Ikke dømt for chikane
Aftalen om finanslov 2022 er strammere end det forslag til finanslov, som regeringen fremlagde i august.
Det oplyste finansminister Nicolai Wammen, da der mandag den 6. december var indkaldt til pressemøde om finanslovsaftalen.
– Aftalen er cirka to milliarder kroner strammere end det forslag, regeringen lagde frem i august, oplyste Nicolai Wammen.
Regeringen har lavet aftale om finanslov 2022 sammen med SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Aftalen blev offentliggjort den 6. december 2021. Der er blandt andet følgende nye tiltag i aftalen:
- 227 millioner kroner ekstra i 2022 til børn, unge og voksne under uddannelse. Beløbet stiger de kommende år. Pengene går blandt andet til forbedring af læreruddannelsen, løft af fritidspædagogikken målrettet udsatte børn og unge, bedre mulighed for senere skolestart, et loft på 26 elever i hver enkelt 0.-2. klasse samt et løft af forberedende grunduddannelse.
- De 18-21-årige bliver omfattet af tilbud om gratis tandpleje. Det er der afsat 102 millioner kroner til i 2022. Beløbet stiger de kommende år.
- 40 millioner kroner ekstra er sat af i 2022 og 70 millioner kroner årligt fra 2023 og fremover til at øge støtten til mennesker med handicap. Pengene går blandt andet til opfølgning på evalueringen af det specialiserede socialområde samt til længere varsler, når kommunen forringer støtten til børn og voksne med handicap.
- Der er afsat 100 millioner kroner i 2022, stigende til 150 millioner i 2025, til at sikre bedre forhold før, under og efter fødslen.
- 125 millioner kroner årligt fra 2022 til forbedringer i ældreplejen.
- Der er 248 millioner til øget klima- og miljøindsats i 2022. Beløbet stiger de kommende år. Pengene skal blandt andet gå til flere havvindmøller, fangst og lagring af CO2, bedre beskyttelse af drikkevand og naturnationalparker i Øresund og Lillebælt.
- Det midlertidige børnetilskud til familier, der er ramt af kontanthjælpsloft eller integrationsydelse, fortsætter frem til 1. juli 2022, hvor der forventes et nyt ydelsessystem.
- Der er en ekstraordinær engangsbevilling på en milliard kroner til sygehusene for at hjælpe dem igennem en svær vinter med øget coronasmitte og stor personalemangel. Pengene skal blandt andet bruges til at fastholde ansatte og kan gå til alle faggrupper.
Kilde: Finanslovsaftale for 2022
Han betegner aftalen som udtryk for “rettidig omhu og ansvarlighed”.
Regeringen har indgået finanslovsaftalen med sine støttepartier Enhedslisten, SF og Radikale. Derudover er Alternativet og Kristendemokraterne også med.
Renovering i almene boliger bliver udskudt
I en situation, hvor der er godt gang i byggesektoren, er partierne blevet enige om at udfase håndværkerfradraget i BoligJob-ordningen fra 1. april næste år. Det betyder, at private ikke længere kan få tilskud til reparation og vedligeholdelse af deres bolig. Et tilskud som først og fremmest de mest velhavende familier har benyttet sig af.
Nye tal fra Skatteministeriet viser, at over hver tredje med en årlig indkomst på over 700.000 kroner nød godt af håndværkerfradraget i 2020. Modsat var det kun otte procent af de skattepligtige danskere med en årsindkomst på under 350.000 kroner, som benyttede sig af ordningen.
Regeringens støttepartier har længe presset på for at få afskaffet BoligJob-ordningen. Det er altså delvist lykkedes nu. Men tilskud til serviceydelser i hjemmet som for eksempel rengøring bliver fastholdt.
De penge, der spares på ordningen, går dog ikke til mere velfærd eller andre af aftalepartiernes ønsker. De ryger tilbage i statskassen for at lægge en dæmper på økonomien.
Med aftalen bliver der også udskudt renoveringsprojekter i den almene boligsektor for omkring to milliarder kroner for at dæmpe aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen. Renoveringsprojekter i udsatte boligområder er ikke omfattet af udskydelsen.
Lidt flere penge til velfærd, klima og miljø
Selvom der er tale om en stram finanslov, er det lykkedes for aftalepartierne at få lidt flere penge i spil end de 1,2 milliarder kroner årligt de næste fire år, som regeringen havde sat af i sit finanslovsudspil til forhandlinger mellem partierne.
De ekstra penge, der er sat af i finanslovsaftalen til forskellige velfærdsinitiativer samt på klima- og miljøområdet, svarer i gennemsnit til omkring 1,6 milliarder kroner hvert af de næste fire år. De resterende penge, ud over de 1,2 milliarder kroner der var sat af til forhandlingerne, er hentet fra såkaldte generelle reserver i finanslovsudspillet.
Ud over de her beløb indeholder finanslovsaftalen en ekstraordinær engangsydelse til det trængte sundhedsvæsen på en milliard kroner i 2022. De penge bliver taget fra den reserve på fire milliarder kroner, der er afsat til coronarelaterede udfordringer. Den ekstraordinære milliard skal blandt andet gå til at fastholde ansatte på sygehusene, hvor der er store problemer med mangel på sygeplejersker og andre faggrupper.
Hvert enkelt af aftalepartierne har fået bevillinger til nogle af deres mærkesager, som partiernes ordførere fremhævede på pressemødet.
– Finansministeren kalder det for en stram og kedelig finanslov. Jeg synes, vi skal kalde den for børnenes finanslov, erklærede Pia Olsen Dyhr fra SF.
Det her er en finanslov, der styrker fællesskabet og velfærden. Vi udvider nu velfærdsrettighederne. Det er vi meget stolte over.
Mai Villadsen, Enhedslisten
Hun fremhæver, at aftalen øger bevillingerne til landets fødeafdelinger, giver børn, der har brug for en senere skolestart, bedre mulighed for at blive et år ekstra i børnehaven samt sænker det maksimale antal børn i hver klasse fra 0.-2. klasse fra 28 til 26.
Derudover er der flere penge til fritidspædagogikken, og det midlertidige børnetilskud til familier ramt af kontanthjælpsloft og integrationsydelse bliver forlænget med et halvt år.
Enhedslistens store mærkesag i finanslovsforhandlingerne har været at få indført gratis tandpleje til unge på 18 til og med 21 år. Det er lykkedes at få igennem og var da også det første, som Mai Villadsen fra Enhedslisten fremhævede på pressemødet.
– Det her er en finanslov, der styrker fællesskabet og velfærden. Vi udvider nu velfærdsrettighederne. Det er vi meget stolte over, erklærede hun.
Enhedslisten fremhævede derudover de ekstra penge til fødeområdet med 100 millioner i 2022, der vokser til 150 millioner i 2025, samt fokus på handicapområdet og indsatsen mod hadforbrydelser i aftalen.
Sofie Carsten Nielsen fra Radikale glædede sig over, at håndværkerfradraget er droppet, og at der er sat fokus på “kæmpestore grønne beslutninger”.
– Vi fordobler adgangen til grøn strøm. Jeg er også tilfreds med, at vi sætter ind i forhold til trivselskrisen blandt børn og unge og sætter penge af til fritidspædagogikken i klubber og SFO’er, sagde hun, men beklagede samtidig, at der ikke har kunnet opnås enighed om at tage initiativer til sikring af mere arbejdskraft i finanslovsaftalen.
Samme kritik kom fra Isabella Arendt fra Kristendemokraterne, der i øvrigt glædede sig over de ekstra penge til folkeskolen, handicapområdet og ældreplejen.
Det er tydeligvis begrænset, hvor mange aftryk de to små partier, Kristendemokraterne og Alternativet, har fået mulighed for at sætte på finanslovsaftalen.
Torsten Gejl fra Alternativet fremhævede på pressemødet, at partiet har fået 20 millioner til små energifællesskaber omkring for eksempel solceller. Ellers glædede han sig over forbedringer i forhold til folkeskolen, gratis tandpleje til unge og initiativer omkring klima og miljø.
Folkelige protester har haft effekt
En række af forbedringerne i finansloven kommer på baggrund af folkelige protester.
Det er meget tydeligt i forhold til den ekstra milliard til sundhedsvæsenet, der uden tvivl er blevet hjulpet på vej af de omfattende protester blandt landets sygeplejersker.
Også blandt jordemødre, handicaporganisationer, klimabevægelsen, ældreplejen, børneområdet og FGU-skolerne har der været demonstrationer eller andre protester, som nu resulterer i større eller mindre forbedringer.
Mange indenfor de forskellige områder glæder sig over, at det er lykkedes at råbe politikerne op, også selvom de ekstra penge i de fleste tilfælde langtfra er nok.
Det gælder blandt andet eleverne på den forberedende grunduddannelse, FGU. Den 12. oktober demonstrerede omkring 400 FGU-elever foran Christiansborg med krav om at få en ekstra bevilling til FGU på finansloven. Der er nu afsat 75 millioner kroner ekstra årligt i 2022 og 2023 til FGU-skolerne.
“Alle os 400, der stod og råbte op, fordi vi synes, FGU er værd at kæmpe for: Det virkede – vores stemme blev hørt”, skriver Modstrøm, FGU-skolernes elevorganisation, på Facebook og understreger samtidig, at der fortsat er brug for yderligere investeringer i FGU.
Læs også
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, der har kæmpet for at få handicapområdet prioriteret på finansloven, ser de mindre bevillinger til området som en start på en opprioritering.
Blandt sundhedspersonalets organisationer hilses vinterpakken på en milliard kroner til sygehusvæsenet med glæde, men samtidig understreger alle, at det langtfra løser de grundlæggende problemer.
– Det her er en midlertidig hjælp til de store problemer i sundhedsvæsenet – men vi har endnu til gode at løse de grundlæggende problemer med mange års underfinansiering og alt for stor travlhed. Og det løser ikke det historiske lønefterslæb for sygeplejersker og andre kvindedominerede faggrupper, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.
Ros fra fagbevægelsen – ris fra arbejdsgiverne
Finanslovsaftalen som helhed får generelt set en positiv modtagelse af fagbevægelsens top.
Fagbevægelsens Hovedorganisation roser den ekstra milliard til sygehusene, ekstra penge til den grønne omstilling samt velfærdsinitiativerne i aftalen, men er skuffet over, at der ikke er en styrkelse af dagpengene, og efterlyser flere investeringer i uddannelse og opkvalificering.
Lignende meldinger kommer fra 3F og HK.
FOA glæder sig også over velfærdsinitiativerne, men efterlyser fokus på psykiatrien.
Danmarks Lærerforening og BUPL er hver især glade over de konkrete initiativer i forhold til henholdsvis folkeskolen og børneområdet.
Modsat er der kras kritik fra arbejdsgiverorganisationerne. Både Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og Lederne kritiserer, at der ikke er initiativer til at løse manglen på arbejdskraft. De har især fokus på at få åbnet op for mere udenlandsk arbejdskraft.
Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri, benytter samtidig lejligheden til et angreb på den offentlige sektor.
– Faktum er, at antallet af offentligt ansatte er stukket helt af, og det bliver ikke ved med at kunne bære. Derfor ærgrer jeg mig over, at finansloven ikke tager det nødvendige opgør med antallet af offentlige ansatte. Vi står med et strukturelt problem for samfundet, hvis vi får en for stor ubalance mellem en konstant vækst i den offentlig sektor og beskæftigelsen i den private sektor, siger han.
Finansminister Nicolai Wammen lovede på pressemødet, at forhandlingerne om sikring af mere arbejdskraft snart går i gang.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
