selveste jens stoltenberg, hvem ville ha troet det ! . I uniform og klar ved maskingeværet, en rigtig loyal NATO front kæmper ! . Godt nok et skråplan vi er på vej ud på ,håber ikke dette hysteri holder i længden .
Log ind for at svareEt flertal i Folketinget har netop besluttet, at 1000 danske soldater og tilhørende kampvogne, fly og krigsskibe fra hæren, flyvevåbnet og søværnet skal underlægges NATO’s militære ledelse frem til udgangen af 2023.
Folketingsbeslutningen betyder, at de danske soldater med kort varsel kan blive sendt i krig af NATO og under NATO’s kommando.
– Danmark skal ikke være bagud, hvis NATO anmoder om et bidrag. Vi skal være klar til at reagere hurtigt, hvis det bliver nødvendigt, forklarede forsvarsminister Morten Bødskov.
Han fortsætter:
– Med beslutningsforslaget vil vi sikre, at vores udsendte styrker til NATO’s fremskudte tilstedeværelse samt NATO’s stab og hovedkvarter har det nødvendige robuste mandat til at løse deres opgaver inden for rammerne af NATO’s operations- og forsvarsplaner. Der er ingen grund til at understrege andet, end at det er alvor nu, for det handler om vores fælles værdier, og det er afgørende, at vi står sammen både i NATO, men også i Europa. Mere end nogen sinde viser den situation, vi er i nu, at Danmarks medlemskab af NATO gør en forskel, både for vores egen sikkerhed og ikke mindst også for vores allieredes sikkerhed.
FE vurderer, at det sammen med en øget tilstedeværelse af NATO-enheder i nabolande til Rusland, Belarus og Ukraine øger risikoen for fejlkalkulationer og eskalation.
Folketingets beslutning om at sende danske soldater og materiel under NATO-kommando
Også Radikale Venstre og SF bakker op.
– Jeg er dybfølt glad for at få lov til lige præcis det her beslutningsforslag at kunne fremføre fuld støtte på vegne af Radikale Venstre. Det skyldes selvfølgelig, at det er et historisk beslutningsforslag, vi har i salen i dag. Ingen af os havde troet for få måneder siden, at vi skulle stå her og vedtage opbakning til en række militære bidrag fra dansk side til NATO’s kollektive forsvar på europæisk jord. Men det er der, vi er, lød det fra den radikale forsvarsordfører Martin Lidegaard.
– Det er vores forpligtelse gennem NATO og vores allierede at sikre deres tryghed. Deres tryghed og sikkerhed er vores tryghed og sikkerhed. Og derfor har vi øget NATO-beredskabet i de her områder. Det er noget, som Rusland ikke synes er rart, og det er også meningen. Årsagen til, at vi gør det, er, at vi vil vise, at vi er villige til at forsvare vores værdier og vores allierede, forklarede SF’s ordfører Anne Valentina Berthelsen.
NATO har aktiveret sine såkaldte “forsvarsplaner”. Det betyder, at NATO’s militære øverstkommanderende – SACEUR – skal have adgang til soldater, kampfly og krigsskibe fra medlemslandene for at opruste i Østeuropa og i yderste konsekvens sende dem i krig.
“Opgaverne vil kunne omfatte en bred vifte af landmilitære opgaver fra at indgå i trænings- og øvelsesaktiviteter til indsættelse i forsvarskamp. Bataljonskampgruppen vil kunne bidrage til afskrækkelse og genforsikring af allierede. De nærmere opgaver for det landmilitære bidrag fastlægges af SACEUR afhængigt af situationens udvikling”, hedder det blandt andet i bemærkningerne til folketingsbeslutningen.
Allerede i februar stillede et flertal i Folketinget store dele af dansk militær til rådighed for NATO’s militære øverstkommanderende.
Men nu er det samme flertal klar til at stille endnu endnu flere danske soldater og militært udstyr under NATO’s kommando.
FE advarer mod oprustning i øst
Beslutningen om at sende sende flere soldater i krigsberedskab i Østeuropa kommer, på trods af at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) advarer om, at NATO’s oprustning mod Rusland kan øge risikoen fejl og eskalation.
“FE vurderer, at den russiske militære invasion af Ukraine med stor sandsynlighed har betydet, at Ruslands væbnede styrker er i et højere beredskab. FE vurderer, at det sammen med en øget tilstedeværelse af NATO-enheder i nabolande til Rusland, Belarus og Ukraine øger risikoen for fejlkalkulationer og eskalation. Dette gælder særligt, hvis NATO-allieredes enheder og russiske militære enheder kommer i uvante situationer, og særligt hvor russiske enheder føler sig truet eller skal træffe beslutninger med meget kort reaktionstid”, står der i beslutningsgrundlaget.
Forsvarets Efterretningstjeneste skyder også politikernes frygt for et russisk angreb ned: Efterretningstjenesten vurderer, at Rusland ikke vil bruge militær magt mod NATO.
Ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) “… har Rusland ingen hensigt om brug af militær magt mod NATO eller danske bidrag, der er indsat inden for NATO-landenes geografiske territorium og internationalt farvand og luftrum. Ifølge FE’s vurdering er der INGEN direkte militær trussel”, står der blandt andet i Folketingets beslutning.
Ø: Vi har et ansvar for at krigen ikke spreder sig
Enhedslisten stemte imod at stille flere danske soldater i krigsberedskab under NATO’s kommando.
Enhedslisten advarer – med henvisning til Forsvarets Efterretningstjeneste – om, at Danmarks og resten af NATO’s militære oprustning øger risikoen for en militær konfrontation med Rusland.
– Vi har et ansvar for at sikre, at krigen ikke eskalerer, og for, at krigen ikke spreder sig og vil koste endnu flere menneskeliv, smerte og lidelser og skabe endnu mere ødelæggelse, siger Enhedslistens forsvarsordfører Peder Hvelplund.
Han fortsætter:
– Europa og NATO skal for alt i verden undgå en direkte militær konfrontation med Rusland. Det tror jeg, vi alle sammen er enige om, vil få fuldstændig uoverskuelige konsekvenser for Ukraine, for Europa og for den globale sikkerhed. Bekymringen er derfor, at netop mere NATO-oprustning vil kunne sætte sikkerheden over styr i så skrøbelig en situation.
Enhedslisten hæfter sig også ved efterretningstjenestens vurdering af, at der ikke er en aktuel militær trussel mod Danmark og NATO fra Rusland – og at NATO’s oprustning ikke hjælper Ukraine.
– Rusland har ikke ambitioner om at udvide sine angreb til NATO-lande. Der er altså ingen aktuel militær trussel mod Danmark eller de baltiske lande. En NATO-oprustning vil ikke have en her og nu-betydning for Ukraine. Meget tyder på, at Putin vil intensivere sine krigshandlinger i Donbass. En udvikling, der kan lede til en mere permanent, dybt ulovlig og skandaløs annektering af ukrainsk territorium. Men i forhold til det spørgsmål hjælper en yderligere NATO-oprustning i Baltikum ikke, siger Enhedslistens forsvarsordfører.
Læs også
Indland
Opruster efter angreb på Ukraine
Flertal stiller store dele af dansk militær til NATO's rådighed
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
