Udtalelse
Undersøgelser viser, at flere lærere i folkeskolen i dag end tidligere oplever at blive slået af elever. En kendt psykolog mener, at det kan forklares med, at skolen i dag mange steder har gennemgået en udvikling med tab af trygge relationer, af voksenautoritet og af skolernes selvforvaltning.
Cand.psych. Niels Peter Rygaard mener, at udviklingen “til sammen har skabt et tårnhøjt stressniveau i mange skoler”.
Til lærernes fagblad Folkeskolen.dk forklarer psykologen, at børn, som slår i skolen, “selv er ramt af strukturel vold” på grund af dette høje stressniveau. Han ser også den stigende mentale mistrivsel hos børn i dag som en konsekvens heraf.
Arbejdstilsynet fremlagde i september sidste år et notat for Undervisningsministeriet, som viste, at antallet af lærere, som er blevet udsat for trusler og vold i folkeskolen, er steget betragteligt fra 2012 til 2018.
I 2012 havde 16 procent af lærerne inden for det seneste år været udsat for trusler, og 13 procent havde inden for samme periode været udsat for vold. I 2018 var tallene steget, og 21 procent af lærerne havde været udsat for trusler, og 20 procent havde været udsat for vold.
En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser samtidig, at volden oftest sker blandt skolens yngste elever.
Udviklingen i skolen
Niels Peter Rygaard har specialiseret sig i arbejdet med børn og tilknytningsforstyrrelser. Han har i mange år, både herhjemme og i udviklingslande, arbejdet for at skabe sundere rammer for udsatte børns tilknytning.
Gennem de seneste 40 år har han som fagperson fulgt udviklingen i folkeskolen, og han fortæller til Folkeskolen.dk, at han har set, hvordan undervisningsmiljøer er gået fra autoritær lydighed, udenadslære og fysisk afstraffelse til miljøer med alt for mange skift af lærere med en ofte umulig opgave.
Lærerne har i dag alt for mange opgaver, og flere og flere detaljer vedrørende skolens og undervisningens indhold og metoder er bestemt længere oppe i systemet, påpeger Niels Peter Rygaard.
Lærerne har herved sværere end tidligere ved at kunne tilrettelægge skoleaktiviteterne efter de behov, som de umiddelbart oplever hos eleverne, og de mister i stigende grad muligheden for at kunne skabe den relation til de utrygge elever, som der er brug for.
Resultatet er, at flere og flere elever ikke har den nødvendige tryghed og overskud til at magte de faglige krav, som sættes og måles længere oppe i systemet. Samtidig oplever lærerne sig som tiltagende stressede og magtesløse i forhold til egen arbejdsindsats, og stadig flere søger over i privatskoler eller stopper helt som lærer.
– Utrygheden viser sig hos eleverne som skolefobi, lavt selvværd og selvmordsforsøg, aggressiv adfærd eller manglende læring, og flere klarer ikke afgangseksamen efter niende klasse og får ikke en ungdomsuddannelse, forklarer psykologen.
Sværere betingelser for den tidlige tilknytning
Niels Peter Rygaard understreger, at de problemer, som fører til, at vi i dag ser flere tilfælde af voldsudøvelse i skolen, ikke kun skal ses som et skoleproblem. Også i børnenes liv før skolestarten er der sket en udvikling med tab af trygge relationer. Her er det en vigtig pointe, at tryg tilknytning især dannes i barnets første tre år, men at tilknytningen er i spil igennem hele barndommen.
Derfor har det betydning, hvordan samfundet gennem de seneste 50 år har ændret sig, så børns liv fra starten i tiltagende grad er blevet præget af ustabilitet, færre voksne omkring sig og kortere tid sammen med stabile tilknytningspersoner.
Læs også
Indland
Kvalitet under lup
Dagtilbud med høj kvalitet kan medvirke til at forebygge mentale helbredsproblemer hos børn
Som eksempler peger Niels Peter Rygaard på, at kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet med dertil kommende behov for, at børnene bliver passet tidligere uden for hjemmet.
Det hører også med til billedet, at hvert andet forældrepar bliver skilt, og hver tredje forælder bor alene med børnene.
Niels Peter Rygaard fortæller, at forskningen i tilknytning viser, at de mange tidlige adskillelser og voksenskift tænder hjernens alarmsystem hos de små børn, så lysten til udvikling, leg og læring forsinkes eller går i stå, indtil de igen får en tryg base.
Han gør opmærksom på, at Danmark har europarekord i tidlig udepasning, og forklarer, hvordan der i vuggestuer og børnehaver sker flere og flere skift i børns voksenrelationer, som kan skade udviklingen af en harmonisk tilknytning.
Allerede opstarten i dagtilbud er problematisk
I Børns Vilkår kan de nikke genkendende til Niels Peter Rygaards beskrivelser af forholdene i landets daginstitutioner. Foreningen har lige fremlagt resultaterne af en ny undersøgelse, som viser, at hver femte pædagog mener, at det ikke var en god oplevelse for de nyeste ankomne børn at starte i børnehave og vuggestue.
Børns Vilkår har spurgt 1.116 pædagoger om børnenes oplevelse af at starte i børnehaven eller vuggestuen, og 20 procent mente, at den tid, som forældrene afsatte til at køre børnene ind, var for kort, fordi de skulle hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.
12 procent af pædagogerne svarede, at de ikke havde mulighed for at skabe nok tryghed for de nye børn, og 14 procent at de ikke havde mulighed for at give de nytilkomne nok omsorg.
Det er gennemgående, at pædagogerne i undersøgelsen peger på manglende personaleressourcer som årsag til, at opstarten ikke altid er god for børnene. Seks ud af ti pædagoger vurderede i undersøgelsen, at der ikke var afsat nok tid og personale, da de sidst var med til at tage imod et nyt barn.
Børns Vilkår mener, at problemet er så alvorligt, at der skal handles nu.
– Børn udvikler sig hurtigst de første leveår. Her grundlægges deres udvikling og trivsel på sigt. De kan ikke vente, siger psykolog Malene Angelo, som er ansat i organisationen.
Børns Vilkår mener derfor, at alle kommuner bør øge normeringerne nu, så alle børn har adgang til pædagoger, de er trygge ved, og som har tilstrækkelig tid sammen med børnene til at imødekomme deres behov.
Det er samtidig afgørende, at alle kommuner giver mulighed for, at børnene kan være i en lille børnegruppe med én eller få faste pædagoger, mener de.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
