Trods 30.000 drab
Eleverne på den forberedende grunduddannelse, FGU, har de seneste uger været på barrikaderne for at kæmpe for flere penge til deres uddannelse. FGU-skolerne lider under dårlige og nedslidte fysiske rammer, pressede lærere, mangel på undervisningsmaterialer og andre problemer.
Men FGU-eleverne kæmper også for en ordentlig løn og ligestilling med for eksempel gymnasieelever, når det gælder regler for ulovligt fravær.
- Den forberedende grunduddannelse, FGU, startede den 1. august 2019. FGU skal forberede unge under 25 år til at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller i arbejde.
- Lov 199 om FGU blev vedtaget den 29. maj 2018 af alle Folketingets partier.
- FGU erstattede en række tidligere uddannelsestilbud for unge under 25 år, der ikke umiddelbart er klar til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet: Produktionsskoler, kombineret ungdomsuddannelse, erhvervsgrunduddannelse, almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og forberedende voksenundervisning.
- Der er 27 FGU-institutioner, der samlet set omfatter 85 skoler spredt ud over landet.
- Der er tre spor på FGU: Almen grunduddannelse rettet mod unge, der gerne vil starte på en erhvervsuddannelse eller i gymnasiet. Produktionsgrunduddannelse med en stor del værkstedsundervisning er beregnet til unge, der ønsker at starte på en erhvervsuddannelse eller komme i ufaglært arbejde. Samt erhvervsgrunduddannelse, der består af en stor del virksomhedspraktik og er til dem, der godt vil blive klar til at komme i beskæftigelse eller starte på en erhvervsuddannelse.
Modstrøm, der er elevorganisation for FGU-eleverne, har gennem det sidste år kørt kampagne for en ordentlig løn.
I dag modtager eleverne på FGU en skoleydelsen, der er på 1660 kroner om måneden for unge under 18 år og 2882 kroner for hjemmeboende over 18 år. For udeboende er taksten på 6686 kroner, og der er et tillæg på 6470 kroner om måneden til enlige forsørgere. Alle satser er før skat.
FGU-uddannelsen er målrettet unge, der ikke umiddelbart er klar til at starte på en uddannelse eller komme i arbejde. Nogle af de unge har forskellige diagnoser eller sociale problemer, mens andre blot har brug for mere opkvalificering eller afklaring.
Et skrabet budget
20-årige Laust Bergh er elev på FGU Fyn Odense og bor for sig selv. Han får 6686 kroner om måneden før skat til at betale husleje, alle andre faste udgifter, mad, tøj og lommepenge.
– Det er et meget lille beløb at skulle klare sig for. Jeg er heldig at ha’ en meget billig husleje på 2700 kroner. Men der er ikke meget tilbage, når alle de faste udgifter er betalt. Jeg er nødt til at få økonomisk hjælp fra mine forældre til blandt andet tøjvask. Ellers har jeg ikke penge til mad sidst på måneden, siger Laust Bergh.
– Pengene forsvinder hurtigt mellem hænderne på en, og der er ikke råd til at hænge ud med vennerne. Men det er endnu værre for de klassekammerater, der har børn og skal forsørge dem for skoleydelsen, tilføjer han.
Svært at være enlig mor på skoleydelsen
Det gælder blandt andet Stefanie Holm Sørensen, der er 23 år og enlig mor til en datter på fire år. Hun bor i Frederikssund og har været FGU-elev i knap et år.
Sissel Moos, der er organisator i Modstrøms sekretariat, har talt med Stefanie Holm Sørensen.
– Stefanie fortæller, at det er svært for hende at få råd til vintertøj og varme støvler til datteren. Der er heller ikke penge til almindelige børneoplevelser som en tur i biografen eller på café. Ferie kommer de heller aldrig på. Alle pengene går til faste udgifter, mad og tøj. Stefanie er ked af, at hun ikke kan give sin datter den slags oplevelser, fortæller Sissel Moos.
Mor og datter bor i en lille ungdomsbolig, hvor huslejen er på 5000 kroner om måneden. Det betyder, at huslejen tager næsten hele skoleydelsen, så de to skal leve af forsørgertillægget.
På nogle skoler har du lov til at tage til psykolog eller begravelse, uden at det bliver fratrukket i din skoleydelse. På andre skoler får du ulovligt fravær og bliver trukket for stort set alt.
Lucas Grøndal, elevorganisationen Modstrøm
– Det er rigtig svært for Stefanie at blive på FGU, fordi økonomien er så stram. Men hun prøver at holde fast, fordi hendes store drøm er at blive salgsassistent hos Hunkemöller. Hun ønsker sig et højere forsørgertillæg og billigere ungdomsboliger, siger Sissel Moos.
Vibeke Nørby Mouridsen, der er skoleleder på FGU Fyn Odense, oplever også, at størrelsen på skoleydelsen er vigtig for eleverne.
– Økonomi er en stor faktor for mange af eleverne. Nogle kommer fra familier med en ringe økonomi. Derfor betyder skoleydelsen meget. Nogle af de hjemmeboende elever skal aflevere en del af deres skoleydelse hjemme. Det er vigtigt, at økonomien er på plads, så eleverne er i stand til at modtage læring, siger hun.
Mister penge ved fravær
FGU-eleverne ønsker en højere skoleydelse. Derfor kæmper Modstrøm for at sikre bedre økonomiske vilkår for unge på FGU. I erkendelse af at det er et langt sejt træk at sikre et generelt løft af skoleydelsen, har organisationen i den aktuelle kampagne valgt at sætte fokus på andre konkrete initiativer, der kan forbedre elevernes økonomiske situation og er lettere at få gennemført her og nu.
Især har Modstrøm fokus på den forskelsbehandling, mange elever oplever i forbindelse med reglen om, at de skal trækkes i deres skoleydelse ved ulovligt fravær.
Der er stor forskel på, hvad den enkelte lærer og den enkelte skole vurderer som ulovligt fravær, fortæller Lucas Grøndal, der er med i Modstrøms ledelse Ungerådet.
– På nogle skoler har du for eksempel lov til at tage til psykolog eller begravelse, uden at det bliver fratrukket i din skoleydelse. På andre skoler får du ulovligt fravær og bliver trukket for stort set alt, siger Lucas Grøndal.
Modstrøm arbejder på at få sikret ensartede og gennemskuelige regler for, hvad der er ulovligt fravær på FGU-skoler over hele landet.
– Vi er ved at skrive rundt til alle skolelederne, så vi i fællesskab kan beslutte, hvordan reglerne skal være, siger Lucas Grøndal.
Begravelse var ulovligt fravær
En af dem, der er kommet i klemme i forhold til de uklare fraværsregler, er 18-årige Helene, der er FGU-elev, og som i december sidste år mistede sin mormor, der døde efter nogle ugers sygdom. Helene var tæt knyttet til sin mormor, som hun boede hos. Hun gik til skolelederen for at få lovligt fravær til at deltage i begravelsen. Men det blev afvist. Helene blev trukket i skoleydelsen for at deltage i begravelsen.
Ungerådet peger også på, at der er elever, som bliver trukket i ydelsen, hvis de kommer fem minutter for sent, selvom der i bekendtgørelsen om FGU-uddannelsen står, at fravær skal være på mindst 30 minutter, før der kan trækkes i ydelsen.
– Det skaber utryghed og frustration blandt eleverne, at de ikke ved, hvad de kan regne med. Der er også elever, der er blevet trukket i skoleydelsen, fordi de skulle til et obligatorisk møde med en sagsbehandler fra kommunen i dagtimerne. Hver gang en elev bliver trukket i skoleydelsen, betyder det færre penge til mad og husleje, understreger Sissel Moos fra Modstrøms sekretariat.
Skolelederen på FGU Fyn Odense mener også, at det nuværende system med at trække i skoleydelsen er problematisk. Det har store konsekvenser for eleverne, der i forvejen ikke har mange penge.
– Vi har brug for en drøftelse af den praksis. Der er tale om en ulighed. Det er ikke sådan på alle ungdomsuddannelser. Hvad er begrundelsen for, at de unge på FGU-uddannelsen skal have anderledes vilkår end for eksempel gymnasieeleverne, spørger Vibeke Nørby Mouridsen.
Hun mener, at det til gengæld giver god mening at afslutte et forløb, hvis eleven ikke deltager i tilstrækkelig grad, ligesom det sker på ungdomsuddannelserne.
Modstrøm har en række konkrete forslag til ændringer af den nuværende praksis. For det første skal reglerne være klare og ens på alle skoler. For det andet skal der være en nedre grænse for, hvornår man registreres som fraværende, og der skal først trækkes i skoleydelsen ved 10 procents ulovligt fravær.
Endeligt skal besøg hos læge og alle lægeordinerede behandlinger registreres som lovligt fravær. Der står i bekendtgørelsen, at læge skal registreres som lovligt fravær. Men Modstrøm hører fra elever, der bliver trukket i ydelse ved besøg hos for eksempel speciallæge, tandlæge og psykolog.
Lønsedler og studiekort
Ud over fokus på fratræk i skoleydelsen har Modstrøm i sin kampagne for ordentlig løn gennem det sidste år arbejdet på at få sikret lønsedler, der er til at forstå, og gratis studiekort til alle FGU-elever.
Da kampagnen blev vedtaget for snart et år siden, var der elever, som slet ikke fik lønsedler, mens mange andre fik lønsedler, som var uigennemskuelige.
– Det har mange skoler været gode til at samle op på, så problemet ikke er så stort i dag, konstaterer Lucas Grøndal fra Modstrøm.
En del skoler har også imødekommet et krav fra eleverne om at få et gratis studiekort på linje med andre unge under uddannelse. Et sådant studiekort giver rabat på for eksempel offentlig transport, cafébesøg, biografer, tøj, elektronik og andre ting. Det giver lidt mere plads i en økonomisk presset hverdag.
– Mange skoler har fundet ud af, at det er let og billigt at sikre gratis studiekort, for eksempel gennem onlinesystemet Studiz, hvor det kun koster fem kroner per elev. Nu skal vi bare have alle med, siger Lucas Grøndal.
Modstrøm kæmper også for at få sikret eleverne et gratis dagligt måltid. Der står i bekendtgørelsen, at alle FGU-elever hver dag skal have mindst et gratis, sundt og nærende måltid på skolen. Men på grund af skolernes pressede økonomi er der mange steder, hvor der kun tilbydes et skrabet morgenmåltid. Nogle steder bliver eleverne endda trukket i skoleydelsen for morgenmåltidet, også selvom de ikke spiser med.
– Det skaber stor frustration hos eleverne, oplever vi, forklarer Sissel Moos fra Modstrøms sekretariat.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
