Der kan uden problemer fældes dom over tidligere general Helsø, selv om han ikke har hukommelse om det.
Log ind for at svare“Det erindrer jeg ikke”…
Sådan lød det igen og igen fra den tidligere forsvarschef, Jesper Helsø, i Højesteret tirsdag morgen i denne uge.
Her tog Højesteret hul på de første vidneafhøringer i sagen om 23 irakiske torturofres krav om en symbolsk erstatning for den mishandling, de blev udsat for efter at være blevet taget til fange i den danskledede Operation Green Desert i Irak i 2004.
- 23 civile irakere har lagt sag an mod Forsvarsministeriet for medvirken til tortur og mishandling.
- Irakerne blev taget til fange under den dansk ledede Operation Green Desert i Irak i 2004. Irakerne blev efter operationen udleveret til irakisk politi og tilbageholdt i op til 70 dage. De blev alle løsladt uden sigtelse.
- En lækket video har afsløret, hvordan danske soldater så til, mens irakisk politi slog og sparkede fangerne, og en lækket rapport dokumenterer, at den danske militære ledelse i Irak allerede inden operationen kendte til risikoen for, at uskyldige civile ville blive fanget.
- Flere danske retsmedicinere har bekræftet, at irakerne har været udsat for tortur.
Østre Landsret afgjorde i juni 2018 – efter syv års sagsbehandling – at 18 ud af de 23 irakiske torturofre hver skulle have en erstatning på 30.000 kroner fra Forsvarsministeriet for den mishandling i form af slag og spark, de blev udsat for i irakisk varetægt efter Operation Green Desert.
Men ministeriet ankede sagen, og i denne uge startede sagen op i Højesteret med afhøring af Jesper Helsø, der var forsvarschef, da Operation Green Desert fandt sted i Irak.
Tirsdag formiddag svarede han i to timer på spørgsmål fra irakernes advokat, Janus Fürst, og Forsvarsministeriets forsvarer, kammeradvokat Peter Biering.
Hukommelse svigtede
På trods af at forsvarschefen har skrevet dagbog under hans tid som øverste militære ansvarlige under den danske krigsdeltagelse i Irak, så kneb det med hukommelsen om, hvad ledelsen i dansk militær gjorde for at følge op på de irakiske fanger, der blev taget i danske operationer og udleveret til de berygtede irakiske sikkerhedsstyrker.
Har De nogen erindring om, at man fra dansk side talte om at følge op på, hvad der var sket med irakerne? spurgte irakernes advokat Janus Fürst.
– Nej.
Har De nogen erindring om, at man fra dansk side overvejede at ændre på den måde, man opererede i Irak?
– Nej. Det har jeg ingen erindring om.
Kan De erindre, om man efter Operation Green Desert drøftede, om man skulle ændre på de danske styrkers mulighed for at medvirke i operationer, hvor der kunne tages irakere til fange?
– Nej.
Var der en bestemmelse, da du var forsvarschef, om at bataljonschefen bør orientere operationsstaben om gennemførelse af missioner, hvor der er risiko for tab eller for at tage fanger, og så videre.
– Det har jeg ingen erindring om.
Forsvarschefen bekræftede dog, at han løbende fik tilsendt oversatte avisartikler fra irakiske aviser.
Eksempelvis kunne den lokale avis i Basra, Al Manarah, allerede i december 2004 berette om, hvordan tilbageholdte irakiske civile fra Operation Green Desert var blevet tortureret.
– Jeg fik dem forelagt alle sammen. Både på arabisk og på engelsk.
Da forsvarschefen blev afhørt i Østre Landsret, forklarede han da også, at der i 2004 var en “generel viden om irakernes hårdhændede behandling af fangerne”.
Forud for afhøringen har irakernes advokat sendt en række spørgsmål til den tidligere forsvarschef. Men dem har forsvarschefen ikke ønsket besvare.
Hverken forsvarschefen eller Forsvarsministeriets forsvarer, kammeradvokat Peter Biering, ønsker overfor Arbejderen at forklare, hvorfor man ikke har ønsket at svare på spørgsmålene forud for retsmødet.
Mishandling dokumenteret af militærjurist
Dansk militær kendte allerede i juni 2004 – altså flere måneder før Operation Green Desert og udleveringen af de danske fanger til de irakiske myndigheder – til den omfattende tortur i de irakiske fængsler.
Arbejderen har i en række artikler afdækket forløbet omkring Operation Green Desert i Irak i november 2004.
Vi har blandt andet beskrevet, hvordan efterretningsofficer Anders Kærgaard allerede inden operationen advarede den danske bataljonschef John Dalby om, at operationen byggede på upålidelige efterretninger, og at der var stor risiko for, at civile irakere ville blive ramt.
Den danskledede operation endte med, at 36 civile irakere blev taget til fange og udleveret til månedlang tortur hos det irakiske militærpoliti. 23 af irakerne har siden anlagt sag mod den danske stat for medansvar for torturen, men de har endnu ikke fået lov at få deres sag for. Den eneste, der i dag er dømt i sagen, er Anders Kærgaard, som stod frem med centrale oplysninger om det danske militærs medvirken.
Militærjurist Kurt Borgkvist var i juni 2004 på et uvarslet besøg i et fængsel i Irak.
I sin rapport fra besøget beskrev militærjuristen, at irakiske fanger havde fortalt ham, at de havde “fået flere kindtænder knust”, “fået elektriske stød” og var blevet “brændt med cigaretter på fødderne”.
Militærjuristen tilså 15 fanger, der alle var taget i det danske ansvarsområde. Otte af dem fortalte, at de var blevet tortureret.
Rapporten blev sendt hjem til Hærens Operative Kommando og videresendt til forsvarsministeren.
Militærjuristen forklarede i Østre Landsret, at det var en udbredt opfattelse, at “det irakiske politi var hårdhændede og brugte metoder, der var eller nærmede sig tortur”.
Forsvarsminister skal afhøres
Højesteret har afsat syv dage til at behandle sagen.
Blandt de vidner, som Højesteret også ønsker at afhøre, er den tidligere forsvarsminister Søren Gade.
Søren Gade er aldrig blevet afhørt om, at Danmark udleverede irakiske fanger til mishandling. Nu skal han vidne for Højesteret.
Da sagen blev behandlet i Østre Landsret, fik Forsvarsministeriets forsvarer forhindret, at Søren Gade skulle afhøres. Men nu er han altså indkaldt til vidne i Højesteret den 9. juli.
Afhøringen af den tidligere forsvarsminister sker dog for lukkede døre, har Højesteret besluttet. Dørene lukkes for offentligheden, fordi ministerens forklaring ifølge Højesteret vil indeholde en række oplysninger af fortrolig karakter, der “kan skade statens forhold til fremmede magter”, hvis de bliver offentliggjort.
Også den tidligere bataljonschef for den danske styrke i Irak, John Dalby, skal afhøres.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
