Baggrund
Både nuværende og tidligere bude er berettiget til at få udbetalt erstatning af kurertjenesten Wolt, hvis de er kommet til skade i forbindelse med deres arbejde. Og Wolt skal tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring for alle deres bude.
Det afgjorde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i forrige måned efter to et halvt års sagsbehandling.
Afgørelsen har tilbagevirkende kraft og betyder, at alle Wolt-bude, der er kommet til skade i løbet af de seneste fem år, kan skrive til Wolt og bede om at få skaden behandlet som en arbejdsskade, og så skal Wolt anmelde det til AES.
– I og med at Wolt ikke har tegnet arbejdsskadeforsikring, er reglerne sådan, at arbejdsskademyndighederne lægger ud for erstatningen. Men de sender regningen videre til Wolt og kræver pengene ind. Både for selve erstatningen, men også omkostningerne for sagsbehandlingen af arbejdsskaden, forklarer Bjørn Elling, advokat i fagforbundet 3F, til Fagbladet 3F.
Netop 3F har i flere år kæmpet for at få Wolt til at påtage sig ansvaret som arbejdsgiver, så de flere tusinde bude kan få ordnede forhold.
- Wolt blev grundlagt i Finland i 2014 og har i dag over 700 administrativt ansatte. Firmaet hører hjemme i Helsinki og ledes af Miki Kuusi, medstifter og administrerende direktør.
- Wolt har i dag aktiviteter i 23 lande og 250 byer og sælger mad og andre varer fra titusindvis af restauranter og detailpartnere via deres app. Varerne bringes ud af mere end hundrede tusinde såkaldte kurérpartnere (bude).
- Wolt har hentet investeringer for mere end 150 millioner euro fra investorer, som blandt andre tæller ICONIQ Capital, Highland Europe, 83North, EQT Ventures, Inventure, Lifeline Ventures.
- Wolt kom til Danmark i 2017 og har 53 administrativt ansatte på det danske kontor. Landechef er Søren Meier Svendsen.
- Wolt er p.t. i syv danske byer: København, Aalborg, Aarhus, Odense, Lyngby/Gentofte, Roskilde og Esbjerg.
- Wolt samarbejder med mere end 700 restauratører i Danmark. Københavnske restauranter har omsat for 250 millioner kroner på Wolt de seneste 12 måneder.
- På Wolts platform i Danmark er der 3500 tilmeldte “kurerpartnere”. Cirka 1200 var ude at køre i oktober måned. Omkring 50 procent er danskere, 30 procent kommer fra øvrige EU-lande og 20 procent fra resten af verden. Wolt tjekker, at alle bude har en gyldig opholds- og arbejdstilladelse.
- De såkaldte “kurérpartnere” arbejder som bude med madudbringning. For at blive “kurerpartner” kræves, at man har eget transportmiddel såsom cykel, knallert, bil eller scooter samt mobiltelefon.
- Budene har ikke noget ansættelsesforhold, men er selvstændige. I gennemsnit tjente budene 137 kroner i timen i 2019. Lønnen skal vurderes i forhold til, at de hverken får pension, feriepenge eller løn under sygdom. Og der er naturligvis heller ingen tillæg for at arbejde om aftenen eller på søn- og helligdage. Budene er ikke omfattet af nogen forsikring, når de er på arbejde, men ifølge Wolt.com vil der snart komme en forsikring.
- Wolt indberetter til Skat hver måned, hvad de har udbetalt i løn eller honorar. Wolt er i dialog med Skattestyrelsen for at finde en model, så Wolt kan indbetale skat for deres bude, som de gør i Finland. Lige nu er det ikke muligt.
Kilde: Wolt.com (februar 2020) m.fl.
Nu har Wolt imidlertid besluttet at anke arbejdsskademyndighedernes afgørelse med henvisning til, at budene ikke er ansat men selvstændige “kurerpartnere”.
– Derfor vil vi anke afgørelsen. Netop fordi den efter vores opfattelse er baseret på en forkert fortolkning af relationen mellem kurerpartneren og Wolt, siger Mikkel Tofte, der er kommunikationschef hos Wolt.
Det er ikke første gang, Wolt slår sig i tøjret, når tjenesten får prædikatet “arbejdsgiver”. Tidligere har også Skat afgjort, at budene er lønmodtagere og Wolt arbejdsgiver.
Læs også
Fagligt
Nye rettigheder til Wolt-bude?
Afgørelse i Skatterådet kan få betydning for Wolt-bude og andre platformsarbejdere
At Wolt nu igen afviser at være arbejdsgiver og påtage de forpligtelser, der måtte følge med, når det gælder løn- og arbejdsforhold, kommer ikke bag på Karsten John Kristensen, der er forhandlingssekretær i 3F.
Han mener, at Wolts forretningsmodel bliver undergravet med placeringen af arbejdsgiveransvaret på Wolt fra endnu en dansk myndigheds side.
Han udtaler til Fagbladet 3F:
– Vi har jo set i andre lande, at når selskaber som Wolt bliver dømt til at være arbejdsgivere, så forsvinder de ud af markedet. Det kunne også være konsekvensen her: At Wolt i sidste ende vælger at trække sig.
Anken af AES’s afgørelse har opsættende virkning og betyder, at Wolt slipper for at udbetale erstatning, indtil der foreligger en endelig afgørelse. I værste fald kan der gå helt op til syv-otte år, vurderer advokat Bjørn Elling.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
