Mindretal af modstand
Uligheden i skolebørns karakterer stiger og afhænger af længden af forældrenes uddannelse. Jo længere uddannelse forældrene har, jo større er elevernes karaktergennemsnit. Det viser en ny analyse lavet af Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Undersøgelsen viser også, at næsten 14 procent – eller cirka hver syvende – af de unge med ufaglærte forældre ved folkeskolens afgangseksamen i 2020 ikke bestod dansk og/eller matematikprøverne. Tallet var kun to procent for børn af akademikere.
Tendensen har været voksende siden 2002.
Jacob Holbraad, administrerende direktør i DA, finder udviklingen kritisabel.
– Det er virkelig utilfredsstillende, at man i grundskolen ikke når at få lært de unge mennesker det, de skal. Det kan man grundlæggende ikke være bekendt, udtaler han til Folkeskolen,dk.
Læs også
Indland
Den svære inklusion
Mange børn med særlige behov trives ikke i skolen, og lærerne ved ikke, hvordan de skal hjælpe
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har siden 2006 ført tilsyn med elevernes læring og trivsel i landets folkeskoler, friskoler og privatskoler. De har et særligt fokus på, om elevernes præstationer ved niende klasses afgangseksamen svarer til det forventelige ud fra deres sociale baggrund.
Et vekslende antal private og offentlige skoler landet over kommer hvert år under STUK’s tilsyn. Flere år med tilsyn kan føre til, at skolerne kommer under administration og endda, hvis problemerne fortsætter, bliver lukket.
Lolland Kommune er blandt de kommuner, som har størst udfordringer, når det kommer til elevernes karakterer i dansk og matematik ved niende klasses afgangseksamen.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har derfor ifølge TV2 øst i år sat ikke mindre end seks ud af kommunens otte skoler under tilsyn med det formål at højne det faglige niveau på skolerne. Flere af skolerne har været under tilsyn fra STUK de sidste fem år.
Tilsynet kan starte en negativ spiral
Ole Frederiksen er skoleleder på Rødby Skole, som er en af de skoler, der er under tilsyn. Han siger til TV2 øst, at det ærgrer ham, at hans skole er under tilsyn. Han mener, at skolen har en masse gode elever og dygtige lærere. Han mener, at skolen har meget at tilbyde, og at det er “lidt af et knæk på selvtilliden”, at skolen ikke “kan levere varen” på det boglige.
– Men vi må også erkende, at der er udfordringer, da vi er i et område, hvor det sociale indeks ikke er højt.
Han forklarer:
– Undersøgelserne er baseret på et landsgennemsnit – men Lolland er generelt hårdere ramt i forhold til sociale skel.
Rødby Skole har netop taget en lang række initiativer til at inkludere bogligt svage børn, herunder etablering af et cykelværksted, hvor børn kan lave noget praktisk med hænderne og koble lidt af fra det boglige. Skolen er også ved at anlægge flotte grønne områder med store legepladser og fodboldbaner og i gang med at etablere nye lokaler, hvor man kan lave videoer, film og computerspil.
Ole Frederiksen tilføjer, at skolen har et godt samarbejde med STUK.
Gry Hernø er medlem af Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune (S). Hun mener, at STUK bør kigge mere på borgersammensætningen, når de laver deres undersøgelser.
– Så længe vi har den sociale sammensætning, som vi har her på Lolland, så tror jeg ikke på, at det kan lade sig gøre, at vi en dag har alle ude af tilsyn, siger hun til TV2 øst.
Læs også
Indland
Ny undersøgelse fra VIVE
Færre børn er inkluderet i folkeskolen, end da loven om inklusion blev indført i 2012
Helene Friis Ratner er lektor i Uddannelsesledelse på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Hun mener, at “det kan være enormt demoraliserende for lærerne” at få et STUK-“stempel.”
– De kalder det for vedvarende dårlig kvalitet i undervisningen, og det er ikke et særlig rart mærkat at få, siger hun til TV2 øst.
Hun tilføjer, at det kan medføre en negativ spiral, hvor de ressourcestærke forældre vælger skolerne fra. Bliver den negative spiral først startet, så kan det være en meget svær situation for en skole at vende.
Test, prøver og for meget teoretisk stof
At 14 procent af de ufaglærte forældres børn ikke består folkeskolens afgangsprøver i dansk eller/og matematik vækker bekymring. Dels fordi det betyder, at disse 14 procent børn af ufaglærte arbejdere ikke har fået lært så meget i skolen, som man kunne ønske, dels betyder det, at de ikke kan komme ind på en erhvervsuddannelse for at blive eksempelvis murer, maler eller sundhedsassistent.
Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er “overrasket” over udviklingen. Til Folkeskolen.dk forklarer han, at eleverne siden skolereformen fra 2013 har skullet til eksamen i næsten samtlige fag, hvor de tidligere kun skulle op i fire fag. Han mener, at skolen er blevet for teoretisk og tilpasset for meget til dem, som skal i gymnasiet.
Danmarks Lærerforenings formand Gordon Ørskov Madsen er enig med skoleledernes formand i, at folkeskolen har for mange test og eksaminer, og mener, at den også har for meget “stoftrængsel” i fagene. Til Folkeskolen.dk siger han, at det er kommet til at styre undervisningen, så der bliver for lidt tid til at fordybe sig i og lære af praktiske opgaver.
Skolen svigter praksisfagligheden
Det er ikke nyt, at der i den danske folkeskole findes en gruppe af elever, som ikke trives med det boglige stof, og som har brug for flere praktiske udfordringer, end skolen kan tilbyde. Men når både skolelederformanden og lærerformanden oplever, at skolen gennem årene er blevet mere boglig og teoretisk og dermed giver endnu mindre plads til børn, som ikke trives med det boglige, bliver problemet endnu mere vigtigt.
På mange skoler løser man problemerne ved at tage skoletrætte elever ud af undervisningen og ud i praktiske opgaver, som man for eksempel gør det med cykelværkstedet på Rødby Skole.
Problemet er dog ofte, at den form for løsninger kun giver eleverne luft fra det, som de ikke trives i, men sjældent er et reelt tilbud om en undervisning, som passer bedre til dem.
Forligskredsen omkring folkeskoleforliget fra 2013 indgik i 2018 en aftale – Styrket praksisfaglighed i folkeskolen.
Aftalen betød, at man fik mindst ét praksisfag på skemaet fra ottende klasse, og muliggjorde, at man kunne få et ekstra fag ind, som vel at mærke skulle placeres uden for den normale skoletid.
Politikerne kunne herved sætte hak ved, at de havde gjort noget for praksisfagligheden. Spørgsmålet er, hvor meget forslaget kommer de skoletrætte elever, som har brug for mere “praksisfaglighed”, i møde.
Læs også
Mangler der også penge?
Når Lolland Kommune nu er underlagt STUK’s tilsyn på seks ud af otte skoler, vil nogle måske tro, at problemet kan hænge sammen med, at kommunen er meget sparsommelig på skoleområdet. Men sådan forholder det sig ikke.
Lolland Kommune er ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet én af de kommuner i landet, som bruger forholdsvist mange penge per elev om året. Kommunen bruger for eksempel mere end 33.000 kroner om året mere per elev end Gentofte Kommune.
Fakta er, at i de af landets kommuner, hvor borgerne er veluddannede og har høje lønninger, bliver der ikke brugt så mange penge per elev som i de kommuner, hvor uddannelsesniveauet er relativt lavt.
Børne- og Undervisningsministeriets opgørelse viser, at Gentofte Kommune, som ligger i det såkaldte “whisky-bælte” nord for København, sidste år brugte 60.178 kroner per elev. Til sammenligning brugte “arbejderkommuner” som Halsnæs, Høje Taastrup og Brøndby kommuner, hvor forældrene typisk har kortere eller ingen uddannelse, henholdsvis 107.520 kroner, 100.680 kroner og 100. 224 kroner per elev.
I et referat af møde i Gentofte Kommunes Skoleudvalg tidligere på året kan man læse, at folkeskolens elever trives og klarer sig rigtig godt fagligt, når der sammenlignes med andre kommuner. Mange elever kommer i uddannelse, hurtigt efter at de forlader folkeskolen. Kommunen har dog en udfordring, som de særligt skal arbejde med, og det er at leve op til kravet om, at mindst 25 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Kravet blev gennemført i en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i november 2018.
Folkeskolens indretning, med mange test og prøver og “stoftrængsel” passer åbenbart som fod i hose i Gentofte, mens den på Lolland, men også mange andre steder, passer rigtig dårligt og sikkert kræver, at flere og flere må have dyre støttetimer, som måske heller ikke hjælper, fordi sagen kan være, at de har brug for en anden slags skole.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
