Januar
Hos Arbejderen startede 2025 ud med at indhente reaktioner på statsminister Mette Frederiksens nytårstale, der var præget af fjendebilleder, krigsretorik og ambitioner om at opruste.
Læs også
I nytårstalen havde statsministeren gjort det klart, at Danmark stod med USA i kampen om at forsvare en verdensorden, der efter sigende skulle have sikret “fred og velstand”. Få dage senere nægtede Donald Trump at udelukke militær magt for at overtage Grønland.
Læs også
Arbejderen mener
Grønland tilhører grønlænderne – hverken USA eller Danmark
Den danske solidaritetsorganisation Global Aktion, der er kendt for sin støtte til det besatte Vestsahara, havde bestemt heller ikke en fredelig start på året. Natten til mandag den 13. januar blev Global Aktions lokaler udsat for et brandattentat, og pro-marokkanske budskaber blev spraymalet på gaden foran kontoret.
Læs også
Februar
Allerede i februar var der bred modstand mod regeringens planer om ny beskæftigelsesreform, idet den vil spare flere milliarder kroner og ramme de allermest udsatte i beskæftigelsessystemet. Socialrådgivere, handicaporganisationer og socialøkonomiske virksomheder troppede op og fyldte Fællessalen på Christiansborg for at give udtryk for alvorlige bekymringer.
Læs også
Og mens der blev varslet besparelser på vigtige sociale områder, fortsatte enorme beløb med at rulle til Ukraines krigsindsats mod Rusland. En russisk krigstrussel skulle, ifølge politikere og medier, hænge over Danmark, og det eneste, vi som land kunne stille op, var at opruste og støtte Ukraine militært. Tre år efter starten på proxykrigen i Ukraine opfordrede Arbejderen sine læsere til at stille kritiske spørgsmål og så tvivl ved de officielle fortællinger.
Læs også
Arbejderen mener
Absurditeterne og vanviddet kender åbenbart ingen grænser
For mens ledende politikere og meningsdannere stod i kø for at fordømme Ruslands invasion af Ukraine, vendte mange det blinde øje til Israels folkedrab på palæstinenserne. Et folkedrab, der blandt andet bliver muliggjort ved, at danske Mærsk leverer våben til Israel. Da Palæstina-aktivister i februar gennemførte en blokade af Mærsk, blev de angrebet af politiet.
Læs også
Indland
Cut Ties with Genocide
Det er voldsomt, når en fredelig protest mod våbenhandel mødes med vold
Marts
I marts satte Arbejderen fokus på de kommende konsekvenser af en ny uddannelsesreform, der i 2030 vil fjerne muligheden for, at elever kan gå i 10. klasse. Samtidig vil reformen hæve adgangskravet for at blive optaget på et alment gymnasium. Disse initiativer vil skævvride uddannelsessystemet til fordel for elitens børn på bekostning af arbejderklassens børn.
Læs også
En lignende skævvridning ses i den generelle velfærd. Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, advarede om, at nedskæringer på socialtilsyn og beskæftigelsesområdet vil individualisere velfærden, hvilket især vil ramme mennesker med handicap og udsatte på kontanthjælp.
Læs også
Hvem, der især vil blive ramt af overvågning fra PET, vides ikke med sikkerhed. Men der kan blive tale om mange af os. Det stod klart oven på et lovforslag fra regeringen, der vil give PET hidtil usete muligheder for at overvåge og indsamle data om indbyggere i Danmark.
Læs også
April
Som læser kan du nok allerede på nuværende tidspunkt fornemme, at 2025 var et år, hvor den danske velfærd fortsatte sit sammenbrud som følge af politiske beslutninger. Det kunne også ses på tal offentliggjort om psykiatrien, hvor otte ud af ti børn og unge må vente længere end de 30 dage, de har krav på for at blive udredt.
Læs også
Arbejderens fokus på den nødlidende velfærd førte i april til handling, da den daværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen blev kaldt i samråd. Enhedslistens Victoria Velásquez kaldte ministeren i samråd på baggrund af Arbejderens artikel om Denis Beglerovic, der ifølge Byretten på Frederiksberg fik tilkendt førtidspension ti år for sent.
Læs også
To kvinder med handicap kunne i april fortælle Arbejderen om, hvordan det føles hele tiden at blive omtalt som en dyr byrde for samfundet. De to kvinder mindede politikerne om, at de ikke selv har valgt at have et handicap, og de gjorde det klart, at mennesker med handicap blot ønsker at være en del af samfundet.
Læs også
Maj
Den 4. maj i år markerede 80-året for Danmarks befrielse fra den tyske besættelsesmagt. Mette Frederiksen holdt tale i Mindelunden, men uden at nævne et ord om kommunistloven, der førte til, at den danske stat – med Socialdemokratiet i spidsen – anholdte danske kommunister og udleverede dem til nazisternes kz-lejre. I Arbejderens debatspalter lød en opfordring til statsministeren om at sige undskyld samt opsætte en mindeplade for de internerede kommunister på Christiansborg.
Læs også
Det var også i maj, at Enhedslistens Trine Pertou Mach kunne berette om, at et flertal i Folketinget fortsat afviser, at Danmark skal tiltræde FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Læs også
Juni
Også på den faglige front har der været nok at se til i 2025. Tømrer Jette Jørgensen kunne i juni fortælle Arbejderen, at Arbejdsretten havde dømt, at hendes tømrersjak skulle betale en bod på grund af en “overenskomststridig arbejdsnedlæggelse”. I virkeligheden havde hun og kollegerne nægtet at gå op på et usikkert stillads, der allerede havde medført flere ulykker.
Læs også
Fagligt
Dom fra Arbejdsretten
Jette nægtede at gå op på stillads på grund af manglende sikkerhed – nu skal hun betale bod for det
Det var også i juni, at medlemmerne af NATO blev enige om at øge militærbudgetterne til fem procent af BNP. Kenneth Haar, researcher i den lobbykritiske organisation Corporate Europe Observatory, påpegede i den forbindelse, at Danmark ville komme til at bruge 88 milliarder kroner om året på oprustning. Det er penge, der i stedet kunne blive brugt på at redde den skrantende velfærd eller den grønne omstilling.
Læs også
Der var tale om et historisk nybrud i dansk politik, da Folketinget den 11. juni vedtog en aftale, der giver USA, en udenlandsk magt, tilladelse til at oprette og drive militærbaser i Danmark.
Læs også
Juli
Menigheden “Det Jødiske Samfund i Danmark” udgav en rapport om antisemitiske hændelser i Danmark. Rapporten bygger på den kontroversielle IHRA-definition af antisemitisme, der sidestiller kritik af Israel med jødehad. Jonathan Ofir, Palæstina-aktivist i “Jøder for Retfærdig Fred af 5784”, kritiserede rapporten i Arbejderens spalter.
Læs også
I juli udgav Arbejderen en artikelserie om BRIKS-topmødet i Brasilien. På topmødet tog stormagterne i det globale syd blandt andet fat på en verden præget af krige i Ukraine, Palæstina, Iran og mange andre lande.
Læs også
August
August var en måned med meget at se til på Arbejderen. Den 6. august 2025 var det 80 år siden, at USA angreb den japanske by Hiroshima og (tre dage senere) Nagasaki med atombomber. I den forbindelse satte Arbejderen fokus på, at Mette Frederiksen ikke vil afvise atomvåben på dansk jord.
Læs også
Statsministerens åbenhed over for de altødelæggende atomvåben bør ses i lyset af den historiske militarisering af Danmark, hvor alt fra USA-baser til ukrainske våbenfabrikker er på vej. Arbejderen advarede i den forbindelse om loven “L 222”, der vil gøre det muligt for den danske regering at tilsidesætte love og regler for at sætte turbo på oprustningen.
Læs også
Arbejderen mener
Demokratiet køres over med en kampvogn
Bør fagbevægelsen tage stilling til militariseringen af vores samfund? Det mener Lasse Bertelsen, bestyrelsesmedlem i Malernes Fællesklub Storkøbenhavn. I en blog mindede han om, at arbejdere på tværs af grænser har mere til fælles med hinanden, end de har med magthaverne.
En anden fast blogger på Arbejderen er Henrik “Mas” Nørgaard, landsformand for SAND – De Hjemløses Landsorganisation. I et af årets mest læste indlæg advarede han om den nye kontanthjælpsreform, der i praksis betyder, at man nu kan være for fattig til at få anvist en bolig via den boligsociale venteliste – og altså være tvunget ud i hjemløshed.
Den 12. august besatte klimaaktivister et stykke skov i Knabstrup for at modsætte sig en udvidelse af Kalundborgmotorvejen, hvilket vil gavne Novo Nordisk, men forværre den økologiske krise. Træhuse og platforme blev etableret mellem bøgetræer, hvor aktivisterne fra Skovmagt endte med at bo i 40 dage.
2025 var igen et år præget af solidaritet med palæstinenserne, der lider under Israels besættelse, apartheid og folkedrab. Den 24. august buldrede trommerne vredt på Christiansborg Slotsplads, hvor endnu en historisk Palæstina-demonstration løb af stablen med titusindvis af mennesker på gaden.
Læs også
Samme måned var Arbejderen med i et fælles opråb fra de danske medier til Israels regering. I opråbet blev det kaldt “uacceptabelt”, at den danske presse var blevet udelukket fra at komme ind i Gaza og rapportere om situationen. De danske medier krævede, at Israel åbnede grænserne for pressen.
Læs også
Og så var det også i august, at anonyme israelske våbensælgere – der reklamerede med, at deres våben var “prøvet i kamp” – blev mødt af blodrøde hænder i Ballerup. Her fandt Nordens største våbenmesse sted, og traditionen tro deltog Arbejderen.
Læs også
Indland
Mødt af freds- og Palæstinaflag
Blodige hænder byder dødens købmænd velkommen til våbenmesse
September
En anden årlig begivenhed, som Arbejderen deltog i, var den politiske festival ManiFiesta, der bliver organiseret af Belgiens Arbejderparti (PTB). Her var der ingen israelske våbensælgere, men til gengæld et hav af politisk engagerede mennesker fra store dele af verden. I år var fokus på kampen for fred og velfærd.
Læs også
I samme ånd tager vi fra Belgien og hjem til Danmark. Her gjorde 3F København det ligeledes klart, at fagforeningen fremover vil klæde tillidsfolk og unge medlemmer på til fredskampen, så fagbevægelsen bliver i stand til at stå imod politikernes endeløse oprustning.
Læs også
Fagligt
Alternativ til krig og oprustning
3F København vil have tillidsvalgte til at tale om fred og velfærd som modsvar til hovedløs oprustning
Argumentet om, at kampen mod oprustning er en kamp for den danske fagbevægelse, bliver kun styrket af den politiske beslutning om at etablere en ukrainsk våbenfabrik i Danmark. Fabrikken, der bliver Ukraines første våbenfabrik uden for Ukraine, skal nemlig ikke overholde danske love og regler. Flere paragraffer i lov om arbejdsmiljø og byggeloven vil således blive sat ud af kraft for at bygge og drive fabrikken.
Læs også
Oktober
Den 10. oktober var en stor dag for Arbejderen. Her kunne vi for fjerde år i træk afholde Revolutionære Stemmer, denne gang hos Kapelvej 44 på Nørrebro. Salen var fyldt til debat om blandt andet de danske mediers dækning af Israels folkedrab på palæstinenserne.
Læs også
Indland
Revolutionære Stemmer 2025
De danske mediers dækning af folkedrabet og solidaritetsbevægelsen
2025 har været endnu et år præget af krige i Palæstina, Ukraine, Sudan og mange andre steder. Nu ser det i stigende grad ud til, at USA vil starte en ny krig mod det olierige land Venezuela.
Læs også
En undersøgelse foretaget af Trygfonden viste, at hver femte mand i Danmark mener, at ligestilling mellem køn er gået for vidt. Samtidig er det kun en femtedel af kvinderne, der mener, at ligestilling er blevet opnået.
Læs også
Det var også i 2025, at Danmark blev medlem af FN’s Sikkerhedsråd. Her har Danmark været med til at vedtage en resolution, der beskriver besættelsesmagten Marokkos autonomiplan for Vestsahara som et retfærdigt grundlag for forhandlinger. I et interview med Arbejderen forklarer Frente Polisarios repræsentant i Danmark, hvorfor hun hellere havde set Danmark afstå fra at stemme.
Læs også
November
Op til kommunalvalget i Svendborg kunne Arbejderen afsløre, at Svendborg Kommune fortsat investerede i virksomheder, der tjente på Israels ulovlige besættelse af Palæstina. Det var virkeligheden, selvom kommunen i 2024 havde besluttet at gøre en ende på sådanne investeringer.
Læs også
Indland
På trods af beslutning i byrådet
Svendborg Kommune investerer stadig i virksomheder, der tjener på Israels besættelse
På landsplan endte kommunalvalget med at blive en katastrofe for Socialdemokratiet, der ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen stod tilbage som den største taber. I et interview med Arbejderen peger Hansen blandt andet på Socialdemokratiets politik på Christiansborg som årsag til dårlige valgresultater i kommunerne.
Læs også
Indland
Analyse af KV25
Valgforsker: “Socialdemokratiet fik et større katastrofevalg, end alle analyserne spåede”
Den 11. november faldt den længe ventede dom om EU’s mindstelønsdirektiv, som Danmark havde krævet annulleret. Med dommen fastholder EU-domstolen de mest centrale elementer i direktivet, men Danmark fik medhold i, at EU ikke må blande sig direkte i løndannelse. Dommen fik blandet modtagelse i den danske fagbevægelse.
Læs også
November var også måneden for FN’s Klimatopmøde (COP30) i Brasilien. Sideløbende med de officielle forhandlinger gik græsrødder fra hele verden sammen i Folkets Topmøde for at kræve reel handling mod den galoperende klimakrise, som verden befinder sig i.
Læs også
Den 22. november vedtog 3F Ungdom en udtalelse, der udtrykker solidaritet med Palæstina og kræver, at den danske regering sætter en stopper for al våbenhandel med Israel.
Læs også
December
Den 18. december pegede EU-domstolen på risiko for forskelsbehandling som følge af ghettoloven, hvilket kan betyde, at danske domstole må dømme loven ulovlig. Beboerbevægelsen Almen Modstand er tilfreds med EU-domstolens afgørelse.
Læs også
2025 var også et år, hvor Danmark overtog formandskabet for EU. Det har Danmark blandt andet brugt til at presse på for en hård flygtningepolitik, der er blevet kritiseret af flere NGO’er.
Læs også
Den vedvarende Palæstina-solidaritetsbevægelse i Danmark har betydning for palæstinenserne. Det berettede den kendte aktivist og medieperson Andrey X om, da han var i København for at give værktøj til bevægelsen.
Læs også
Meget kan ske på et år. Som vist ved dette tilbageblik, startede Mette Frederiksen året ud med en nytårstale i oprustningen og krigsstøttens navn. Nu viser en undersøgelse, at modstanden mod regeringens krigspolitik er vokset. Gad vide om dette får indflydelse på statsministerens kommende nytårstale?
Læs også
Arbejderen mener
Stigende modstand mod regeringens milliardstøtte til Ukraine
Vil du følge med i næste års nyheder på Arbejderen? Så tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev nedenfor og få artikler direkte i mailindbakken. Vil du sikre, at Arbejderen kan blive ved med at udkomme? Så tegn abonnement her – det koster 125 kroner i måneden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
