Genopblomstring af kvindehad
Når en ny lov om minimumsnormeringer træder i kraft i januar 2024, vil det være slut med den sparefinte, som mange kommuner har benyttet sig af ved at sende vuggestuebørn tidligt i børnehave.
Det har et flertal i Folketinget bestående af den socialdemokratiske regering, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet bestemt.
Den kommende lov skal sikre børn, der starter i børnehave, før de er fyldt tre år, samme normering som i vuggestuen: Altså højst tre børn per voksen.
Dermed fjernes kommunernes mulighed for at spare penge ved at sende vuggestuebørn, der ikke er fyldt tre år, i børnehave, hvor normeringerne er dårligere end i vuggestuen.
Og at der er penge at spare i kommunerne viser beregninger lavet af BUPL: Hvis en kommune sænker alderen for overgang til børnehave fra tre år til to år og ni måneder, har man i en integreret institution med eksempelvis 40 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn sparet det, der svarer til en 30-timers pædagogansættelse.
- Forældreorganisationerne kræver, at normeringerne skal gælde sådan, at der altid er mindst én voksen til stede i institutionen sammen med tre børn i en vuggestue og sammen med seks børn i en børnehave.
- En institutionsleder, som sidder på kontoret hele dagen, og pædagoger, som er på kursus eller har sygefravær, skal ikke tælles med.
- Forældrenes krav er heller ikke opfyldt, hvis kommunerne deler personalet ud på institutionerne, så nogle institutioner ikke kan opfylde normeringskravet, samtidigt med at andre, som måske har mere udfordrede børn, kan have mere personale end minimumsnormeringerne.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik, så har 43 ud af landets 98 kommuner rykket vuggestuebørn op i børnehave mellem en og fire måneder før deres tre-års-fødselsdag. Eksempelvis flytter Brøndby Kommune vuggestuebørn til børnehave, når de fylder to år og otte måneder, skriver BUPL.
BUPL har længe arbejdet for at få lukket det kommunale sparehul i forbindelse med børnenes overgang fra vuggestue til børnehave. Derfor ser BUPL-formand Elisa Rimpler den nye aftale som en stor sejr for både børn og pædagoger.
– Vi er rigtig glade for, at politikerne har lyttet. Og vi håber, det sætter en effektiv stopper for kassetænkning på børnenes bekostning, siger Elisa Rimpler, der samtidig kritiserer, at hensyn kommunernes økonomi gennem en årrække har presset vuggestuebørn op i børnehaven.
– Det er med til at presse børnelivet helt urimeligt, påpeger hun.
Når loven træder i kraft i 2024, er det et år tidligere end oprindeligt planlagt. Men kommunerne bør allerede nu indstille sig på at leve op til den, mener Elisa Rimpler:
– Et godt børneliv kan ikke vente til år 2024. Og det kan heller ikke vente at sikre bedre arbejdsvilkår for pædagogerne. Så jeg vil stærkt opfordre kommunerne til at leve op til aftalens hensigter hurtigst muligt. Jo før, jo bedre.
Politikere: Slut med udhuling af normering
Partierne bag aftalen lægger heller ikke skjul på, at det har været vigtigt for dem at få sat en stopper for sparetricket.
– Jeg er glad for, at vi nu får hegnet ordentlig ind, at normeringen følger barnet, så det er de pædagogiske hensyn til det enkelte barn, som bestemmer, hvornår børn skal starte i børnehave. Det er barnets udvikling, der skal være i fokus, ikke økonomiske hensyn, udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse.
Også SF’s børne- og undervisningsordfører Jacob Mark lægger i forbindelse med aftalen vægt på, at kommunernes mulighed for at spare penge ved at presse børn hurtigere fra vuggestue til børnehave skulle fjernes.
Samtidig påpeger Enhedslistens børne- og undervisningsordfører Jakob Sølvhøj, at aftalen sætter en stopper for den gradvise udhuling af normeringerne, som sparefinten har medført.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
