Udtalelse
Borgerbevægelsen mod Egholm-motorvejen ved Aalborg overvejer at gå rettens vej for at få kendt den anlægslov, som et flertal i Folketinget netop har vedtaget, ugyldig.
Det fortæller borgerbevægelsens talsperson, Louise Faber, til Arbejderen.
Et flertal i Folketinget (bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne) vedtog tirsdag den anlægslov, der giver grønt lys til motorvejsprojektet.
Sparer fem minutter
Anlægsloven giver transportministeren ret til “… at anlægge en ca. 20 km 4-sporet motorvej vest om Aalborg via Egholm med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord”.
Motorvejen ventes at løbe op i ni milliarder skattekroner – heraf skal Aalborg Kommune betale 600 millioner kroner.
Motorvejen bliver det fjerdedyreste anlægsprojekt nogensinde næst efter forbindelserne over Storebælt, Øresund og Femern.
Når motorvejen i 2035 er anlagt, ventes mere end 36.000 biler dagligt at drøne hen over den lille grønne ø Egholm.
Ifølge Vejdirektoratets beregninger kan bilisterne spare fem minutter via den vestlige motorvejsforbindelse.
I februar offentliggjorde Vejdirektoratet en rapport, der vurderer, at de samlede udslip af drivhusgasser ved at bygge motorvejen er 480.000 ton. Det er næsten 200.000 ton mere end hidtil vurderet og svarer cirka til 70.000 danskeres årlige CO2-udslip.
Store huller i lov
Borgerbevægelsen mod Egholm-motorvejen advarer om, at anlægsloven er fyldt med huller. Derfor overvejer de at få loven prøvet i retssystemet.
– Nu, hvor loven er vedtaget, er det muligt at få den efterprøvet retligt. Vi overvejer at rejse en sag mod Folketinget, der har vedtaget anlægsloven, for at få afprøvet lovens gyldighed. Det er nu vores eneste mulighed for at få taget loven af bordet, siger talsperson for borgerbevægelsen Louise Faber til Arbejderen.
Hun arbejder til daglig som advokat og vurderer, at borgerbevægelsen har en god sag, hvis de vælger at gå rettens vej for at få anlægsloven kendt ugyldig.
– Der er store huller i de miljøkonsekvensvurderinger, som anlægsloven bygger på. Eksempelvis er konsekvenserne for vores drikkevand og for Egholms omfattende plante- og dyreliv ikke tilstrækkeligt belyst. En miljøkonsekvensvurdering skal være fuldstændig. Der må ikke være huller. Når der er huller i myndighedernes miljøkonsekvensvurderinger, så er der også huller i loven. For loven bygger på miljøkonsekvensvurderingerne, siger Louise Faber.
Samtidig undlader anlægsloven at forholde sig til en række vigtige problemstillinger:
– Eksempelvis bliver en række vigtige beslutninger, om – og hvordan – der skal ske en grundvandssænkning, og om – og hvordan – faren fra den omfattende asbestforurening skal håndteres, skudt til hjørne. Det er noget, politikere og myndigheder vil finde ud af hen ad vejen. Men den går ikke. Man kan ikke vedtage en lov, der bygger på så løst et grundlag og overlader vigtige fremtidige beslutninger til tilfældighederne, siger Louise Faber.
– Konsekvensen vil jo være, at vigtige beslutninger, der kan få konsekvenser for drikkevand og forurening af naturen, vil blive truffet uden demokratisk inddragelse af borgerne i et lukket forum, forudser hun.
Man kan ikke vedtage en lov, der bygger på så løst et grundlag og overlader vigtige fremtidige beslutninger til tilfældighederne.
Louise Faber, advokat og talsperson for Borgerbevægelsen mod Egholm-motorvejen
Louise Faber tænker tilbage på et langstrakt og vanskeligt forløb præget af “politisk spin”.
– Det har været en kamp at få belyst motorvejens konsekvenser for mennesker og natur. Vigtig viden om støj, asbest og drikkevand er kun kommet frem, fordi aktive og vidende borgere har taget sagen i egen hånd. Det har været ubehageligt at opleve det massive politiske spin, som hele processen har været indhyllet i, siger hun.
Anlægsloven blev vedtaget, på trods af at borgerne i Aalborg ikke ønsker en motorvej over Egholm. Næsten 60 procent af Aalborgs 120.000 borgere er imod, at motorvejen går over Egholm. Det svarer til, at næsten 90.000 af de lokale borgere er imod at bygge en motorvej.
Læs også
Indland
Første skridt mod anlægslov
Flertal for motorvej over Egholm afviser bekymringer i høringssvar
– Den enorme folkelige modstand mod motorvejen har betydet, at vi flere gange har slået Danmarksrekord i høringssvar. Senest blev der afgivet mere end 1300 høringssvar, hvoraf langt de fleste – cirka 90 procent – var kritiske over for motorvejen, konstaterer Louise Faber.
Anlægslov lukker ned for klageadgang
Med vedtagelsen af anlægsloven bliver der samtidig lukket ned for den klageadgang, der findes i eksempelvis lovene om naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse og beskyttelsen af havet.
I bemærkningerne til lovforslaget blev der ikke lagt skjul på, hvorfor borgerne ikke skal kunne klage over myndighedernes afgørelser om projektet:
“En afskæring af klageadgang er fundet nødvendig af fremdriftshensyn, da klagesager kan indebære betydelige risici og usikkerheder for anlægsprojekter i form af forsinkelse og fordyrelse”, lyder argumentet.
Flere politiske ordførere, grønne organisationer og borgere advarede forud for lovens vedtagelse forgæves imod, at der sker en “afdemokratisering”, hvis borgerne ikke længere kan klage.
Læs også
Indland
Reportage fra konference
Eksperter afdækker: Mål om vækst trumfer konstant natur, klima og demokrati
Kan få konsekvenser for drikkevandet
Motorvejen skal gå tværs igennem et sårbart og beskyttet grundvandsområde, der forsyner mere end en tredjedel af borgerne i Aalborg med rent drikkevand.
Området har hidtil været beskyttet mod nybyggeri, ændringer i terrænet og brug af sprøjtegift i området.
Men alle disse restriktioner, der hidtil har beskyttet det sårbare drikkevandsområde mod forurening, er blevet ophævet med vedtagelsen af anlægsloven.
Grundvandet risikerer både at blive forurenet under byggeriet, og når motorvejen står færdig. Når motorvejen bygges, er der risiko for, at store maskiner vil lække olie og benzin og dermed forurene grundvandet.
Og når motorvejen står færdig, er der risiko for, at eksempelvis ulykker, hvor benzin siver ud, kan forurene grundvandet.
I det ene drikkevandsområde – Drastrup – består jordbunden af kalk, kridt, grus og sand. Disse lag har ingen rensende effekt. Så hvis der sker en forurening – eksempelvis oliespild – på overfladen, vil olien sive direkte ned i grundvandet og forurene drikkevandet.
Læs også
Indland
Høring om omstridt motorvej
Lynhøring om motorvej hen over naturskønne Egholm ved Aalborg afføder store protester
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
