Mindretal af modstand
Lønnens andel af de danske industrivirksomheders værdiskabelse falder, men det skyldes især de én procent største industrivirksomheder. De største virksomheder ”har samlet set reduceret deres lønkvote betydeligt” i løbet af de sidste 20 år, samtidig med at de får en større andel af værditilvæksten i industrien her i Danmark.
Det viser en analyse, som Finansministeriet har foretaget, og som det offentliggør i regeringens Økonomiske Redegørelse August 2022.
Lønkvoten er lønnens andel af den samlede værditilvækst i virksomhederne, og virksomhederne er rangeret efter størrelsen af deres værditilvækst.
De én procent med størst værditilvækst har således reduceret lønnens andel fra cirka 55 procent til 35 procent af værditilvæksten i virksomhederne primært i perioden fra finanskrisen og til nu. Samtidig viser analysen, at de én procent største samtidig har øget deres andel af den samlede værditilvækst, så de i dag tilegner sig næsten halvdelen af hele industriens samlede værditilvækst i Danmark mod blot 30 procent for 20 år siden.
Til gengæld viser analysen, at de øvrige 99 procent af industrivirksomhederne, der beskæftiger hovedparten af de ansatte i industrien, stort set har samme lønkvote som for 20 år siden, hvilket vil sige omkring 70 procent.
Analysen viser også, at der er sket en forskydning, så en langt større del af værditilvæksten finder sted i virksomheder, der har haft lave lønkvoter.
”Top-1 procent-virksomhederne er vokset kraftigt i forhold til de øvrige virksomheder i industrien. Dermed har de i løbet af perioden nedbragt deres lønkvoter og forøget deres andel af den samlede værditilvækst”, hedder det i analysen. (Se figurer nedenfor fra økonomiredegørelsen).
Finansministeriet konkluderer, at udviklingen med faldende lønkvoter er et internationalt fænomen, der er udbredt på tværs af brancher og især forekommer i de vestlige lande, herunder Danmark, hvor lønkvoten især har været faldende i industrien. Men lønnens andel er dog faldet mere i Danmark end i de lande, vi handler med, konstaterer ministeriet.
Der er ifølge Finansministeriet ikke enighed blandt økonomer om, hvad der har udløst faldet i lønkvoten, men ministeriet hæfter sig ved, at det falder sammen med de seneste årtiers globalisering, der blandt andet har været kendetegnet ved, at dele af produktionen sker i lande med lavere lønninger via de globale værdikæder.
Ministeriet vurderer, at faldet i lønkvoten med stor sandsynlighed kan tilskrives en kombination af en række tendenser, der alle er blevet udbredt under globaliseringen som den teknologiske udvikling, stigende betydning af videnskapital og intellektuelle rettigheder samt IT-tjenester.
”En sandsynlig forklaring på denne markante udvikling er, at en lille gruppe af de største industrivirksomheder har været relativt bedre i stand til at udnytte globaliseringen og teknologiske fremskridt til at optimere og effektivisere produktionen, samtidig med at deres produkter står stærkt på de globale markeder som følge af eksempelvis stærke varemærker og patenter”, konkluderer ministeriet.
I forhold til de danske forhold peger ministeriet på, at danske virksomheder specielt efter finanskrisen har udflyttet dele af produktion til udlandet, mens dele af vidensarbejdet stadig foregår i Danmark, så produktionen i udlandet derfor stadig regnes til den danske værditilvækst.
Det er en udvikling, som er gået fra, at der ”stort set ingenting” blev produceret i udlandet for 20 år siden, til at 15 procent af den samlede danske vareeksport i 2019 udgøres af varer, der aldrig har været fysisk i Danmark. Enten fordi de er produceret af danske virksomheder i udlandet, eller det er varer, som danske virksomheder køber i udlandet og sælger videre i udlandet.
Udflytning af produktionen afspejler sig også i, at danske industrivirksomheder i løbet af de sidste 20 år har reduceret antallet af ansatte med 28 procent ifølge tal fra Danmarks Statistik. Men fordelingen af ansatte mellem de én procent største virksomheder og de mindre har ikke ændret sig markant, konkluderer Finansministeriet.
De Økonomiske Råd, de såkaldte vismænd, udgav i foråret en rapport om produktiviteten i Danmark, hvori de konstaterede, at store danske virksomheder har øget deres mark-up fra 3 procent til 20 procent i løbet af de sidste 20 år. Mark-up er betegnelse for den profit, som virksomheder tager som andel af deres samlede omkostninger ved at producere varen.
Vismændene konkluderer, at det er et tegn på, at de store danske virksomheder havde øget deres magt på verdensmarkederne.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
