I katastrofefilmen The Day After Tomorrow fra 2004 bliver store dele af den nordlige halvkugle transformeret til snelandskaber indhyllet i permanent kulde, da havstrømmene i Nordatlanten kollapser. Ifølge et nyt dansk studie fra Københavns Universitet er den fiktion måske ikke helt så urealistisk, som den ellers virkede ved filmens udgivelse.
Hele “hockeystavsstrategien” og alle de mange hensyn, der tages til forskellige forretningsinteresser, skal stoppe.
Peter Ditlevsen, professor, Niels Bohr Instituttet
I studiet har forskere undersøgt den havstrøm, som transporterer varme fra de tropiske dele af kloden op til Vest- og Nordeuropa, den såkaldte termohaline cirkulation. Konklusionen er klar og præcis: Et kollaps af havstrømmen vil ske inden for de næste 100 år, højst sandsynligt omkring år 2057.
– Vi blev også overrasket selv af de konklusioner, som vi fandt frem til. Selv om IPCC (FN’s Klimapanel, red.) kun taler om en svækkelse af havstrømmen, så peger vores resultater i en meget entydig retning, at et tipping point er nært forestående, fortæller Peter Ditlevsen, professor i is-, klima-, og geofysik ved Niels Bohr Instituttet og én af forskerne bag studiet.
Også hos klimaaktivister har studiet vakt opsigt. Astrid Therese Blom-Hansen er aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Hun fortæller, at hun ikke er overrasket af konklusionerne i studiet, men at det alligevel vækker bekymring.
– Som klimaaktivister så er vi vant til, at tingene bliver værre, men jeg bliver alligevel bekymret, når studier viser ting som det her. Det understreger bare, at vi påvirker kloden helt vildt meget med vores handlinger, og det er vi nødt til at få øjnene op for, siger Astrid Therese Blom-Hansen.
Usikkert datagrundlag
Selv om studiet allerede har fået international opmærksomhed, så har det ikke været uden kritik.
I udarbejdelsen af studiet har forskerne undersøgt de store målinger af den termohaline cirkulation for at se på variationer i den. Dog er den slags målinger kun lavet i løbet af de sidste 20-30 år. Derfor har studiet også undersøgt havoverfladetemperaturer fra 1870 til 2020 for at få en længere tidsperiode at undersøge.
Benyttelsen af havoverfladetemperaturer og ikke dybdegående målinger af havstrømmen har fået kritik af andre forskere. Blandt dem er Stefan Malskær Olsen, der er klimaforsker med speciale i havstrømme hos DMI. Han mener, at datagrundlaget er alt for tyndt til at konkludere på.
– Jeg vil påpege, at de data – den tidsserie – de bruger, ikke er målinger af havstrømme. Det er en indikator, der er forbundet med en masse usikkerheder. Vi har simpelthen ikke målinger af havstrømme, der er i lange nok tidsserier til, at man kan lave den her type studier, fortæller han til Ritzau.
Peter Ditlevsen medgiver, at datagrundlaget kunne være bedre. Valget om at undersøge havoverfladetemperaturer har været helt bevidst, da forskerholdet var nødt til at se på ændringer i havstrømmen fra før industrialisering i forhold til nu.
– Vi ville med glæde have haft bedre data fra før-industrialiseringen og så frem til nu, men det simple faktum er, at de data ikke findes. Derfor var vi nødt til at arbejde med de data, som vi har, siger Peter Ditlevsen og tilføjer:
– Men vi kan se, at svingningerne i havstrømmene ud fra de sidste 20-30 års data har været større. Og vi har sammenlignet havoverfladetemperaturen fra samme tidsperiode med de data, vi har fra de store målinger, for at være så præcise som muligt, men det er et lidt usikkert grundlag.
Peter Ditlevsen påpeger også, at der slet ikke er tid til at vente på mere data, som kun kan indsamles fremadrettet. Så selv om den præcise tidsramme for et kollaps af havstrømmen måske ikke holder, så vil den ifølge forskeren komme.
Klima som i Alaska
Konsekvenserne af et kollaps af den termohaline cirkulation vil blive mange og storstilede. Det kolde vand vil forblive i Skandinavien, hvilket vil skabe et markant koldere klima på den del af kloden. Ifølge Peter Ditlevsen vil Danmark se frem til temperaturer og et klima i fremtiden mere lig Alaska eller Canada.
– Stillehavet er langt mindre saltholdigt end Atlanterhavet, derfor er der ikke nær så meget cirkulation i det. Derfor er et godt sted at kigge hen imod Alaska, hvis man vil vide, hvordan det kan komme til at se ud i Danmark. Og enhver, som ved noget om Alaska, ved, at det er meget koldt og barskt, siger Peter Ditlevsen.
De kolde temperaturer vil påvirke alt fra dyrelivet i både hav og på land, men også landbrug og fødevareproduktion. Det vil også lede til, at de tropiske dele af Atlanterhavet vil få ekstremt høje temperaturer.
– Det er altså både i nord og syd, at det vil få massive konsekvenser for naturen og klimaet, fortæller Peter Ditlevsen.
Astrid Therese Blom-Hansen mener også, at der hurtigt kan komme meget fokus på konsekvenserne for Danmark. Fokus skal ikke blot lægges på vores del af kloden, heller ikke bare på mennesker.
– Selvfølgelig vil det have forfærdelige konsekvenser for os i Danmark, men jeg synes også, det er vigtigt at tænke på dyrelivet. Konsekvenserne vil ikke kun være for vores levesteder, det vil have konsekvenser for alt det liv, som findes på Jorden, fortæller klimaaktivisten.
Handling skal ske med det samme
Spørger man Astrid Therese Blom-Hansen, så er svaret helt tydeligt: Der skal drastisk handling til, og det skal ske med det samme. Hun peger blandt andet på ting som at overgå til mere plantebaseret madproduktion, gøre det svært og dyrt at flyve indenrigs og generelt at se klimakrisen som en international nødsituation.
– Jeg så et meme på Instagram den anden dag, hvor der stod, at klimaet skulle hyre den samme PR-konsulent som corona. Der gjorde vi alt, hvad vi kunne for at undgå at sprede sygdommen. Lignende handling er nødvendig, hvis vi skal løse klimaudfordringerne, siger Astrid Therese Blom-Hansen.
Peter Ditlevsen mener også, at handling er den eneste løsning. At et tipping point kan være så tæt på, som studiet konkluderer, underbygger bare, hvor hurtigt det skal gå.
– Nu må politikerne gerne gå lidt i panik. Hele “hockeystavsstrategien” og alle de mange hensyn, der tages til forskellige forretningsinteresser, skal stoppe. Vi må og skal have nedbragt vores udledning. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan afværge de katastrofale konsekvenser, et kollaps af den her havstrøm vil medbringe, advarer Peter Ditlevsen og tilføjer:
– Vi har jo tydeligvis råd til coronanedlukninger, erstatning til minkavlere for at nedlægge deres forfærdelige erhverv samt milliarder til NATO og mere militær. Nu skal der også findes en ordentlig sum penge, så vi kan handle på den her front. Det er den eneste mulighed, vi har.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér