Et år senere
Ankestyrelsen har meddelt Gladsaxe Kommune, at de skal følge lovens krav om, at børnefamilier ikke kan få børnecheck, hvis deres barn har for meget skolefravær.
Hvis et barn i et kvartal har 15 procent eller mere såkaldt ulovligt fravær, det vil sige fravær uden sygemelding eller aftale med skolen, skal kommunen undersøge, om der er en undskyldning for fraværet. Er der ikke det, skal kommunen stoppe udbetalingen af børnechecken i et kvartal.
Børnechecken, hvis officielle betegnelse er børne- og ungeydelsen, er på 2883 kroner i kvartalet for 7-17-årige.
Reglen om at stoppe børnechecken blev suspenderet under den første coronanedlukning af skolerne i foråret 2020. Men den trådte i kraft igen i juni 2020.
Konkret individuel vurdering
I Gladsaxe Kommune vurderede politikerne imidlertid, at mange familier var så hårdt ramt både menneskeligt og økonomisk af coronaepidemien, at man valgte ikke at trække dem i børnepenge.
Det forklarede Claus Wachmann (R), daværende formand for Børne- og Undervisningsudvalget i kommunen, i en artikel i DR den 16. september 2021.
Ankestyrelsen læste med på DR og kontaktede derefter Gladsaxe Kommune med besked om, at den fremgangsmåde er ulovlig.
Kommunen har efterfølgende meddelt, at den har ændret praksis og nu vil standse børnechecken ved underretning fra skolerne om et barn med for meget fravær.
Coronapandemien har været en svær tid, især for vores sårbare børn. Derfor skal der ikke herske tvivl om, at vi synes, at det er en træls lov.
Serdal Benli, formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe
“På baggrund af Gladsaxe Kommunes høringssvar af 20. december 2021, hvori kommunen oplyser, at den har ændret praksis, og at sagerne om ulovligt skolefravær i en periode vil blive fulgt tæt af ledelsen for at sikre en korrekt anvendelse af reglerne, gør Ankestyrelsen ikke mere i sagen”, skriver Ankestyrelsen i en tilsynsskrivelse den 18. januar 2022.
Sagen ærgrer Serdal Benli (SF), der nu er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Kommune.
– I sager om for højt ulovligt skolefravær valgte Gladsaxe Kommune at foretage en konkret og individuel, socialfaglig vurdering i hvert enkelt tilfælde i stedet for alene at vurdere, om skolefraværet var undskyldeligt, i forhold til om der skulle ske standsning af børne- og ungeydelsen, skriver han i en mail til Arbejderen.
Men servicelovens paragraf 155 c giver ikke mulighed for, at kommunerne kan foretage den slags konkrete og individuelle vurderinger.
I paragraffen står der: “Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover inden for et kvartal, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for et kvartal.”
Et element i ghettopakken
Bestemmelsen trådte i kraft i 2019 som en del af VLAK-regeringens ghettopakke.
Inden børnechecken stoppes, skal forældre og børn over 12 år partshøres, og det skal undersøges, om der er undskyldende omstændigheder for fraværet. Er der ikke det, må børnechecken ikke udbetales.
– Coronapandemien har været en svær tid, især for vores sårbare børn. Derfor skal der ikke herske tvivl om, at vi synes, at det er en træls lov, i og med at den ikke giver mulighed for at træffe afgørelser på baggrund af et individuelt skøn. Men nu har Ankestyrelsen talt, og derfor retter vi selvfølgelig ind, skriver Serdal Benli.
Han kan endnu ikke sige, hvor mange familier der vil miste børnechecken på grund af den ændrede praksis.
I andet kvartal sidste år var det 222 familier på landsplan, der mistede deres børnecheck, fordi de havde et barn med ulovligt fravær på 15 procent eller derover. Det viser tal fra Kommunernes Landsforening og Udbetaling Danmark, som mediet Skolemonitor har fået indsigt i.
Det var på det tidspunkt det hidtil højeste antal familier, der havde mistet børnechecken i et kvartal.
Forældre mener, at loven skal ændres
Foreningen “Skole og Forældre”, der organiserer forældre til børn i folkeskolen, mener, at loven skal laves om.
Økonomisk straf er et helt forkert redskab overfor de her familier, der typisk har andre problemer ofte af social karakter, mener Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre.
– I stedet er der brug for en regel om, at skolerne ved højt fravær har en pligt til at sikre et mere intensivt samarbejde med familien. En økonomisk straf ødelægger det tillidsfulde samarbejde, der er brug for mellem skolen og familien. Det sagde vi, da loven var på vej, da den blev vedtaget, og det siger vi nu, hvor den er i drift, forklarer han.
– Det her rammer fattige familier hårdest. Vi burde gå en helt anden vej og vise social ansvarlighed overfor de her familier. Der kan være mange årsager til fraværet; sociale problemer, sygdom, angst, psykisk sårbarhed eller andet. Ofte er der tale om familier i en afmagtssituation, hvor de har svært ved at overskue deres liv og få adgang til hjælp, tilføjer forældreformanden.
Han oplyser i øvrigt, at der i en del tilfælde er fejl i registreringen af det enkelte barns fravær.
Det eneste positive, Rasmus Edelberg kan sige om loven, er, at nogle kommuner fortæller, at den har betydet, at der bliver arbejdet mere intensivt med at få skolefraværet ned.
Skoleleder kritiserer social skævhed
Det er skolerne, der skal registrere elevernes fravær og give melding til kommunen, hvis fraværet er på 15 procent eller derover. Skolelederforeningen var allerede inden lovens vedtagelse kritisk overfor den.
– Loven rammer socialt skævt. Den rammer sårbare og udsatte familier, der i forvejen har det svært. Helt principielt mener jeg ikke, at vi skal stå som dommere overfor de mennesker, der har vist os tillid ved at sætte deres barn i vores skole, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
Han hører fra nogle skoleledere, at der også er eksempler på, at loven virker efter hensigten og er med til at mindske omfanget af fravær.
– Det kan godt være, at det virker overfor få familier, men loven rammer stadig socialt skævt. Vi kunne bruge vores energi bedre på anden vis, mener Claus Hjortdal.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
