RIGTIG FLOT AKTION
GODT GÅET AF JER
ALDRIG HAR DER VÆRET SÅ MEGET VREDE MOD USA — SOM JEG KAN HUSKE.
MÅSKE KAN ANDRE HUSKE DET !!!
MÅSKE VIETNAM KRIGEN ???
Onsdag den 9. april om eftermiddagen dukkede en “USA-base” pyntet med amerikanske flag op på Christianshavns Torv. Basen blev bevogtet af to amerikanske soldater, og fra det indhegnede område strømmede amerikansk militærmusik ud over torvet. Inde på basen passede en mand i hvid beskyttelsesdragt godt på en atombombe samt kasser med ammunition.
Det vakte opsigt blandt forbipasserende, hvor nogle blev provokeret af de amerikanske flag og rev dem i stykker.
– Vi oplevede, at mange har en stor vrede og utilfredshed over den måde, USA opfører sig på i øjeblikket. Mange udtrykte deres opbakning, da det gik op for dem, at der var tale om en aktion i protest mod, at Danmark vil tillade USA at oprette tre baser i Danmark, siger Benjamin Bjarkason fra Fredsinitiativet Amager, som stod bag aktionen.
Det var ikke tilfældigt, at protesten mod USA baser foregik netop den 9. april.
– Den 9. april var det 85 år siden, at Danmark blev besat af tyske tropper. Lige siden befrielsen i 1945 har skiftende danske regeringer holdt fast i, at der ikke skal være udenlandske tropper på dansk jord. Men det vil den nuværende regering ændre på. Det, mener vi, er en helt fatal afgivelse af dansk suverænitet, siger Lin Mortensen fra Fredsinitiativet Amager.
På fredag den 11. april skal Folketinget førstebehandle det lovforslag, der vil give USA lov til at oprette tre baser i Danmark. Et flertal af de politiske partier erklærer sig parat til at støtte baseaftalen.
Modsat er et flertal i befolkningen imod USA-baser i Danmark. 43 procent af danskerne mener, at baseaftalen skal droppes. Det viser en meningsmåling, som Epinion har lavet for DR. Modsat støtter 28 procent aftalen.
Modstanden var også tydelig under aktionen på Christianshavns Torv, hvor mange forbipasserende erklærede deres kritik af Trumps USA og modstand mod baseaftalen. Der blev taget godt imod de flyers, som blev delt ud under aktionen, og mange studerede de plancher med fakta om baseaftalen, der var stillet op ved siden af “basen”.
Fredsinitiativet kritiserer, at der ikke har været en reel offentlig debat om konsekvenserne ved at få USA-baser på dansk jord, herunder en vurdering af, om det er en god ide i en situation, hvor den amerikanske præsident truer Danmark, Grønland og mange andre.
– Der er behov for, at politikerne lytter til befolkningen og tager vores bekymring alvorligt. Hvis loven bliver vedtaget, vil USA få eksklusiv råderet over tre områder af Danmark. Her kan USA gøre præcis, som de vil. Danmark kan ikke kontrollere, om der for eksempel er atomvåben eller klyngebomber på baserne. På baserne er det amerikanske love og regler, der gælder, konstaterer Lin Mortensen.
Hun peger også på, at baseaftalen åbner for, at de amerikanske tropper vil kunne bruge magt uden for baserne, også i forhold til den danske befolkning, hvis de skønner det nødvendigt. Samtidig bliver den danske stat frataget muligheden for at håndhæve dansk lov og ret over for amerikanske soldater, der overtræder dansk lovgivning under udstationering på baserne.
På fredag den 11. april, hvor Folketinget skal førstebehandle baseaftalen, vil politikerne blive mødt af basemodstandere. Allerede klokken 8 om morgenen inviterer Tid til Fred – Aktiv mod Krig til protest mod baserne i Rigsdagsgården foran Folketinget. Klokken 15 samme dag er der stor demonstration på Slotspladsen, som Fredssamarbejdet står bag. Også andre steder i landet er der arrangeret protester, blandt andet i Aalborg, hvor der gennemføres aktion på Gabels Torv kl. 14..
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
RIGTIG FLOT AKTION
GODT GÅET AF JER
ALDRIG HAR DER VÆRET SÅ MEGET VREDE MOD USA — SOM JEG KAN HUSKE.
MÅSKE KAN ANDRE HUSKE DET !!!
MÅSKE VIETNAM KRIGEN ???
OG DEN DANSKE PRESSE ER VED AT VÅGNE OP VEDR. USA BASER.
JEG MÅ NOK SIGE JEG ER BLEVET MEGET OVERRASKET.
TÆNK AT DET ER JYLLANDSPOSTEN DER VIRKELIG HAR GRAVET DYBT I DENNE SAG.
OG ANDRE ER VED AT KOMME PÅ BANEN.
MEN ARBEJDEREN VAR STADIG DEN FØRSTE DER KOM PÅ BANEN.
MEN SF SVIGTER IGEN. DE ER LIGESÅ KRIGSGALE SOM METTE FRYGT !!!!
Voldtægter og slagsmål er, hvad der bliver tilbage til lokalmiljøet rundt om baserne.
– ikke engang under vietnamkrigen havde vi så stor en befolkningsmæssig opinion som nu i DCA-aftalespørgsmålet om amerikanske baser og tropper i Danmark. Den er aktuelt helt oppe at svinge på 43 %. Vedtager folketinget aftalen vil det være i stærk modstrid til den danske befolkning.
HEJ KAI
JEG KAN I DAG GLÆDE DIG MED AT 47 % ER IMOD USA BASER I DANMARK.
NY MÅLING NEWS HAR LAVET I DAG.
DRØMMER JEG — ELLER ER JEG VÅGEN !!!!!!
Tak du, – vi har opdateret tallet til 47 %. iflg. Folketinget dags dato. Vi følger Folketingets behandling af DCA-aftalen.
– en opinion på 47 % er en delsejr i sig selv.
HEJ IGEN KAJ
PRØV AT SE TV MIDTVEST FACBOOK SIDE I DAG !!
DER ER GODT NOK VREDE MOD USA BASER I DANMARK
IKKE MINDST NÅR DET ER TV MIDTVEST SENDEFLADE SOM OMFATTER KARUP !!
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.