Fattige og udsatte: Lån til el- og varmeregningen udskyder bare pinen
Der skal konkret økonomisk hjælp – og ikke bare lån og udsættelser – på bordet til pensionister, arbejdsløse, studerende og andre på overførselsindkomst, hvis de skal klare sig igennem krisen, lød budskabet fra sociale bevægelser samlet på Christiansborg tirsdag.
Enlig mor Anette Pedersen har underskud på sit budget på 800 kroner i denne måned og har været nødt til at låne penge i sit netværk og af sin mor.
FOTO: Morten Larsen
FOTO: Morten Larsen
Enlig mor Anette Pedersen har underskud på sit budget på 800 kroner i denne måned og har været nødt til at låne penge i sit netværk og af sin mor.
– Vi har lige slukket for vores køleskab for at spare på strømmen. Vi tror, at det er ved at være så koldt udenfor, at vores mad kan holde sig, hvis bare vi sætter det ud.
Eksemplerne fra hverdagen hos nogle af dem, der er allerhårdest ramt af de stigende priser på fødevarer, varme, el og transport, rykkede for et par timer ind på Christiansborg tirsdag eftermiddag.
Enhedslisten havde inviteret en række sociale bevægelser til at komme med indspark til, hvad der kan gøres i Folketinget for at holde hånden under dem, der bliver hårdest ramt – og hvad de aktive i bevægelserne kan gøre for at lægge pres på politikerne.
Der var ikke meget jubel at spore hos de udsatte og fattige borgere, som regeringen og et flertal i Folketinget vil hjælpe med at komme igennem krisen.
“Som at pisse i bukserne”
Et af de centrale elementer i regeringens “hjælpende hånd” til borgerne er, at de kan få udskudt deres el- og varmeregninger, hvis de overstiger et vist beløb.
Men efter senest fem år skal regningerne være betalt tilbage.
Det hjælper ikke udsatte grupper på overførselsindkomst, der ikke har noget at betale tilbage. Deres rådighedsbeløb bliver ikke større af, at priserne på energi og fødevarer stiger – tværtimod.
– Det svarer jo bare til at få en ny ble på, når man pisser i bukserne. Vi pisser stadig i bukserne. Hvad hjælper det, at vi kan udskyde vores el- og varmeregninger? Pengene skal jo betales tilbage. Det svarer jo bare til at tage et lån, forklarer Janne Toft-Lind til Arbejderen.
Janne Toft-Lind og Per Johansen.
Ved siden af hende sidder hendes kæreste, Per Johansen, der har dårlige erfaringer med at låne penge.
– Jeg tør ikke tage et lån. Det har jeg prøvet. Da jeg skyldte det offentlige penge, trak Gældsstyrelsen 97 procent af min indkomst. Så hellere slukke helt for strømmen og tage i skoven eller på en campingplads, supplerer han.
De to er aktive i Næstehjælperne, der er et netværk for protest og praktisk hjælp til reformramte.
– I øjeblikket bliver Næstehjælperne bombarderet med henvendelser fra desperate folk, der har brug for hjælp. Og mange af dem, som hidtil har støttet med donationer, bliver nu selv ramt af stigende priser og regninger. Tidligere kunne vi samle ind på Facebook til at betale for folks regninger. Det kan vi ikke længere, forklarer Janne Toft-Lind.
Parret har netop været ude og kigge på et kolonihavehus, som de overvejer at flytte ud i.
Janne Toft-Lind har cirka 9500 kroner til rådighed hver måned. Hvis elregningen fortsætter med at stige, risikerer hun ikke at kunne betale den næste regning.
– Det hjælper mig jo ikke, at jeg får lov til at udskyde betalingen af min regning. Det beløb, der skal betales tilbage, bliver jo bare større og større. Det er skruen uden ende.
Enlig mor med minus på kontoen
Krisen og de stigende priser rammer også enlige med børn.
En af dem, der har taget turen til Folketinget for at dele sin historie og komme med forslag til aktiviteter og politiske tiltag, er 35-årige Anette Pedersen, der er enlig mor på kontanthjælp.
– Min elregning er fordoblet. I denne måned er mit budget i minus med 800 kroner, og jeg har været nødt til at låne penge af mit netværk på Facebook og af min mor, fortæller Anette Pedersen til Arbejderen.
Det er ikke kun elregningen, der gør hverdagen svær at få til at hænge sammen for Anette Pedersen. Også de stigende fødevarepriser betyder, at hun har været nødt til at låne penge for at få mad på bordet.
– I sidste uge købte jeg ind til spaghetti med kødsovs. Det blev 98 kroner, siger hun.
Hun fik ikke nogen varmecheck, fordi hun får fjernvarme. Men de stigende priser på stort set alt betød, at hun har spurgt kommunen om hjælp.
– Jeg fik godkendt en enkeltydelse på 3500 kroner, så jeg kunne betale min varmeregning – men kommunen gjorde det samtidig klart, at de penge skal betales tilbage, fortæller Anette Pedersen.
Hun bor i boligområdet Gadehavegaard, der i 2018 blev sat på regeringens liste over såkaldt “hårde ghettoer” og derfor skal nedrive 260 ud af sine nuværende 986 almene boliger.
Konsekvensen for Anette Pedersen og hendes lille søn er, at de skal være ude af deres lejlighed til december.
– Jeg har fået tilbudt at flytte i en tre-værelses lejlighed i noget nybyggeri i Taastrup til 11.000 kroner om måneden. Jeg får udbetalt 10.796 kroner i kontanthjælp, fortæller hun.
Anette Pedersen er aktiv i Næstehjælperne og har været med til at starte en madspildsgruppe op i Høje Taastrup, hvor hun bor.
De seneste uger er behovet for mad eksploderet.
– Vi kan ofte kun sikre mad til 50 personer. Så må vi lukke for telefonen. Ofte ligger der lige så mange beskeder på vores telefonsvarer og lige så mange sms-beskeder. Vi har altså brug for tre gange så meget mad, som vi har adgang til i øjeblikket.
Fjernvarmen stiger 50-77 procent til næste år
Den 67-årige førtidspensionist Claus Højsgaard sidder i sin kørestol og lytter og stiller en del spørgsmål undervejs.
Der er skruet op for varmen i Fællessalen på Christiansborg. Men Claus aner ikke, hvordan han skal få råd til at holde varmen derhjemme.
Hans elregning er fordoblet, og han har lige fået brev fra fjernvarmeselskabet om, at fjernvarmen til næste år stiger mellem 50 og 77 procent.
– Det er fuldstændigt vanvittigt. Jeg har i forvejen kun et rådighedsbeløb på 3000 kroner om måneden, når alle faste udgifter er betalt. Hvordan skal jeg få råd til at betale den ekstra varmeregning? Det hjælper ikke, at jeg får lov til at udskyde min regning. Hvordan skal jeg nogensinde komme til at betale tilbage? Jeg frygter at komme til at sidde med en bundløs gæld, fortæller Claus Højsgaard til Arbejderen.
Claus Højsgaard.
Han er aktiv i aktivistnetværket Handicapinitiativet.
– Der er dem, der har det værre end mig. Det kan jo virkelig ødelægge folks liv at få en kæmpe gæld. Samtidig har et flertal i Folketinget for nylig indført et nyt inddrivelsessystem, der åbner op for, at Gældsstyrelsen automatisk kan trække gæld fra din indkomst, fortæller Claus Højsgaard.
Han fortsætter:
– Hvis du er arbejdsløs eller pensionist, har du jo ikke noget overskud at bruge til at betale af på en ekstra gæld. Derfor bør der findes penge til, at folk på overførselsindkomst bliver kompenseret for de stigende varmeregninger.
Ideer til aktioner og handling
De udsatte vil ikke nøjes med at være cases i medierne – de har krav, der kan afbøde krisens konsekvenser.
Flere af deltagerne på dagens konference på Christiansborg havde en række ideer til, hvordan der kan lægges pres på politikerne og råbes op i samfundet om konsekvenserne af inflationen og behovet for at sætte ind med konkret økonomisk hjælp – både her og nu og forandringer og omfordeling på sigt.
De udsatte vil nu forsøge at komme ud med deres budskaber og historier – for at rejse debatten i resten af samfundet og lægge pres på for at få politikerne til at komme op med nogle konkrete, brugbare løsninger.
– Vi kan dele gratis måltider ud på Rådhuspladsen, lød et forslag.
– Jeg vil gerne lave en facebookside, hvor folk kan dele deres historier… Vi skal synliggøre kontanthjælpsmodtagernes, pensionisternes og SU-modtagernes budgetter. Der er brug for oplysning. Der er mange, der ikke ved, at fattigdommen i Danmark går amok, og at der er folk, der kun har 15 kroner til resten af måneden at leve for, lød ideen fra en kvinde.
Hvis ikke politikerne vil “pumpe” flere penge ud i samfundet til de udsatte grupper af frygt for inflationen, så kan de i stedet indføre gratis transport, gratis tandlæge, gratis skolemad, gratis psykologhjælp og så videre.
– Vi kan rejse debatten og leje en bus, der kører gratis ad samme rute som de normale stoppesteder, foreslog en tredje.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Snart 1 Oktober Jeg spotter at jule erklamerne ikke bliver voldsomt i år. En stor del af befolkningen må vi allerede forberede børnene på at der sikkert ikke kommer de gaver de ønsker. Dette er i forvejen sket i flere år for nogle. Jeg ved ikke hvad dette ender med men der kommer til at ske noget voldsomt. Som sagt er det ikke kun Danmark der er presset alene hele Europa. At vi slukker for varme køl og frys i vores hjem løser ikke situationen. Og slet ikke at sætte sig i gæld. Jeg mener stadig dette skal være et fælles mål at hjælpe alle i Danmark og det kræver Dem der har rigeligt også hjælper. Jeg tror det er svært for dem at virkelig forstå altså store virksomheder og politikere hvad det betyder at den 22 September så er der ingen penge frem til den 1 Oktober og næste måned måske slet ingen penge tilbage efter regninger. Jeg ville måske have et håb hvis jeg troede politikkerne havde empati men det er blot ord.
Intet samfund har godt af at en større gruppe der bliver tabere så mand Jer op i Politikere og find en fælles løsning sammen med resten af Europa
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
