Ny retning i Vestafrika
Lige siden den nuværende regering trådte til for tre år siden, har mennesker med handicap og deres pårørende set frem til markante forbedringer.
I forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier slås fast, at regeringen vil gennemføre forbedringer for mennesker med handicap og sikre “kvalitet, retssikkerhed, høj faglighed og den nødvendige specialisering på området.
Socialminister Astrid Krag har gang på gang gentaget, at det ikke skal være en kamp for mennesker med handicap at få den rette hjælp.
Det har skabt store forventninger om, at der efter mange års forringelser og nedskæringer på handicapområdet nu endelig var lagt op til grundlæggende forbedringer.
Derfor var skuffelsen stor, da regeringen i maj måned kom med sit udspil på det specialiserede socialområde, som handicapområdet er en del af. Handicapbevægelser og -organisationer konstaterer, at udspillet ikke løser det helt grundlæggende problem, hvor det er de økonomisk trængte kommuner, der både skal tildele hjælpen, drive de forskellige tilbud og betale for dem.
– Udspillet er meget langt fra det oprindelige ambitionsniveau. Grundlæggende er der helt utilstrækkelige svar på de løfter, som er udstedt om, at “det ikke skal være en kamp af få den nødvendige hjælp – og at mennesker med handicap skal kunne regne med at få den rigtige hjælp første gang”, siger Anni Sørensen, landsformand for Lev, der organiserer mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende.
Specialeplan
Det centrale i udspillet er en såkaldt specialeplan inspireret af sundhedsområdet. Planen skal sikre, at der er højt specialiserede sociale indsatser og forhindre, at der fremover sker en afspecialisering, som det har været tilfældet efter strukturreformen i 2007.
Med specialeplanen skal det sociale område inddeles i omkring 20 forskellige specialer. Et speciale kan for eksempel være autisme. Specialeplanen skal sikre en øget opbygning af højt specialiseret viden om de enkelte områder, og at denne viden bliver udbredt til hele landet gennem en rådgivende indsats. Planen skal også give et overblik over de tilbud, der er på det højt specialiserede socialområde.
Der er også lagt op til en styrket indsats i forhold til uddannelse og udvikling af kompetencer hos de ansatte samt øget forskning på socialområdet.
Udspillet vil få en meget lille effekt, hvis der ikke bliver set på visitation og økonomi. Hvis kommunerne ikke er forpligtigede til at følge eksperternes anbefalinger, kan de bare lade være, ganske som de ofte gør i dag.
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
Specialeplanen skal udrulles gradvist frem mod 2030. Der er afsat 100 millioner kroner om året til at indføre planen. Det beskedne beløb indikerer, at der ikke er lagt op til en generel genopretning på området.
Handicaporganisationer og -bevægelser hilser ideen med en specialeplan velkommen, men understreger, at det langt fra er nok til at rette op på situationen. Der er brug for flere penge til området og for en ændring af visitationsreglerne, så kommunerne bliver forpligtigede til at give det bedste tilbud om hjælp, ikke det billigste.
– Specialeplanen er et løft af viden på området, men udspillet vil få en meget lille effekt, hvis der ikke bliver set på visitation og økonomi. Hvis kommunerne ikke er forpligtigede til at følge eksperternes anbefalinger, kan de bare lade være, ganske som de ofte gør i dag, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
Nedtur efter strukturreform
Forud for regeringens udspil er gået en to år lang evaluering, der er mundet ud i en over 1700 sider lang rapport. Hovedkonklusionen er, at der ikke er klare tegn på usaglige økonomiske hensyn i kommunernes håndtering af social- og handicapsager.
Det er en konklusion, som handicaporganisationerne ikke kan genkende. Dansk Blindesamfund oplever ligesom mange andre organisationer, at kvaliteten i støtte og rehabilitering til blinde og svagtseende svinger voldsomt fra kommune til kommune.
Efter Dansk Blindesamfunds opfattelse tænker kommunerne mere i økonomi end i relevante synsfaglige tilbud, og det ændrer regeringens udspil ikke grundlæggende på. Med det system, som regeringen foreslår, vil eksperternes anbefalinger fortsat kun være vejledende, konstaterer landsformand i Dansk Blindesamfund Ask Abildgaard.
– Efter vores vurdering kan landets kommuner ikke have tilstrækkelig faglig ekspertise om så lille en handicapgruppe som blinde og svagsynede. Vi mener, at store dele af synshandicapområdet med fordel kan flyttes til regionerne, men en sådan opgaveflytning tager regeringens udspil overhovedet ikke fat på. Med evalueringen og regeringens skuffende udspil forpasser man muligheden for at gribe fat om nældens rod, siger Ask Abildgaard.
Dansk Blindesamfund har oplevet, at kvaliteten på synsområdet har taget et markant dyk, efter at kommunerne med strukturreformen i 2007 overtog rehabiliteringsopgaven i forhold til synshandicappede fra amterne.
Med strukturreformen gik antallet af kommuner fra 271 til kun 98, og amterne blev erstattet af fem regioner uden retten til at udskrive skat og under stram statslig styring.
Reformen skabte samtidig rammerne for en markedsgørelse af hele den offentlige sektor. I 2017, hvor strukturreformen fyldte ti år, så Arbejderen tilbage på reformens konsekvenser og talte blandt andet med Jan Helbak, faglig konsulent i FOA Aarhus. Han satte sig fra starten af grundigt ind i strukturreformen og fulgte efterfølgende udviklingen.
– Strukturreformen skabte rammerne for en markedsgørelse af hele den offentlige sektor. En slags indre marked. Her ved 10-års-dagen kan vi konstatere, at reformen har virket. Den har betydet nogle helt grundlæggende ændringer af velfærdsområdet, siger Jan Helbak i 2017.
Han henviste til, at regeringen med strukturreformen tvang kommuner og regioner til at handle med hinanden. Kommunerne skal for eksempel betale for de patienter, der bliver behandlet på regionernes sygehuse, og kommunerne kan indbyrdes købe pladser af hinanden på sociale institutioner.
– Det kræver, at alle opgaver i det offentlige skal prisfastsættes. Alt skal måles op og regnes ud. Med strukturreformen blev det et must for kommuner og regioner at måle på stort set alting, forklarede Jan Helbak.
Kommunerne fik mange nye opgaver med strukturreformen. Blandt andet overtog de det meste af det specialiserede socialområde, herunder tilbud til børn og voksne med handicap. Samtidig strammede regeringen økonomiaftalerne med kommunerne op og indførte et sanktionssystem overfor kommuner, der ikke overholdt deres budgetter.
– Kommunerne kom under et stærkt økonomisk pres. De havde ikke penge til at drive det specialiserede socialområde, som det var sket tidligere, sagde Jan Helbak.
Formanden for Danske Handicaporganisationer konstaterede i 2017, at strukturreformen har været et kæmpemæssigt tilbageskridt for mennesker med handicap.
– Med reformen er kommet langt mere fokus på pris end på kvaliteten af den faglige indsats overfor den enkelte borger. Mange gode tilbud er lukket, og nogle mennesker med handicap er blevet flyttet mod deres vilje til en institution, der ikke har de nødvendige kompetencer til at tage sig af dem, udtalte Thorkild Olesen i 2017.
Kritik fra Rigsrevisionen
Det er den afspecialisering, som regeringen nu erklærer, at den vil rette op på.
Ud over mange protester fra handicapbevægelser og -organisationer har der været en række andre beviser på, at noget er helt galt på handicapområdet.
I marts i år kom Rigsrevisionen med en sønderlemmende kritik af forvaltningen af handicapområdet, der blev betegnet som utilfredsstillende.
Rigsrevisionen henviser blandt andet til undersøgelser fra Ankestyrelsen over afgørelser i de sager, hvor der bliver klaget over kommunernes beslutning ved ansøgninger om støtte til børn og voksne med handicap.
I 2020 blev hele 52 procent af klagesagerne på børnehandicapområdet enten ændret, ophævet eller sendt tilbage til kommunen til fornyet behandling. Det betyder, at kommunerne i over halvdelen af sagerne har lavet fejl i forhold til lovgivningen. I klager på voksenhandicapområdet gjaldt det for 42 procent af sagerne.
De alarmerende tal vakte stor opsigt og har åbentbart også fået nogle kommuner til at rette ind. I 2021 var antallet af klagesager, som Ankestyrelsen ændrede eller sendte tilbage til kommunerne, faldet til 36 procent for børn med handicap og 34 procent for voksne med handicap.
Men stadig er det opsigtsvækkende, at kommunerne har lavet fejl i omkring en tredjedel af de sager på handicapområdet, som der klages over. Dertil kommer, at mange familier, hvor børn eller voksne har handicap, ikke har ressourcer til at klage over kommunernes beslutninger.
Ingen penge til handicapområdet
Ved forhandlingerne sidste år om kommunernes økonomi i 2022 mødte Kommunernes Landsforening op med et krav om ekstra fem milliarder kroner over tre år til handicappede og andre dele af socialområdet. Det krav blev pure afvist af regeringen. Der var ingen ekstra penge til mennesker med handicap på trods af regeringens snak om forbedringer på området.
Det førte til demonstrationer flere steder i landet.
Heller ikke ved årets forhandlinger om kommunernes økonomi i 2023 var der penge til handicapområdet. Regeringen erkender, at udgifterne på det specialiserede socialområde er voksende, men kræver af kommunerne, at de klarer det indenfor de fastlagte rammer. Der kommer flere penge til et stigende antal børn og ældre, men ikke til et stigende antal mennesker med handicap.
Landsforeningen Autisme understreger, at de gode intentioner med en specialeplan ikke giver mening, hvis ikke kommunerne får flere penge til handicapområdet.
– Det, vi især savner i udspillet fra regeringen, er, at de gode intentioner følges op af krav fra regeringen om, at kommunen skal følge fagfolkenes vejledning og anbefalinger. Men det kræver, at servicerammen for det specialiserede socialområde udvides, så der følger penge med. Økonomi må ikke stå i vejen for den rette hjælp til børn, unge og voksne autister og deres familier, siger Kathe Johansen, formand for Landsforeningen Autisme.
“Regeringen anerkender, at kommunerne oplever et udgiftspres på det specialiserede socialområde. Det begrænsede råderum i dansk økonomi medfører et øget behov for økonomiske prioriteringer”, konstateres der kort og kontant i økonomiaftalen, der også henviser til et begrænset økonomisk råderum efter beslutningen om at bruge 18 milliarder ekstra om året på militær.
Ligesom i psykiatrien står aktørerne på handicapområdet tilbage med en oplevelse af, at de er blevet kørt ud på et sidespor, og at løfterne om et ambitiøst velfærdsløft har været tom luft.
Forslag til handicapreform
Bevægelsen #enmillionstemmer blev dannet op til folketingsvalget i 2019 i protest mod de store problemer, mennesker med psykisk eller fysisk handicap har med at få den rette hjælp. Bevægelsen, der har 37.000 medlemmer i sin facebookgruppe, har lavet et konkret forslag til en egentlig handicapreform.
Her er det helt afgørende et opgør med den nuværende situation, hvor kommunerne både beslutter, hvilken hjælp den enkelte skal have, står for driften af de forskellige tilbud og også skal betale det, som det koster.
#enmillionstemmer foreslår, at der kommer en helt ny visitationsmyndighed og en helt ny finansieringsmodel.
Bevægelsens store ambitioner er meget langt fra regeringens udspil. Om regeringen kan rykkes, vil vi se til august, hvor forhandlingerne om regeringens udspil fortsætter med Folketingets partier. Det er ikke lykkedes at nå til enighed ved forhandlingsmøderne i denne måned. Regeringens støttepartier er stærkt kritiske overfor Astrid Krags udspil.
SF har ligefrem trukket sig fra forhandlingerne i frustration over regeringens ageren.
“Det forslag, der ligger lige nu, vil reelt blåstemple, at økonomi kommer før mennesket. At de regler og rammer, som i dag udgør en række af problemerne på handicapområdet, fortsætter uden at sikre bindinger for visitationen. Hvis ministeren vil have SF med i aftalen, må hun levere på dette eller se, om hun kan finde et andet flertal”, skriver SF’s handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk på Facebook den 23. juni.
Enhedslistens handicapordfører Jakob Sølvhøj er også stærkt utilfreds.
“Handicaporganisationerne har igen og igen påpeget, at det er helt nødvendigt at ændre på visitationen og finansieringsmodellen på området. Det samme har Enhedslisten. Alligevel har regeringen ikke rykket sig det mindste, og forhandlingerne ligger nu stille hen over sommeren. Ministeren må bruge forhandlingspausen til at udarbejde forslag, der reelt adresserer handicapområdets problemer, hvis der skal landes en aftale. Sker det ikke, må vi konstatere, at regeringen reelt ikke har viljen til at bruge de midler, der skal til, for at sikre borgere med handicap den rette hjælp”, skriver han på Facebook den 24. juni.
Heller ikke Radikale kan acceptere regeringens udspil.
Læs også
Indland
Magre budgetter
Ekstra penge til militær betyder færre penge til velfærd i kommuner og regioner
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
