En væbnet afkolonisering
“Lyt til videnskaben” står der på det store banner, som en gruppe forskere og klimaaktivister mandag formiddag har hængt op foran Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet midt i København.
For første gang har en gruppe forskere i fællesskab besluttet, at det ikke længere er nok at skrive afhandlinger om klimaforandringerne.
Det er tid til at tage mere drastiske midler i brug for at råbe op om klimakrisen.
Vi kræver, at politikerne fortæller sandheden om klimakrisen og stopper med at lyve om, at teknologiske fix kan forhindre klimakrisen.
Derfor blokerede forskerne – i samarbejde med aktivister fra Extinction Rebellion – vejen foran Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
– Vi har en pligt til at informere offentligheden
Flere af forskerne går rundt i hvide kitler. En af dem er professor i biologi og genetisme på Københavns Universitet, Fernando Racimo.
Han er en blandt de 13 forskere, der på skift tager mikrofonen for at fortælle om deres forskning og hvorfor.
– Jeg er her i dag som forsker og professor – men også som borger. Det er tydeligt, at politikerne ikke lytter til os forskere. Derfor leverer vi nu klimavidenskaben helt til klimaministerens dør, siger Fernando Racimo til Arbejderen.
– Det er tydeligt, at politikerne ikke lytter til videnskaben og handler på forskernes anbefalinger. Vi kræver, at politikerne fortæller sandheden om klimakrisen og stopper med at lyve om, at teknologiske fix kan forhindre klimakrisen. Forskere har i årtier offentliggjort bunker af rapporter, der advarer om klimakrisen. Vi har holdt møder med politikere og skrevet indlæg i aviser.
– Men politikerne tager ikke de nødvendige beslutninger. Nu går vi på gaden – selvom vi hellere vil bruge tiden på at forske og undervise studerende. Klimakrisen kræver, at vi er her – både som borgere og som forskere, der har en pligt til at informere offentligheden, forklarer Fernando Racimo.
Forskerne og aktivisterne fra Extinction Rebellion har stillet stole op, så forbipasserende kan sætte sig ned og lytte til videnskabelige oplæg om klimakrisen.
Lektor: Klimaet truer dyrearter
Foran døren ved Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet står en høj mand med strikket sweater.
Det er Michael Borregaard. Han er lektor i biologi på Københavns Universitets Center for Makroøkologi, hvor han forsker i truede dyrearter.
– Som forskere har vi en slags formidlingspligt. Normalt formidler vi vores viden via artikler og forelæsninger. Den her aktion er en form for formidling. Vi blokerer vejen for at gøre opmærksom på os selv. Vi tager en utraditionel metode i brug. Men det er egentligt bare endnu en mulighed for at formidle vores forskning til folk, siger Michael Borregaard til Arbejderen.
– 25 procent af alle arter er truet af at blive udryddet. Man kan ikke forske i biodiversitetskrisen uden samtidig at forholde sig til klimakrisen. Klimaforandringerne opstiller meget snævre rammer for, hvor de truede dyr kan flytte hen, når deres livsbetingelser er truet. Det er umuligt at forske i truede dyrearter og forske i, hvordan man kan beskytte de truede arter, uden samtidig at forholde sig til, hvor de truede dyrearter skal bo.
På grund af klimaforandringerne kan mange arter ikke leve i det klima, de har tilpasset sig, advarer forskeren:
– Mange af de truede dyr har hidtil kunnet flytte til nye områder med et lignende klima. Men på grund af tørke og oversvømmelser og andre klimaforandringer og eksempelvis nye motorveje bliver det sværere og sværere for dyrene at flytte, fordi der ligger en motorvej eller en by i vejen. Så uddør arterne, forklarer Michael Borregaard.
Men der er samtidig håb forude, understreger han:
– Toget er ikke kørt endnu. Vi står i en unik situation, hvor vi kan undgå klimakatastrofen og skabe en bæredygtig udvikling. Vi er stadig i en situation, hvor vi kan nå at stoppe udviklingen, hvis politikerne træffer de rigtige beslutninger. Men hvis politikerne holder fast i deres illusion, venter 20 år på, at udviklingen af teknologi kan klare klimakrisen, så går det ikke.
Forskere har dannet aktivistnetværk
Størstedelen af forskerne, der deltager i dagens aktion, er en del af netværket Scientist Rebellion, der er en del af Extinction Rebellion.
Det er ikke kun klimaforskere, der er taget forbi blokaden. Der er også sociologer og økonomer.
Det er ikke tilfældigt. Klimakrisen er nemlig ikke kun for klimaforskere, mener en af de ikke-naturvidenskabelige forskere, der er mødt frem.
– Vi er ikke allesammen klimaforskere. Men vi har til fælles, at vi som forskere og privatpersoner er dybt bekymrede over klimakrisen. Vi har alle adgang til den seneste nye klimaforskning fra videnskabelige tidsskrifter som Lancet og Nature. Vi kan læse, hvordan vores forskerkollegaer advarer om omfanget af klimakrisen og kommer med forslag til handling, siger Laura Horn til Arbejderen.
Hun er politisk økonom og underviser blandt andet i økologisk økonomi. Og så er hun med i Extinction Rebellion Scientists og er blandt initiativtagerne til forskerblokaden.
– Klimadebatten skal ikke kun handle om teknologiske løsninger og naturvidenskab. Vi skal også tale om kapitalismen og de magtforhold, der er i verden. Debatten skal også handle om, hvordan vi forstår klimakrisen og verden, og hvordan vi forestiller os en anden verden med klimaretfærdighed, fortæller Laura Horn.
– Det er ikke nok at løse klimakrisen. Hvis vi – måske – får løst klimakrisen, vil der fortsat være mennesker og forskellige magtforhold på kloden. Vores perspektiv skal være langt større.
En anden verden med klimaretfærdighed er mulig, mener forskeren.
– Vi skal eksempelvis have en debat af, hvordan vi kan indregne alle de CO2-udledninger, der bliver udledt i Kina, fordi de skal producere vores varer. Vi har faktisk værktøjerne til at kortlægge, hvor meget produktionen af danske varer sviner i udlandet. Det skal vi have med i regeringens klimaprogram. Vi prøver hele tiden at skubbe.
Forskerne, som er gået på gaden denne mandag, kommer fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet i Danmark og Lund Universitet i Sverige.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
