopi af domstolens spørgsmål til den danske regering.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Efter frifindelse i Højesteret
Irakiske torturofre slæber Forsvarsministeriet for menneskeretsdomstolen
Uretfærdig retssag
Harlang mener ikke, at de irakiske torturofre har fået en fair behandling i det danske retssystem.
– Sagen har været meget lang tid undervejs. Det tog 11 år, før der faldt en endelig dom. Undervejs forsøgte den danske stat at spænde ben for, at sagen overhovedet kom for en domstol.
Nu skal menneskerettighedsdomstolen i detaljer gennemgå hele sagsforløbet: Hvad skete der i Irak i 2004, og hvad skete der i den efterfølgende retssag, måned for måned, år for år, fra sagen blev anlagt i 2011 til Højesterets dom i 2022.
– Domstolen har valgt at tage sagen, fordi den finder det sandsynligt, at irakerne har været udsat for tortur og anden umenneskelig behandling, forklarer Harlang.
FN’s Torturkonvention slår fast, at en stat ikke må medvirke til at tage fanger eller overdrage fanger, hvis man ved eller burde vide, at fangerne risikerer at blive udsat for tortur, mishandling eller nedværdigende behandling.
Herudover slår FN’s Torturkonvention fast, at stater skal efterforske enhver mistanke om tortur, og torturofre skal sikres adgang til retfærdighed, oprejsning og erstatning.
Det betyder konkret, at torturofre har ret til at få prøvet deres sag ved domstolene og have tilkendt erstatning, hvis en stat er skyldig eller medskyldig i tortur. Desuden forpligter konventionen den danske stat til effektivt at efterforske tortursager. Den danske stat har gjort det modsatte, mener irakernes juridiske talsperson.
– Derfor spørger menneskerettighedsdomstolen også den danske regering ind til, om irakerne fik en retfærdig rettergang. Den danske stat er forpligtet til at sikre torturofre adgang til retfærdighed, erstatning og genoprejsning. Domstolen spørger også ind til den danske stats mulige medansvar for torturen, uddyber Christian Harlang.
Retssag 11 år undervejs
De irakiske torturofre stævnede i 2011 Forsvarsministeriet for dansk militærs medvirken til tortur og mishandling.
Irakerne krævede oprejsning og en symbolsk erstatning for den mishandling, de blev udsat for, efter at de var blevet taget til fange under den danskledede Operation Green Desert.
Da irakerne havde udtømt alle muligheder for at opnå retfærdighed i det danske retssystem, anlagde de i 2022 deres sag ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol.
– Siden 2011, hvor de irakiske torturofre anlagde sagen, har Forsvarsministeriets linje været at snakke udenom og forsøge at undgå, at sagen overhovedet kom for de danske domstole. Men den går ikke ved menneskeretsdomstolen, fortæller Christian Harlang.
Ifølge Harlang har Forsvarsministeriet – via sin forsvarsadvokat, Kammeradvokaten – fra starten forsøgt at undgå sagen og undervejs i sagen forsøgt med en række juridiske benspænd.
Blandt andet forsøgte Forsvarsministeriet at nægte irakerne fri proces og krævede, at hver iraker stillede med en garanti på 40.000 kroner for at få lov til at føre sagen.
Herudover har Forsvarsministeriet nægtet at udlevere centrale dokumenter til irakernes advokat, der kan belyse sagen.
Et af dokumenterne er en militærrapport om Operation Green Desert. Retten og irakernes advokat fik udleveret dokumentet, men 95 procent af det 23 sider lange dokument var streget over med sort tusch.
En vigtig del af bevismaterialet i sagen – en video optaget under Operation Green Desert – kom kun til rettens og offentlighedens kendskab, fordi den blev lækket af den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard.
Herudover kunne Arbejderen i samarbejde med Anders Kærgaard afsløre, at den såkaldte Target Folder, der blev udarbejdet af det danske militær forud for operationen, konkluderede, at der højst sandsynligt kun befandt sig uskyldige civile på de mål, som Green Desert skulle ramme.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Flere af de irakiske torturofre kunne ikke afgive deres forklaringer i Danmark. Udlændingestyrelsen nægtede nemlig at udstede visum til 11 af de 23 irakiske torturofre, fordi styrelsen frygtede, at de ville søge asyl i Danmark.
Udlændingestyrelsens nej til irakerne betød, at de ikke kunne mødes med deres advokater i Danmark. De kunne heller ikke møde op i Østre Landsret, men måtte i stedet afgive forklaring via videolink fra den danske ambassade i Beirut.
Danskledet operation
350 danske soldater deltog i Operation Green Desert sammen med irakiske og britiske sikkerhedsstyrker.
Irakerne blev efterfølgende udleveret til de irakiske myndigheder, der tilbageholdt og mishandlede dem i op til 70 dage, før de alle blev løsladt uden sigtelse.
Ifølge ofrene blev de udsat for tortur i fængslet på politistationen Al Jameat i Basra.
Flere af irakerne har fortalt, at de blev hængt op i loftet, udsat for elektriske stød og andre former for mishandling.
Læs også
Indland
Efter frifindelse i Højesteret
Irakiske torturofre slæber Forsvarsministeriet for menneskeretsdomstolen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
