18-årige Ilias Naimi Berrhili, der er aktivist, digter og medlem af Rød-Grøn Ungdom, har for få måneder siden været i Palæstina og stået ansigt til ansigt med Israels soldater. Nu har han taget kampen for palæstinensernes rettigheder med hjem til Danmark.
Med et banner og blod malet på hænderne rejste Ilias og hans kammerater sig op og afbrød debatten i folketingssalen den 3. november.
Ifølge Ilias var de blodige hænder blandt andet et symbol på det udstyr til kampfly, som Danmark har sendt til Israel. Flyene har Israel brugt til at dræbe 75 palæstinensiske børn. Imens har den danske stat i FN undladt at stemme om en øjeblikkelig opfordring til våbenhvile.
– Politikerne skal ikke tro, at de slipper for at blive konfronteret. Politikerne skal ikke tro, at de slipper for at se aktivisterne, siger Ilias til Arbejderen.
I august var Ilias Naimi Berrhili i Palæstina “under Enhedslistens faner” sammen med en gruppe på 90 medlemmer af forskellige europæiske venstrefløjspartier og fagforeninger.
Her skulle de deltage i den politiske Farkha Festival organiseret af det marxistiske parti Palæstinas Folkeparti (PPP). Festivalen sætter hvert år fokus på den palæstinensiske befrielseskamp mod den israelske besættelsesmagt.
På det tidspunkt ved vi, at der ikke er nogen vej tilbage, nu gør vi faktisk det her.
Ilias Naimi Berrhili, aktivist, digter og medlem af Rød-Grøn Ungdom
På grund af hans marokkanske rødder og for ikke at afsløre, at han var en del af en venstrefløjsdelegation på vej til Palæstina, måtte Ilias i Tel-Aviv Lufthavn udgive sig for at være kæreste med hans partikammerat samt lade som om, at han ikke kunne snakke engelsk, da de blev afhørt af den israelske efterretningstjeneste.
Ved at lade som om, at han ikke kunne snakke engelsk, kom hans erfarne partikammerat og rejsemakker, under dække af at være Ilias’ kæreste, nemlig med ind i afhøringslokalet for at oversætte, hvilket var en tryghedsfaktor for Ilias.
– Jeg kommer ind i lokalet, hvor der hænger et maleri af Benjamin Netanyahu (Israels premierminister, red.) og kigger på mig. Her bliver jeg spurgt, om jeg har familie i Irak eller Syrien, hvornår min familie kom til Danmark, og om jeg har været straffet, fortæller Ilias, der er født i Danmark.
Op til festivalen, der foregik på den besatte Vestbred, var Ilias Naimi Berrhili vidne til, “hvor militariseret et samfund palæstinenserne lever i”.
– I byen Hebron var der checkpoints overalt. Man kan ikke gå ti meter uden at blive stoppet af israelske styrker, fortæller han.
På Vestbredden fortsætter “175 permanente checkpoints og andre vejspærringer, såvel som snesevis af midlertidige irregulære barrierer og et drakonisk tilladelsesregime støttet af et undertrykkende biometrisk overvågningssystem med at kontrollere og fragmentere det palæstinensiske samfund”, rapporterer Amnesty International.
Senere ankom Ilias til landsbyen Farkha, hvor den politiske festival skulle finde sted. Her stod de internationale gæster op hver morgen klokken 07.00 for at arbejde. Blandt andet hjalp de med at renovere boliger og bygge hegn med palæstinensiske landmænd.
– Og så var vi også på konfiskeret land tilhørende en landmand, der har papir på, at han har haft sin jord i generationer, men den israelske kommune havde bygget kæmpe Hellerup-palæer til de jødiske bosættere på grunden, siger Ilias.
Ifølge FN bryder Israel international lov ved at oprette og vedligeholde bosættelserne i Palæstina. Alligevel bor der nu 700.000 bosættere på Vestbredden og i Østjerusalem, hvilket fører til hårde spændinger.
Spændingerne så Ilias Naimi Berrhili med egne øjne. I arbejdet på Vestbredden havde han været med til at indsamle 20.000 shekel til et hegn, men i løbet af natten stjal de israelske bosættere hegnet.
Alt arbejdet ved Farkha Festival blev herefter aflyst, så de lokale palæstinensere og internationale gæster kunne protestere imod de ulovlige bosætteres tyveri.
Under protesten blev Ilias og de andre demonstranter mødt af israelske soldater og bevæbnede bosættere, der ikke havde forventet at støde på en international delegation af Palæstina-aktivister.
– De blev så forvirrede over at se 30 palæstinensere sammen med 30 blegfise, der stod med palæstinensiske flag, griner Ilias.
Han blev fortalt, at palæstinensernes demonstrationer er “et frirum til at komme ud med sine følelser og råbe med stolthed”. I år gik det ved festivalen fredeligt for sig, men sidste år, da en lignende protest udspillede sig, skød soldaterne med tåregas og gummikugler.
Palæstinenserne lader sig ikke skræmme af sådanne episoder. Om aftenen var der til Farkha Festival optog og festlig stemning.
– Folk råbte længe leve kommunismen og kaldte hinanden kammerater, beretter Ilias.
Den 7. oktober, et par måneder efter Ilias Naimi Berrhili var vendt hjem til Danmark, gik palæstinensiske modstandsfolk til angreb på Israel, hvor 1400 israelere blev slået ihjel. Siden har Israel tæppebombet Gaza, hvor over 10.000 mennesker inklusive over 4000 børn er blevet dræbt.
– Israel har lov til at forsvare sig selv – det har ethvert land, der bliver angrebet på den måde fra Hamas’ side, lød reaktionen fra statsminister Mette Frederiksen den 8. oktober.
Selv om Israels bomber fortsatte med at regne ned over uskyldige palæstinensiske børnefamilier, undlod Danmark at stemme, da FN den 26. oktober skulle tage stilling til, om der skulle opfordres til en øjeblikkelig våbenhvile i Israel/Palæstina.
Den danske stats ageren i forbindelse med konflikten betød, at Ilias var fast besluttet på at deltage, da aktivister på sociale medier fandt sammen for at gennemføre en aktion i Folketinget.
– Vi fik en af de etnisk danske piger til at gemme banneret, fordi vi i lyset af etnisk profilering ville mindske risikoen for, at banneret blev fundet på en af os andre, siger Ilias til Arbejderen.
På banneret stod der: “Jeres tavshed dræber”. Med sig havde aktivisterne læbestift, som de smurte på deres hænder, da de sad på tilskuerpladserne i folketingssalen.
– På det tidspunkt ved vi, at der ikke er nogen vej tilbage, nu gør vi faktisk det her, fortæller Ilias.
Da han kigger rundt i salen, kan han se en gruppe japanske turister, en hel skoleklasse og politikere som integrationsminister Kaare Dybvad og Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.
“Det her ved jeg, I vil hade”, tænkte Ilias, “og derfor skal I se det”.
Da Ilias Naimi Berrhili og de andre aktivister rejste sig op med banner og blod malet på hænderne, afbrød Folketingets formand Søren Gade debatten og bad tilskuerne forlade salen til stor forvirring for især de japanske turister.
– Vores aktion foregik i hjertet af demokratiet, fordi dem, der har magten, sidder der. Og vi ville vise dem, at befolkningen er imod statens støtte til Israel, forklarer Ilias.
– Den røde læbestift symboliserede, at Danmark har blod på hænderne. Siden Israels etablering har Danmark samarbejdet med og støttet Israel. Det betyder, at hver krigsforbrydelse begået af Israel og alt det blod, Israel har på hænderne, smitter af på Danmark.
– Det her blod skulle symbolisere de F-35-fly med dansk udstyr, der er blevet sendt til Israel og brugt til at dræbe 75 børn i Gaza. Det her blod skulle symbolisere, at Mette Frederiksen, Lars Løkke og hele den danske højrefløj konkurrerer om, hvem der elsker Israel mest. Det her blod skulle symbolisere den israelske efterretningstjeneste Mossads indflydelse i Danmark. Hvert år bruger Mossad flere milliarder kroner på lobbyisme. Det her blod skulle symbolisere, at den daværende israelske ambassadør i 2010 udtalte, at han vil hyre 1000 danske meningsagenter, der skal arbejde for Israel, fortæller Ilias.
Nogle minutter inde i aktionen kom en vagt og tog banneret ud af hænderne på Ilias og de andre aktivisterne.
– Jeg kan på det tidspunkt se, at Mette Thiesen bare står og smiler og tager billeder af os, og jeg ved bare, at hun skal til at tweete, at vi skal rejse hjem. Og det gjorde hun også, lyder det fra Ilias.
“Behandling i folketingssalen afbrudt af en samling af udlændinge, der skal rejse hjem – og nyttige idioter fra venstrefløjen”, skrev Mette Thiesen på X (tidligere Twitter).
Ilias Naimi Berrhili og de andre aktivister blev ført ud af salen og mødt af 20 betjente samt to indsatsledere. Her blev de anholdt og fik håndjern på for at forstyrre Folketingets arbejde.
– Det undrede mig, at der var to indsatsledere, da der jo kun var tale om én aktion. Men det viste sig, at der også var blevet anmeldt en koranafbrænding ved Christiansborg, griner Ilias hånligt.
Politiet kørte de anholdte aktivister til Bellahøj Politistation, hvor de blev smidt i detentionen, fik taget fingeraftryk “og taget mugshot” (forbryderbillede, red.). Her blev de også afhørt hver for sig.
– 90 procent vil jeg ikke udtale mig om, sagde Ilias til sin afhøring.
– Du kan stille de spørgsmål, du vil, men du får det samme svar, fortsatte han.
Da Ilias bliver løsladt, stod der ti mennesker, som havde arrangeret en støttedemonstration for de anholdte aktivister. Demonstranterne havde medbragt flag og spurgte Ilias, om han havde brug for vand eller lignende.
– Efterfølgende har folk spurgt mig, om det var hårdt at blive anholdt. Men det er lige meget. Det er en konsekvens, det er noget, der medfølger, det er den pris, man skal betale for sagen, slutter Ilias Naimi Berrhili.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
GODT GÅET !!!!!
DEJLIGT AT SE EN UNGDOM – DER KÆMPER MOD FOLKEDRAB I GAZA.
OG VISER AT DANMARK HOLDER HÅNDEN OVER ISRAEL – USA OG EU – DER STØTTER FOLKEDRABET I GAZA.
DET GIVER HÅB FOR FRMTIDEN.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
