Landet rundt
Efter folketingsvalget tirsdag er der nu 12 partier i Folketinget, det højeste antal der nogensinde er valgt ind. Valget betød store forandringer i det politiske landsskab, rekordmange vælgere skiftede parti
– Der var enorme vælgervandringer. Det er det mest massive, vi nogensinde har set. Antallet af nye politikere er enormt stort. Det her er det mest turbulente valg i de sidste 45-50 år, siger Eva Sørensen, der er professor på Institut for samfundsvidenskab og erhverv på RUC og forsker i blandt andet vælgeradfærd.
To helt nye partier røg ind i Folketinget, mens tre gamle partier gik voldsomt tilbage, to af dem blev mere end halveret. Modsat står et parti som Liberal Alliance, der mere end tredoblede sit stemmetal.
Resultat af folketingsvalget den 1. november 2022 med resultat fra sidste valg i 2019 i parentes.
- A: Socialdemokratiet: 50 mandater – 27,5 procent (25,9)
- B: Radikale Venstre: 7 mandater – 3,8 procent (8,6)
- C: Konservative Folkeparti: 10 mandater – 5,5 procent (6,6)
- D: Nye Borgerlige: 6 mandater – 3,7 procent (2,4)
- F: Socialistisk Folkeparti: 15 mandater – 8,3 procent (7,7)
- I: Liberal Alliance: 14 mandater – 7,9 procent (2,3)
- K: Kristendemokraterne: 0 mandater – 0,5 procent (1,7)
- M: Moderaterne: 16 mandater – 9,3 procent
- O: Dansk Folkeparti: 5 mandater – 2,6 procent (8,7)
- Q: Frie Grønne: 0 mandater – 0,9 procent
- V: Venstre: 23 mandater – 13,3 procent (23,4)
- Æ: Danmarksdemokraterne: 14 mandater – 8,1 procent
- Ø: Enhedslisten: 9 mandater – 5,2 procent (6,9)
- Å: Alternativet: 6 mandater – 3,3 procent (3,0)
Valgdeltagelsen var på 84,1 procent.
Vi har nu et Folketing, hvor Socialdemokratiet er det klart største parti med over en fjerdedel af alle stemmer. Næststørste parti er Venstre, der med 13,3 procent er mindre end halvt så stor som Socialdemokratiet. Alle de øvrige 10 partier er mindre og små med under 10 procent af stemmerne.
For mange kom det som en overraskelse, at Socialdemokratiet gik frem og forøgede antallet af folketingsmedlemmer fra 48 til 50. Partiet fik sit bedste valg i mere end 20 år. Partiets fremgang hænger sammen med den usikre situation med krig og krise, mener Eva Sørensen.
– Sikkerheden fylder meget lige nu. Mange vælgere tænker over, hvem der kan bringe os nogenlunde sikkert gennem en krisetid, og her bliver Socialdemokratiet belønnet, fordi de har stået rimeligt fast på broen i de sidste fire år, som også har været svære. Samtidig er den konkurrence, som Socialdemokratiet har fået relativ med en højrefløj, der ikke har kunne finde ud af at stå sammen, og som ikke er kommet med meget nyt. Højrefløjen har snakket meget om skattelettelser og frit valg, mens danskerne er optaget af helt andre problemer, konstaterer hun.
Socialdemokratiet står særlig stærkt i storkredsene Nordjylland, Bornholm, Fyn og Sjælland.
Katastrofevalg for Radikale
Blandt regeringens støttepartier er billedet mere broget.
Radikale fik et katastrofevalg og blev mere end halveret. Der er nu kun syv radikale medlemmer af Folketinget mod 16 før valget. Dermed har partiet mistet hele den fremgang, det oplevede ved sidste valg, og lidt til.
– Nogle af de radikale vælgere er gået til Moderaterne, der bliver oplevet som et mere frisk pust. Men tilbagegangen hænger også sammen med, at det ikke er lykkedes for Radikale at forklare, hvorfor de afsatte Mette Frederiksen samtidig med, at de peger på hende som ny statsminister, siger Eva Sørensen.
SF er gået en lille smule frem, mens Enhedslisten mister 1,7 procent af stemmerne og dermed fortsætter tilbagegangen fra sidste valg, hvor de mistede 0,9 procent.
– SF har fundet sit segment ved at have stærk fokus på familiepolitikken. Mange vælgere har en god fornemmelse af, hvad de kan forvente af SF. Pia Olsen Dyhr er en politiker, der har fået hul igennem til vælgerne. Danskerne har tillid til hende, forklarer Eva Sørensen.
– Modsat står Enhedslisten et meget vanskeligt sted, hvor partiet ikke har en klar linje for den internationale politik omkring spørgsmål som Ukraine, oprustning og Danmarks engagement i EU. Enhedslisten har store uenigheder på de spørgsmål. Samtidig er der også gået stemmer fra Enhedslisten til Alternativet, der var i fare for at komme under spærregrænsen. Mange har stemt strategisk på Alternativet, for at få dem ind, tilføjer hun.
Enhedslisten fik 5,2 procent af stemmerne. Partiet går tilbage over hele landet.
Enhedslisten står fortsat stærkt i Københavns Storkreds med 13,8 procent af stemmerne. I Østjyllands Storkreds har 5,7 procent sat kryds ved Liste Ø. På Bornholm og i Københavns Omegn er der stemmetal omkring landsgennemsnittet, mens Enhedslisten i de øvrige storkredse er et lille parti, der nogle steder ligger tæt på spærregrænsen.
Også Alternativet står stærkest i København og Østjylland. Partiet fik med 3,3 procent af stemmerne et bedre valgt end forventet og klarede spærregrænsen på to procent i fin stil.
Modsat lykkedes det ikke for partiet Frie Grønne at komme over spærregrænsen. Men det er bemærkelsesværdigt, at næsten en procent af vælgerne valgte at stemme på et parti, der er erklæret antikapitalistisk, vil gøre op med den private ejendomsret og har et meget vidtgående klimaprogram.
Dramatiske forandringer på højrefløjen
Det er på højrefløjen, at de mest dramatiske forandringer er sket. Her har slagsmålet om vælgerne været enormt.
Venstre er blevet mere end halveret, mens Dansk Folkeparti er skrumpet ind til mindre end en tredjedel. Begge partier har blødt vælgere til de to nye partier Danmarksdemokraterne og Moderaterne.
– Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne er god til at tale med almindelige danskere. Hun holder fast i en stram udlændingepolitik og modsætningen mellem den lille mand og eliten. Der er tale om en anderledes dagsorden end Venstre, der mere er et eliteparti. Danmarksdemokraterne har trukket vælgere fra Venstre men især fra Dansk Folkeparti, vurderer Eva Sørensen.
– Det er en helt anden type vælgere Lars Løkke tiltrækker fra Venstre. Venstre har længe været splittet i land og by. Det er by-Venstre, der går til Lars Løkke. Det er den bedst uddannede del af befolkningen, der har en mere elitær tankegang. Jeg tror, at mange DJØF’ere har stemt på Moderaterne, tilføjer hun.
De forskellige vælgergrupper afspejler sig også i de landsdele, hvor Danmarksdemokraterne og Moderaterne har hentet flest stemmer.
Mens Danmarksdemokraterne står særlig stærkt i Nordjylland, Vestjylland og Sydjylland henter Moderaterne flest stemmer i storkredsene Københavns Omegn, Nordsjælland og Sjælland.
Konservative, der i starten af valgkampen nærmest kunne gå på vandet, endte med en tilbagegang på 1,1 procent.
Modsat havde Liberal Alliance et fantastisk flot valg. Det ultraliberale parti, der ved sidste valg endte tæt på spærregrænsen, fik denne gang 7,9 procent af stemmerne, altså mere end en tredobling.
Formand for Liberal Alliance Alex Vanopslagh har kørt en meget aktiv valgkamp på sociale medier især TikTok og Instagram.
Ved sidste valg vurderede Eva Sørensen, at Liberal Alliances store tilbagegang dengang hang sammen med, at der er tale om et meget ideologisk parti, som mange danskere ikke kan identificere sig med. Men hvad er så årsagen til den store fremgang nu?
– Liberal Alliance har i valgkampen været virkelig dygtige til at holde fokus på den gruppe, der er mest optaget af ideologi, nemlig ungdommen. De har fået den rene fortælling fra en leder, der har et enormt talent for at kommunikere klart og tydeligt. Partiet er gået benhårdt efter deres målgruppe på blandt andet Copenhagen Business School, siger Eva Sørensen.
– I det hele taget har den her valgkamp været kendetegnet af enkeltpersoner, stærke ledere, der har positioneret sig, tilføjer hun.
På den alleryderste højefløj stillede Rasmus Paludan op som løsgænger i storkreds Sjælland, hvor han fik 379 stemmer. Ved valget i 2019 stillede Paludans parti op på landsplan og endte lige under spærregrænsen.
Bevægelser har sat dagsorden i valgkampen
Ved sidste folketingsvalg var mange folkelige bevægelser engageret i valgkampen og formåede at sætte dagsorden. Det gjaldt især klimabevægelsen og bevægelsen for minimumsnormeringer i daginstitutioner.
Noget at det samme har vi oplevet denne gang, hvor klimabevægelsen har været yderst aktiv gennem hele valgkampen, konfronteret politikerne og gennemført mange forskellige aktiviteter. Det kulminerede i søndags med over 50.000 på gaden i klimamarcher i 13 byer rundt omkring i landet.
Også sygeplejerskerne og bevægelsen for ligeløn har været med til at få sat sygehusenes store krise på dagsordenen i valgkampen.
Det samme gælder mistrivslen blandt børn og unge, hvor den nye Bevægelsen for Børn og Unge i fredags arrangerede demonstrationer i tre forskellige byer.
Også andre bevægelser har været aktive i valgkampen uden at formå at sætte dagsorden. Det gælder blandt andet de fagligt aktive kræfter, der kæmper imod EU’s mindsteløn, og fredsbevægelsen.
Laveste stemmeprocent i over 30 år
84,1 procent af danskerne deltog i valget. Det er den laveste stemmeprocent i mere end 30 år. Det er 0,5 procent lavere end ved sidste valg i 2019. Det er tredje valg i træk, hvor stemmeprocenten falder.
Det er vigtigt, at vi holder øje med udviklingen og gør noget aktivt for at vende den, pointerer Eva Sørensen.
Forhandlingerne om den nye regering skal nu i gang. Socialdemokratiet er indstillet på at danne en regering med et eller flere af partierne til højre for sig selv. Det skaber stor bekymring hos Enhedslisten, SF og Alternativet, der forudser, at det vil gøre det langt sværere at opnå forbedringer i forhold til klima og velfærd.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
