Beboerne i det almene boligområde Blågården på Nørrebro i København vil ikke finde sig i, at deres boligselskab – rent administrativt – har smidt tre familier ud af deres lejlighed i kølvandet på den uro, der opstod, da Rasmus Paludan i april 2019 pludselig kom til området og begyndte at råbe skældsord, mens han sparkede til koranen og truede med at brænde den af.
Fire af mine unge ansatte står til at miste deres hjem, fordi deres bror fik en dom efter Paludan-demonstrationen.
Mudi Jarkass, daglig leder af FRAK
Sagen har nu ført til, at beboerne samles på onsdag den 4. august til et ekstraordinært beboermøde.
Her vil beboerne kræve boligselskabets udsmidninger trukket tilbage. Herudover vil beboerne have vedtaget nogle klare, objektive kriterier for, hvornår boligselskabet kan smide beboere ud.
Det er beboerne i Blågården selv, der har pålagt deres boligselskab i det almene boligselskab FSB Blågården at indkalde til det ekstraordinære beboermøde ved at indsamle underskrifter hos mere end 25 procent af beboerne.
Udsmidte unge passer børn og uddeler håndsprit
En af dem, der venter spændt på, hvad beboermødet beslutter, er Mudi Jarkass. Han er daglig leder af FRAK, der træner unge i at have et fritidsjob. Herudover har han lavet socialt arbejde som ansat og frivillig på Indre Nørrebro i ti år.
– Fire af mine unge ansatte står til at miste deres hjem, fordi deres bror fik en dom efter Paludan-demonstrationen. De fire unge søskende har været med til at arrangere festivaler på Blågårds Plads, passet børn i private børnefamilier, delt håndsprit ud under corona og meget mere, fortæller Mudi Jarkass til Arbejderen.
Han fortsætter:
– De fire unge er helt uskyldige. Piger, der skal starte på universitet og er i job, gøres hjemløse på grund af brorens fejl. Det er ikke et retssamfund værdigt.
Det er vildt, at beboere i almene boliger både bliver straffet dobbelt og både bliver idømt fængsel og mister deres hjem. Det er ikke fair.
Mudi Jarkass, pårørende til udsmidte beboere
– Udsmidningerne er et eksempel på, hvordan ghettopakken bliver brugt til at gøre folk hjemløse. Det er vildt, at beboere i almene boliger både bliver straffet dobbelt og både bliver idømt fængsel og mister deres hjem. Det er ikke fair, mener Mudi Jarkass.
Også Jette Møller venter spændt på beboermødet. Hun bor ikke selv i FSB Blågården, men i en naboejendom, og hun kender flere af de opsagte beboere. Blandt andet har hun været Natteravn sammen med flere af dem.
– I alt skal 16 familiemedlemmer smides ud – alene fordi de er i familie med de dømte. Ingen i familierne har tidligere været dømt. De tre familier er aktive i det sociale arbejde i lokalområdet og i boligselskabets integrationsarbejde, fortæller Jette Møller til Arbejderen.
Blev provokeret af Paludan
De opsagte beboere blev provokeret, da hadprædikanten Rasmus Paludan den 14. april 2019 pludselig mødte op i deres kvarter under massiv politibeskyttelse.
Rasmus Paludan havde egentligt planlagt at afholde sin hadmanifestation i Mjølnerparken på Ydre Nørrebro i København. Her havde beboerne forberedt en masse aktiviteter for de unge, der skulle forhindre uroligheder.
Men få timer før Paludan skulle afholde sin hadmanifestation, blev den – uden varsel – flyttet til Blågårds Plads på grund af en eksplosion i nærheden af Mjølnerparken. Op mod 600 betjente blev udkommanderet for at beskytte hadprædikanten.
De tre familier er aktive i det sociale arbejde i lokalområdet og i boligselskabets integrationsarbejde.
Jette Møller, nabo
På Blågårds Plads anede beboerne intet om Paludans besøg og havde ikke nået at forberede de unge på, at Paludan ville komme og svine dem til og spille fodbold og brænde koranen, som han kaldte “den store luderbog”.
En af dem, der blev provokeret, er Mohd Hassan, der er tidligere formand for Natteravnene på Indre Nørrebro, hvor han har været aktiv i ti år. Han har også været aktiv i Fædregruppen.
Mohd Hassan har tidligere fortalt til Arbejderen, hvordan han og resten og familien oplevede Paludans bevidste provokationer.
Hans søn kaster en sten to meter. Ifølge faren blev stenen ikke kastet efter noget eller nogen og landede langt fra politiet. Alligevel blev han anholdt.
Mohd Hassan blev også anholdt og dømt for at råbe i en megafon og – ifølge anklagemyndigheden – opildne til uro.
Efterfølgende blev Mohd Hassan idømt ét års fængsel for at råbe og opildne til uro. Hans søn blev dømt otte måneders fængsel for at kaste en sten.
Mens de er i fængsel, bliver familien sagt op af boligselskabet FSB.
To andre familier skal også smides ud.
Den ene familie skal ud, fordi sønnen kastede et støtteben til en cykel og en sten.
Sønnen er ikke tidligere straffet. Han vil gerne være pædagog og har flere gange været i praktik som pædagog.
Familien har boet i Blågården i 27 år. Familien har aldrig fået en klage. Manden har været aktiv i lokalområdet i årevis. Han har været Natteravn og har været aktiv i Fædregruppen og i Fritidsakademiet.
Den tredje familie skal smides ud, fordi faren – der i tre år har været aktiv i Natteravnene og arbejdet med de unge på Blågårds Plads – er blevet dømt for at kaste en sten. Faren nægter sig skyldig.
Ghettopakke åbner op for udsmidninger
Fordi “kriminaliteten” blev begået i samme område, som familierne bor, åbner en særlig paragraf i lejeboligloven op for, at hele familier kan blive smidt ud af deres lejlighed, hvis et medlem af husstanden får en dom for kriminalitet begået indenfor en kilometers omkreds af boligområdet.
Paragraffen blev indført som en del af den ghettopakke, som Folketingets partier vedtog i 2018.
Men boligselskabets beslutning bliver mødt af protester blandt beboerne.
2000 beboere i området har skrevet under på, at de bakker familierne op. Herudover har der været afholdt flere støttemanifestationer for de tre udsmidte familier.
Skriv til boligselskabet
Hvis du vil vise din støtte til de tre familier, så kan du skrive til boligselskabet FSB.
Almen Modstand har skrevet et brev, som du kan kopiere og sende til boligselskabet for at vise, hvad du tænker om de administrative udsmidninger af de tre familier.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra boligselskabets ledelse.
De udsmidte familier har anket boligselskabets udsmidninger. 9. august skal Østre Landsret tage stilling til den første udsmidning.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
