Når EU’s kvotesystem i forhold til CO2-udslip kommer til at fungere, vil det undergrave klimaeffekten af særlige danske krav til CO2-udslip.
Det vurderer formandskabet i Det Miljøøkonomiske Råd (herefter omtalt som Formandskabet) i deres rapport Økonomi og miljø 2023, der udkom tidligere i december.
I øjeblikket er EU’s kvotesystem kendetegnet ved, at der er flere CO2-kvoter til rådighed, end der er behov for, således, at de overskydende kvoter bliver taget ud af systemet af EU selv. Det vil sige, at i dag er EU’s kvotesystem ikke med til at dæmpe udledningerne, men det forventer Formandskabet vil ske efter 2030.
Efter vedtagelsen af EU’s klimaplan FIT 55 i foråret 2023, vurderer Formandskabet, at EU’s målsætninger er blevet skærpet så meget, at de efter 2030 ligger tæt på de danske målsætninger.
Ifølge studier, som Formandskabet refererer til, vil skærpede danske krav til udledninger til den tid betyde, at der vil blive udledt tilsvarende mere CO2 andre steder i EU.
Det betyder, at EU bliver nødt til at begrænse udstedelsen af CO2-kvoter i takt med målsætninger om, at de samlede udledninger i EU skal falde.
De sidste kvoter fra EU sælges efter planen i 2039, hvorefter der kun kan udledes CO2, hvis der er gemt kvoter.
Derfor forventer Formandskabet, at kvotesystemet får en styrende effekt på udledninger i hele EU.
Ifølge studier, som Formandskabet refererer til, vil skærpede danske krav til udledninger til den tid betyde, at der vil blive udledt tilsvarende mere CO2 andre steder i EU, hvorfor særlige danske krav ikke giver et bedre klima globalt.
Til gengæld vurderer Formandskabet, at skærpede danske mål vil blive dyrere, men som sagt uden garanti for en klimaeffekt.
På nuværende tidspunkt er det heller ikke klart, om det efter 2030 bliver Danmarks eller EU’s klimamål, som kommer til at være styrende for udledningerne i Danmark og dermed være bindende for virksomheder, husholdninger og de politiske beslutningstagere her i landet.
Anvisning af to veje
Usikkerheden vil alt andet lige ifølge Formandskabet være med til at gøre den danske klimaomlægning dyrere end nødvendig, og det anviser derfor to overordnede veje til at løse det problem:
“Enten kan de danske klimamål skærpes, så disse bliver klart bindende i hele perioden efter 2030, eller også opgives de selvstændige danske klimamål efter 2030, og klimapolitikken overlades til EU.”
Det vil være en politisk kovending af de helt store, hvis det danske folketing skal opgive selvstændige danske klimamål til fordel for EU’s målsætning.
I den nuværende danske klimalov er det blandt andet en erklæret målsætning, at Danmark skal stræbe efter at være et foregangsland i omstillingen til en bæredygtig og miljøvenlig produktion.
Ifølge Formandskabet indeholder EU’s FIT 55 plan allerede nogle skærpede målsætninger i forhold til Danmarks egne krav.
EU indfører således målsætninger og kvoter for udledninger fra opvarmning af bygninger, vejtransport og småindustri i et særskilt kvotesystem. Det sker dog i første omgang med en maksimalpris på kvoterne på 45 euro, som gælder frem til 2031.
EU planlægger også at indføre en CO2-told, der bliver pålagt varer, der ikke er pålagt en CO2-afgift i oprindelseslandet. Den skal være med til at omlægge forbruget indenfor EU i en bæredygtigt retning og understøtte omlægningen af produktionen i EU.
Det eneste, EU ikke planlægger at have centrale målsætninger for, er brugen af jorden og de udledninger, det giver. Det betyder, at det er op til det enkelte land at begrænse udledninger fra landbrug og anden brug af jorden, så der er under alle omstændigheder brug for en vis national lovgivning.
Tro på markedsmekanismer
Formandskabet i det Miljøøkonomiske Råd er varm fortaler for, at omlægningen til en bæredygtig produktion sker gennem indførelsen af en drivhusafgift. Og derefter mener Formandskabet, at det skal overlades til markedet at være drivende i, hvem der skal forurene, og hvem der vil investere i mere miljøvenlig teknik og dermed også fremme en miljøvenlig produktion.
For at begrænse de samfundsmæssige omkostninger ved den grønne omstilling, opfordrer Formandskabet til, at der kun indføres støtteordninger, tages særhensyn eller stilles særlige krav ved sandsynlige fejl i marked.
Mange i klimabevægelsen anser i dag klimakrisen for i sig selv at være en sådan markedsfejl, der har fået lov til at udvikle sig over mange år.
Kvotesystemet kan i sig selv også være med til at fremme markedsfejl og
monopolisering.
I Danmark har oprettelsen af kvoter for fiskerettigheder således afsløret, at handel med kvoter førte til monopolisering af kvoterne og dermed fiskerettighederne på trods af regler, der skulle forhindre den udvikling.
De skærpede klimamål i EU’s FIT 55 plan, kan også give anledning til spekulation i EU’s nuværende overskud af CO2-kvoter, som kan bruges efter 2039. Prisen på kvoterne forventes under alle omstændigheder at stige frem mod 2039, når salget af CO2-kvoter stopper.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.