Boganmeldelse
Landsforræderi.
Log ind for at svareEU skal fremover kunne træffe udenrigspolitiske beslutninger med kvalificeret flertal, og Danmark skal aktivt støtte EU’s militære opbygning.
Såden lyder et par af hovedbudskaberne i den nye europapolitiske aftale, som Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet har indgået.
I dag har Danmark og de øvrige lande i EU vetoret, når der skal træffes udenrigspolitiske beslutninger om eksempelvis sanktioner og fredsforhandlinger.
Men nu vil et flertal af partierne i Folketinget afskaffe vetoretten og i stedet træffe beslutninger med såkaldt kvalificeret flertal på udenrigs- og sikkerhedspolitikken og beslutninger om EU’s budget.
Kvalificeret flertal betyder, at et flertal blandt regeringerne i 55 procent af EU’s 27 lande, der repræsenterer mindst 65 procent af EU’s samlede befolkning, kan vedtage forslag. Det bliver altså langt nemmere for EU’s største lande at samle et kvalificeret flertal.
Afskaffelse af vetoret betyder mindre indflydelse
Folkebevægelsen mod EU kalder den nye europapolitiske aftale for “enormt bekymrende”.
– Afskaffelse af vetoret på udenrigspolitikken betyder reelt, at resterne af Danmarks indflydelse i EU skrottes. Uden vetoret vil Danmarks holdning i udenrigspolitiske spørgsmål være ligegyldig, så længe de store lande er enige. Det er farligt blindt at følge andre landes udenrigspolitik, som denne nye aftale lægger op til. Det burde Danmark have lært efter årtier, hvor vi alt for ukritisk har gjort det, USA har bedt os om, siger formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Vi hører tit, at Danmark skal sidde med ved bordet i EU. Med den nye aftale lyder det som om, regeringen vil ses, men ikke høres ved det bord.
Læs også
Indland
Overnational EU-udenrigspolitik på vej
Eksperter: Flere flertalsafgørelser i EU betyder mindre national selvbestemmelse
Partierne erklærer i deres nye aftale, at de er “… enige om, at det er i Danmarks interesse, at EU fortsætter med at udvikle og styrke sin geopolitiske rolle. Danmark skal i endnu højere grad bidrage til at styrke EU’s evne til at forsvare europæiske interesser og værdier og bidrage til europæisk og transatlantisk sikkerhed”.
– Der er brug for et stærkere EU på den globale scene. Med denne aftale understreger vi den brede opbakning i Folketinget til et helhjertet dansk engagement i det europæiske samarbejde. Det betyder blandt andet, at vi skal gøre os klar til et EU med flere medlemslande, og det arbejde vil vi gå fuldt ind i fra dansk side. Derfor er jeg meget tilfreds med partiernes opbakning til, at vi fastlægger en positiv dansk tilgang til kvalificeret flertal på afgrænsede dele af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Ifølge partierne bag den europapolitiske aftale er EU “… den vigtigste platform for dansk udenrigspolitik og afgørende for vores velstand, sikkerhed og tryghed”.
EU vil fremstå som én fælles blok
Målet med at afskaffe vetoret og enstemmighed er, at EU lettere skal kunne træffe beslutninger, uden at et eller flere lande kan stille sig i vejen. Dermed kan EU fremstå som én fælles blok – og det er der brug for i en verden præget af større og større geopolitisk konkurrence fra især Rusland og Kina, mener regeringen og de øvrige ja-partier bag den nye europapolitiske aftale.
Afskaffelse af vetoret på udenrigspolitikken betyder, at resterne af Danmarks indflydelse i EU skrottes. Uden vetoret vil Danmarks holdning i udenrigspolitiske spørgsmål være ligegyldig, så længe de store lande er enige.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU
Aftalen slår blandt andet fast, at “Den nye geopolitiske virkelighed kalder på et helhjertet dansk engagement i EU. Og på et EU der i højere grad står i egen ret. Det kræver, at vi i EU – og i dansk europapolitik – tør tænke nyt”.
Samt: “… der er brug for et stærkt og handlekraftigt EU”, der er “… i stand til at håndtere nye udfordringer og forsvare og fremme europæiske interesser globalt”.
– Regeringens argument er, at vi står i en konfliktsituation med øget pres fra Rusland og Kina. Derfor skal EU have bedre muligheder for at optræde som én fælles blok udadtil, der kan handle effektivt. Målet er at forhindre, at enkeltlande kan blokere for beslutninger, som et flertal i EU vil gennemføre, forklarer EU-ekspert og lektor i international politik ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Rasmus Brun Pedersen over for Arbejderen.
Han uddyber:
– Konsekvensen af at træffe beslutninger med kvalificeret flertal er, at vi fremover kan komme til at stå inde for udenrigspolitiske beslutninger i EU, som vi er uenige i. Hvis der bliver indført kvalificerede flertalsafgørelser i EU’s udenrigspolitik, kan Danmark blive stemt ned eller undlade at stemme. Det er prisen for at være med.
Konkret foreslår partierne bag europaaftalen at indføre kvalificerede flertalsafgørelser inden for udenrigspolitiske beslutninger som sanktioner, krisestyring og menneskerettigheder. Men flere områder kan komme til, pointerer Rasmus Brun Pedersen.
– Det er ikke en udtømmende liste. Der kan blive indført kvalificerede flertalsafgørelser på langt flere udenrigspolitiske områder end dem, som partierne nævner i deres aftale, hvis der er enighed i alle medlemslande, konstaterer EU-eksperten fra Aarhus Universitet.
Han understreger, at når først de nye beslutningsregler er indført, så fanger bordet:
– Hvis først EU’s stats- og regeringschefer beslutter at indføre kvalificerede flertalsafgørelser inden for udenrigspolitikken, er det svært at forestille sig at gå tilbage til enstemmighed og vetoret.
Danmark skal aktivt bakke op om EU’s militær
Også på det militære område lægger ja-partierne bag den europapolitiske aftale op til, at Danmark skal spille en mere aktiv rolle.
“Med afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet er Danmark klar til at tage sin del af ansvaret. Et styrket sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde i EU åbner nye muligheder, som vi skal bruge og bidrage til – med danske styrkepositioner og prioriteter for øje”, hedder det blandt andet i den nye aftale, der fortsætter:
“Det gælder lige fra EU’s militære indsatser og samarbejdet om at imødegå cyberangreb og hybride trusler over maritim sikkerhed og klima til forsvarsindustrielt samarbejde. Vi er enige om, at Danmark skal bidrage til og arbejde for at fremme disse muligheder diplomatisk og militært såvel som erhvervs- og forskningspolitisk, herunder i tæt koordination med vores allierede”.
– Vetoretten på det militære område kan heldigvis ikke afskaffes fuldstændigt uden en traktatændring, hvilket aftalen trods alt ikke lægger op til. Til gengæld kan vetoretten udhules ved øget brug af “konstruktiv afståelse”, der betyder, at uenige lande bliver presset til at undlade at stemme frem for at bruge deres vetoret, så beslutningen vedtages alligevel. Den finte lægger aftalen op til, at EU skal bruge mere. Så Danmark beskytter ikke ligefrem vetoretten på det militære område, som ja-partierne under afstemningen om forsvarsforbeholdet ellers lovede, at de ville, konstaterer Susanna Dyre-Greensite fra Folkebevægelsen mod EU.
Stærke kræfter i EU vil afskaffe vetoretten
Det er ikke kun Danmark, der vil afskaffe vetoretten. EU-kommissionen og store lande som Tyskland og Frankrig har længe presset på for at få afskaffet vetoretten, så EU fremover kan træffe udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger med kvalificeret flertal.
Herhjemme vil partierne bag den europapolitiske aftale ikke kun afskaffe vetoretten inden for udenrigspolitikken. De vil også afskaffe vetoretten og indføre beslutninger med kvalificeret flertal, når det gælder energi- og miljøafgifter samt EU’s budget.
– Det er bemærkelsesværdigt, at aftalen også ønsker et opgør med vetoretten på EU’s budgetter. Så sent som i torsdags bad EU-kommissionen om 14 milliarder kroner ekstra til sit budget. Regeringen lægger i sin nye europapolitiske aftale op til, at det fremover ikke er noget, Danmark skal kunne sige nej til, konstaterer Susanna Dyre-Greensite.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
