Høring på Arbejdermuseet 6. august
“Danmarks territoriale udledninger (udledninger i Danmark, red.) falder, og der er mål og strategier for en betydelig del af de tilbageværende udledninger, om end flere tiltag fortsat mangler at blive implementeret. Omvendt fremgår det af den globale afrapportering fra 2023, at udledningerne uden for de danske grænser fra for eksempel international transport, importeret biomasse og Danmarks forbrug er stigende.”
Sådan lyder konklusionen i Klimarådets rapport “Danmarks globale klimaindsats“, der udkom tirsdag kort før starten på FN’s klimakonference COP28.
Klimarådet er et uafhængigt organ, der skal rådgive de danske politikere, og rapporten skal ses som et indlæg i den danske debat op til revisionen af klimaloven, som skal gennemføres i 2025.
Danmarks samlede globale klimaaftryk er ifølge Klimarådet på 192 millioner ton CO2e (CO2 ækvivalenter), hvilket er cirka fire gange så stort som de territoriale udledninger her i Danmark, der er omfattet af klimaloven i dag.
Det haster med klimatiltag
Som Klimarådet påpeger, så haster det med at få gjort noget ved de samlede globale udledninger af CO2 og andre af de globale krisetegn som for eksempel den faldende biodiversitet.
“Klimaforandringerne sker hurtigere, end de fleste forskere havde forventet for bare få år siden, og allerede nu er vi meget tæt på 1,5 graders stigning i den globale gennemsnitstemperatur sammenlignet med førindustriel tid. Vi har derfor travlt med at sænke udledningerne af drivhusgasser, hvis vi skal efterleve Parisaftalens mål”, konkluderer Klimarådet.
De danske reduktionsmål lever kun op til Parisaftalens mål, hvis vi forudsætter, at Danmark har ret til at udlede lige så meget CO2 pr. indbygger som verdens gennemsnitsborger.
I stedet for at falde steg udledningerne af CO2 i 2022 på globalt plan til ny rekord, og de nyeste estimater viser, at selv om alle lande gennemfører de reduktionsmål, som de har sat sig, vil den globale gennemsnitstemperatur stige til 2,2-2,9 grader i 2100, påpeger Klimarådet i overensstemmelse med de seneste FN-rapporter.
Lever Danmark op til Parisaftalen?
Danmarks bidrag til at sænke CO2-udslippet sker i dag primært gennem mål for udledninger i Danmark – de såkaldte territoriale reduktionsmål. Og de danske reduktionsmål lever endda kun op til Parisaftalens mål, hvis vi forudsætter, at Danmark har ret til at udlede lige så meget CO2 pr. indbygger som verdens gennemsnitsborger.
Hvis Danmark får et lavere måltal pr. indbygger for udledninger end gennemsnittet på grund af vores historiske store udledninger og vores relative store rigdom – et såkaldt rimelighedsprincip – så opfylder vi ikke Parisaftalens målsætninger. Det samme gælder for EU som helhed, konkluderer Klimarådet i rapporten.
Danmark har et stort globalt klimaaftryk
Men Danmark har et stort og stigende globalt klimaaftryk, der, som Klimarådet påpeger, ikke er reguleret, og som Danmark heller ikke har konkrete mål for at reducere. Alene vores forbrug i Danmark er årsag til et klimaaftryk, der er 50 procent højere end de territoriale udledninger.
Hertil kommer, at Danmark er en stor spiller inden for international transport og har en stor import af biomasse, der lægger et forholdsvis stort beslag på arealer i andre lande. Ligesom de danske virksomheders eksport indeholder udledninger af CO2, der er endnu større end udledningerne fra vores nationale forbrug.
“Der er ikke på nuværende tidspunkt målsætninger, og der er kun vedtaget begrænsede klimapolitiske tiltag, der har til formål at reducere disse globale udledninger. Et øget fokus i dansk klimapolitik på det globale bliver derfor mere og mere relevant, efterhånden som de territoriale udledninger falder, samtidig med at mange af Danmarks globale klimapåvirkninger stiger i negativ retning eller forbliver uændrede”, konkluderer Klimarådet.
Klimarådet peger derfor på ti globale indsatsområder (se boks sidst i artiklen), som de mener, der bør indarbejdes i den danske klimalov, og de ti områder er samlet i fire kategorier:
- International transport
- Import
- Eksport og grøn teknologi
- Klimafinansiering og -støtte
International transport
Udledningerne fra international transport reguleres bedst på international plan, understreger Klimarådet, men understreger samtidig, at potentialet for at reducere udledninger til gengæld også er stort.
Udledningerne fra danskopererede fly og skibe i udlandet og tankning i Danmark af skibe og fly i udenrigsfart var tilsammen 37 millioner ton CO2e i 2020, oplyser Klimarådet. Til sammenligning var de territoriale udledninger i Danmark i 2020 på 46 millioner ton CO2e, som der er planer for at reducere til nul i 2045.
Langt størstedelen af den danske del af den internationale transports udledninger kom fra danskopererede skibes udledninger, som ikke har tanket i Danmark, men i udlandet. Det udgjorde alene 34 millioner ton CO2e. Nu er 2020 netop det år, hvor coronapandemien slog igennem, hvorfor flytrafikken i 2020 kun udledte det halve af året i forvejen.
Der er et stort reduktionspotentiale og behov for yderligere tilskyndelse til virksomhederne for at reducere klimaaftrykket for deres eksport.
Selv om det er bedst at regulere udledningerne på internationalt plan, så udledningerne ikke flyttes landene imellem, er der behov for, at enkelte lande går forrest, påpeger Klimarådet.
“En ambition om at være i netto nul på globalt plan nødvendiggør, at alle lande tager ansvar ikke kun for deres territoriale udledninger, men også for deres andel af den internationale transport, som opgjort til FN”, konkluderer Klimarådet.
Rådet mener, at danske måltal kan tage udgangspunkt i FN’s måltal for området, som er i overensstemmelse med Parisaftalens mål om nul udledninger i 2050. Klimarådet peger som eksempel på, at Danmark kan gøre det samme som Storbritannien, der har inddraget tankning til skibe og fly i det territoriale måltal.
Vort forbrugs klimaaftryk er stort
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk dækker over udledninger, som vores forbrug har medført, både i Danmark og uden for landets grænser.
Ifølge FN’s klimapanel IPPC kan adfærds- og forbrugsændringer potentielt reducere de globale drivhusgasser med 40-70 procent frem mod 2050.
Danmark har et meget stort klimaaftryk af vores forbrug og et af de højeste i EU målt pr. indbygger. Samlet udleder det danske forbrug 63 millioner ton CO2e, og det har været faldende i mange år på grund af den del, der produceres i Danmark. Til gengæld har udledningerne fra forbruget, der importeres, været svagt stigende.
Cirka halvdelen af udledningerne i udlandet kom i 2021 fra EU-landene, mens 13 procent kom fra Kina.
“Der findes ikke mange politiske tiltag i Danmark, der retter sig mod at sænke den del af Danmarks forbrugsbaserede aftryk, der sker i udlandet. Det skyldes blandt andet, at der ikke er nogen politiske mål og kun få krav, tiltag eller regler for at sænke denne del af udledningerne”, konstaterer Klimarådet, der opfordrer til, at der opstilles politiske mål og krav.
Danmarks forbrug af globalt areal
“Danmark forbruger mange forskellige globale ressourcer. 72 procent af den ressourceudvinding, der skal til for at tilfredsstille den danske efterspørgsel, sker uden for landets grænser, og Danmarks materialeforbrug er kun 4 procent cirkulært”, konstaterer Klimarådet.
En af disse globale ressourcer er “globalt areal”, som er nødvendigt for at dyrke biomasse på land.
“Fældning af skov til fordel for landbrug er den næststørste kilde til øget CO2-indhold i atmosfæren efter afbrænding af fossil energi. Danmarks brug af globalt areal er derfor direkte relateret til klimaforandringer”, skriver Klimarådet.
Danmark har ifølge Klimarådet et højt forbrug af globalt areal, som fører til “væsentlige udledninger”.
Global Footprint Network har beregnet, at der i gennemsnit er 1,6 hektar til rådighed for hver person på Jorden. Danmark forbruger, hvad der svarer til 7,3 globale hektar pr. person. På grund af at det danske landbrug er så effektivt, er vores underskud i forhold til udlandet på “kun” 3 globale hektar pr. dansker.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen politiske mål om at nedbringe Danmarks globale arealforbrug, og Klimarådet konstaterer, “den globale arealanvendelse er ikke en faktor, der tages i betragtning ved politiske beslutninger.”
Ligesom der heller ikke findes en strategi for anvendelsen af Danmarks eget areal.
Området er stadig vigtigere, fordi mange lande netop bruger produktion af biomasse som et led i at nedbringe deres nettoudledninger. Når et land bruger mere areal, end der er til rådighed for gennemsnittet, kommer andre lande til at mangle globalt areal, fordi der kun er én Jord.
Danske virksomheder har en meget høj klimapåvirkning
Danske virksomheders klimapåvirkning gennem eksporten er fordoblet siden 1990. I 2021 udgjorde klimapåvirkningen 129 millioner tons CO2e, hvilket er dobbelt så meget som Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.
Halvdelen af eksportens klimaaftryk stammer fra produktion i udlandet, som har været stigende, mens klimaaftrykket fra produktionen i Danmark har været stabilt.
Hovedparten af virksomhedernes udledninger stammer fra de indirekte udledninger, som er forårsaget af virksomhedernes aktiviteter, men som ikke ejes eller kontrolleres af virksomheden – kaldet scope 3-udledninger.
Det kan være udledninger hos virksomhedernes underleverandører og udenlandske transportører og udledninger forbundet med brug og bortskaffelse af virksomhedens produkter.
Klimarådet konkluderer, at virksomhederne “kun i nogen grad har kontrol” med deres udledninger uden for Danmark, og rådet opfordrer derfor til, at der gøres en indsats både for at tilvejebringe ordentlige data på området, men også i forhold til at nedbringe virksomhedernes klimaaftryk.
“Der er et stort reduktionspotentiale og behov for yderligere tilskyndelse til virksomhederne for at reducere klimaaftrykket for deres eksport”, konkluderer Klimarådet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
