Mindretal af modstand
Hykleriet er fuldstændigt afrgrundsdybt.
Log ind for at svareForsvarsministeriet offentliggjorde i torsdags, at man har indledt forhandlinger med det israelske våbenfirma Elbit om at levere ATMOS-artillerisystem og PULS-raketsystemer for 1,7 milliarder kroner.
Elbit er et stort israelsk våbenfirma, som sælger våben og andet militært udstyr til det israelske militær, som bruger disse våben mod befolkningerne i de besatte områder på Vestbredden og i Gaza.
Elbit har blandt andet produceret bevæbnede droner til den israelske hær, der er blevet brugt i angreb på Gaza i sommeren 2014, hvor 2100 palæstinensere blev dræbt.
Herudover har Elbit leveret overvågningsudstyr til de ulovlige israelske bosættelser og til den kontroversielle mur på Vestbredden.
Et af Elbits salgsargumenter kan man læse såvel på deres hjemmeside og i salgsmateriale. Her praler Elbit af, at firmaets artilleri-systemer er “combat-proven” (afprøvet i kamp).
Forbud og boykot af Elbit
FN’s særlige udsending for menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder, Richard Falk, opfordrede allerede i 2012 til at boykotte Elbit og en række andre navngivne firmaer, der tjener penge på de israelske bosættelser i Palæstina.
Norge har – modsat Danmark – et forbud mod at købe våben i Israel.
Herhjemme boykotter flere pensionsselskaber og banker Elbit. Eksempelvis har Danske Bank meddelt, at banken ikke investerer i Elbit, fordi firmaet er “involveret i leverancer af elektronisk udstyr, som anvendes i konflikt med menneskerettighedsnormer”.
Danmarks to største pensionsselskaber – PFA Pension og Danica Pension – og pensionskassen PKA er også blandt dem, der ikke investerer i den israelske virksomhed.
Elbit står øverst på listen over selskaber som pensionsselskabet PFA har sortlistet. Begrundelsen for at sortliste Elbit er, ifølge PFA: “Brud på grundlæggende menneskerettigheder, hvilket bl.a. strider imod FN Global Compact princip 1 og 2”.
Pensionskassen PKA har sortlistet Elbit siden 2010, fordi selskabet har leveret overvågningsudstyr til Israels såkaldte “sikkerhedsmur” på Vestbredden, der spærrer tusindvis af palæstinensere inde.
Den 19. september 2016 afleverede FN’s særlige udsending for menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder, Richard Falk, en rapport om menneskeretssituationen i Palæstina til FN’s Generalforsamling.
Rapporten indeholder et helt afsnit om firmaer, der tjener penge på Israels besættelse og de ulovlige israelske bosættelser i Palæstina.
Et af de firmaer, der bliver nævnt med navns nævnelse i rapporten, er Elbit Systems.
Af FN-rapporten fremgår det blandt andet, at Elbit Systems:
- Leverer droner og andre våben til det israelske militær.
- Har udviklet særligt elektronisk overvågningsudstyr til brug ved den mur, som Israel har opført mellem Vestbredden og Israel. Herudover leverer Elbit Systems overvågningsudstyr til de israelske bosættelser.
- Flere investorer har siden 2009 boykottet Elbit Systems – heriblandt Norges Pensionsfond, PKA og PFA Pension, PensionDeutche Bank og Sveriges AP Fond.
Da den daværende regering i 2016 ville købe våben af Elbit, måtte forsvarsministeren stille op til et samråd i Forsvarsudvalget for at svare på kritiske spørgsmål.
Få uger forinden havde Folketinget vedtaget, at man ikke skal understøtte virksomheder med økonomiske aktiviteter i de besatte områder.
“Folketinget opfordrer regeringen til bilateralt og gennem EU og FN at arbejde for, at – Israel indstiller sin bosættelsespolitik og israelske bosættelser ikke gennem aftaler mellem Israel og EU eller danske offentlige eller private engagementer får legitimeret deres eksistens eller forbedrede økonomiske muligheder”, hedder det blandt andet i beslutningen, som et stort flertal (kun Dansk Folkeparti stemte imod) i Folketinget vedtog i maj 2016.
Danmark har et ansvar
I 2011 vedtog FN’s menneskeretsråd enstemmigt – heriblandt også med støtte fra Danmark – et sæt Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv. De er et sæt globale regler for, hvordan offentlige myndigheder og virksomheder kan sikre, at deres handel, investeringer og produktion ikke sker på bekostning af menneskers rettigheder.
I marts 2014 lancerede den daværende regering en national handlingsplan for implementeringen af retningslinjerne. Begge regelsæt slår fast, at stater har et ansvar for menneskerettighederne, når de køber ind.
Danmark har endda vedtaget en lov om, at virksomheder og offentlige myndigheder kan indklages for den såkaldte Mæglings- og Klageinstitution for Ansvarlig Virksomhedsadfærd, hvis de ikke aktivt respekterer de internationale menneskeretsprincipper.
FN’s Retningslinjer slår fast, at Danmark har pligt til at beskytte menneskerettighederne i både offentlige og private indkøb. Det betyder, at Danmark skal integrere menneskeretshensyn i offentlige indkøb, fremme respekten for menneskerettigheder hos de virksomheder, som det offentlige handler med, samt føre tilsyn med menneskerettighedsforholdene hos leverandørerne, hvor det er nødvendigt.
Arbejderen har spurgt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (der står for indkøbet af de nye artilleri- og raketsystemer hos Elbit) om man har bedt Elbit gøre rede for, om man ikke krænker menneskerettigheder og international ret.
Indkøbsstyrelsen er endnu ikke vendt tilbage på Arbejderens spørgsmål.
Skal gøre Danmark klar til NATO-styrke
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) forventer, at Elbit kan levere de nye artilleri- og raketsystemer allerede i løbet af i år, så Danmark kan tilmelde en artillerienhed til NATO såkaldte Readiness Initiative (NRI) per 1. januar 2024.
Bag beslutningen om at indkøbe de nye artilleri- og raketsystemer står regeringen sammen med forsvarsforligskredsen og partierne bag det nationale kompromis (SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige)
Beslutningen at købe nye artilleri- og raketsystemer kommer efter at regeringen i sidste uge donerede 19 spritnye Caesar-artillerisystemer, der skal sendes direkte fra fabrikken i Frankrig til Ukraine.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
